Ansigtet på tidens aktivisme

Fræk på en ny måde. Brigitte Bardot har fundet sin ultimative overkvinde – en ny popkulturel super-diva har netop overtaget den politiske scene, sågar med småfilosofiske twists: Den tidligere Baywatch- og Playboy-babe Pamela Anderson er sprunget ud som Kloge Åse og har i seneste udgave af USA’s mest venstreorienterede magasin Jacobin en på flere niveauer tankevækkende samtale med den kroatiske filosof Srećko Horvat om oprøret og de gule veste i Frankrig. Pamela Andersen rammer det ømmeste punkt i klimadebatten: ”Jeg synes ikke, at de fattigste skal betale for klimaforandring. Alligevel er det dem, der betaler den højeste pris. Folk protesterer, fordi de rige er ved at smadre vores planet. Og de fattige må betale,” siger 51-årige Anderson, der i øvrigt også hænger ud med den australske whistleblower Julian Assange og den slovenske syrefilosof Slavoj Žižek. Hun er ansigtet på en ny tids dissident-aktivisme.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12