EU forhandler om ny asyl- og migrationspolitik
EU forhandler om ny migrationspolitik. Torsdag mødes medlemslandenes udlændinge- og integrationsministre i Luxembourg for at diskutere to af de mest omdiskuterede spørgsmål i Europa-Kommissionens udspil til en ny, fælles asyl- og migrationspolitik. Det drejer sig dels om at finde en erstatning for Dublin-forordningen og dels om at drøfte den såkaldte asylprocedureforordning.