29.12.17 Dystopisk tanke, men en god bog
Dystopisk tanke, men en god bog
Fik du set den sindsoprivende HBO-serie The Handmaid’s Tale, hvor frugtbare kvinder lever som slavegjorte fødemaskiner? Eller læst forlægget, Margaret Atwoods bog af samme navn fra 1985? Du kan begynde med at læse et godt interview. Skuespiller Emma Watson taler med forfatteren, der fortæller om processen med at skrive bogen, som i dag næsten kan fremstå som et realistisk dystopia, som venter os lige ude i fremtiden: ”Der var et par regler, som jeg lavede for, hvordan den skulle skrives, og en af dem var, at jeg ikke puttede noget ind, som ikke havde fundet sted på et eller andet tidspunkt eller et eller andet sted. Alle detaljerne eksisterer i det virkelige liv.”