Den grønne hammer
Da vi for nogle uger siden spurgte jer, hvad I synes om Føljeton, efterlyste I nogen flere gode nyheder. Så nu vil vi da gerne kvittere med en af Verdens Bedste Nyheder. Isabella Canto Nielsen fra det optimistiske nyhedsmedie fortæller nemlig, at den globale kamp for miljø og klima er rykket fra gaderne til retssalene. Nepals højesteret har netop standset et byggeprojekt af en ny lufthavn, og i New Zealand, Colombia og Australien har naturområder fået de samme rettigheder som mennesker. Det kan være afgørende for at få politikerne til rykke på den grønne omstilling.