10 personer meldes dræbt efter voldsomt knivangreb i canadisk provins
. Det canadiske politi eftersøger to gerningsmænd, efter der søndag morgen meldtes om knivangreb i provinsen Saskatchewan, Canada. Angrebene rapporteres at have fundet sted 13 forskellige steder rundt omkring i provinsen, men var særligt fokuserede omkring reservatet James Smith Cree Nation, der primært er beboet af personer fra landets oprindelige befolkning. Udover de 10 dræbte meldes der om yderligere 15 sårede.