Alt for hurtigt, alt for fuld og lidt for hurtig på tastaturet
Måske en lidt irrelevant historie Føljetons læsere og så alligevel. Vi har en mand, der har kørt for hurtigt, men ikke nok med det, han var også skidefuld, mens han gjorde det. Heldigvis blev han stoppet af politiet, frakendt kørekort og idømt bøde på 115.000 kr. Og det her er så humlen: Lovovertræderen er kommunikationskonsulent, krisekommunikation er hans gebet, det er det, han lever af. Hvordan klarer han skærene, når det er ham selv, der er havnet i en penibel situation? Kommunikationsforums redaktør gennemgår sagen om Kresten Schultz Jørgensens spritkørsel med mange spøjse links. Bemærk at fotoet er et genrebillede fra Scanpix’ arkiv.