Dillerttantisk
”Forestillingen om den omnipotente, storlemmede leder bliver både indirekte og helt eksplicit brugt af og om politikere, når der skal indgydes respekt og beundring blandt opponenter og vælgere. Men hvorfor accepterer vi et så tilfældigt – og i ledelsessammenhæng fuldkommen meningsløst – fysisk træk som symbol for manddom og lederskab”? Det har Zetland sat sig for at undersøge. Resultatet er en lang sag, der spænder lige fra evolutionsbiologi til Kama Sutra og Kanye West. Et entydigt svar gives der ikke, men rejsen er bestemt læseværdig. For det er da også mærkeligt, at fallos skal fylde så meget.