Ekstrabevilling på 1,5 mia. kroner skal styrke det danske forsvar i Arktis
Ekstrabevilling skal styrke det danske forsvar i Arktis. Onsdag aftalte et bredt flertal i Folketinget at afsætte yderligere 1,5 mia. kr. til Forsvaret frem mod 2023. Det skriver TV2. Pengene skal blandt andet gå til et radarsystem på Færøerne, værnepligtige i Grønland og nye, langtrækkende droner. Sidstnævnte skal bruges til at øge overvågningen af de arktiske områder.