Det musikalske menneske
40.000 års musik forklaret på otte minutter, lover overskriften på denne video fra Big Think, og minsandten om ikke løftet holdes med bravour. Det er Michael Spitzer, der er professor i musik på University of Liverpool og forfatter til bogen The Musical Human: A History of Life on Earth, som står for gennemgangen, og den første milepæl, han nævner, er knoglefløjten, som kan dateres 40.000 år tilbage. Intelligent formidling i lækker indpakning. (Fotoet af Michala Petri har intet med videoen at gøre.)