Alle burde have en ABBA-avatar
Ja, ja, den svenske popkvartet ABBA har fundet sammen igen, og næste år er der koncerter med deres digitalt fremstillede ungdomsavatarer i London og bla bla. Så langt er vi med. The Guardian har et glimrende og faktisk illuminerende interview med Björn og Benny og hele menageriet omkring koncerterne, som virker ret nervepirrende. “Du må forstå,“ siger Björn, “at vi bliver konfronteret med vores yngre jeg hele tiden på tv, på billeder og den slags. Alle spørger os, om ikke det må have været underligt (med ungdomsavatarerne, red.), men det synes jeg ikke. Det er helt naturligt. Alle burde have deres egen avatar.“