Dagens leder i Ingeniøren samler sådan set blot kritikken af den grønne trepart op og fyrer den af igen – men det er nu meget godt at høre det fra ingeniørerne. Nyhedsmagasinet forholder sig stærkt kritisk over for, at vi skal belønne landbruget med milliarder af kroner for at få dem til at stoppe med at svine. “Endnu flere penge er ikke et svar. Hvis landbruget ikke har forstået befolkningens krav, må vi ty til tvang i form af krav. Vi har for længst besluttet, at industri, der ikke kan fungere uden at smadre miljøet, må forsvinde. Det samme må gælde landbruget. Kun den del af landbruget, der kan fungere på nutidige, bæredygtige vilkår, skal bestå.” Sådan.

Den amerikanske journalist Janine di Giovanni har dækket 18 krige. I et yderst læseværdigt essay i Vanity Fair reflekterer hun over krigen i Gaza. “Jeg har mistet troen på lederne i Israel, Palæstina og USA samt på de diplomater, der angiveligt vejleder det såkaldte internationale samfund. Det er ufatteligt for mig, at efter råbene om ‘Aldrig mere’ i kølvandet på nazisternes folkedrab, efter de afrikanske og balkanske folkedrab i 1990’erne, og efter de seneste ødelæggelser i Irak, Syrien, Yemen og Ukraine, er mere end 40.000 mennesker, der var i live på dette tidspunkt sidste år i Gaza, nu døde; tusindvis af palæstinensiske børn er blevet forældreløse; hundreder af israelere er blevet dræbt, tortureret eller taget som gidsler; messianske statsledere er blevet givet så meget magt, at vi, efter min mening, står på tærsklen til tredje verdenskrig.”

Preben Wilhjelm, politisk tænker og medstifter af både Socialistisk Folkeparti i 1958 og Venstresocialisterne i 1967, er blevet 89 og spiller seniorgolf uden for Stege på Møn. På green’en har de en regel om ikke at tale om politik. Men en dag spurgte en ældre revisor Wilhjelm, hvordan Mogens Glistrup var. “Jeg sagde, at Mogens Glistrup, som jeg sad sammen med i Folketingets skatteudvalg, mens hans skattesag var for retten, var det mærkeligste menneske, jeg nogen sinde har mødt.” Wilhjelm husker ham også som både “enestående hjælpsom” og “meget Trump-agtig”. Bare en detalje fra et ganske underholdende interview i Information af journalist Ulrik Dahlin.

Hvad er forskellen på at vente på en forælders død, når det er første gang, og når erfaringen er indtruffet før? De to digtere Pia Tafdrup og Gustav Valdemar Strange, hver især aktuelle med ‘Hjertet i zenit’ og ‘Til alle dem der vil forlade mig’, finder med 40 års aldersforskel et smukt og fælles sprog for sorgen hos Nanna Mogensen på P1. “Jeg drømte om ham, og jeg drømte. Og så havde jeg til slut en drøm, hvor han dukkede op og sagde til mig: Nu vil jeg gerne have gæstefri. Gæstefri er et ord, der slet ikke findes i vores sprog. Jeg tolkede den drøm sådan, at nu behøvede jeg ikke bekymre mig mere om ham. Han havde fået fred. Jeg behøvede ikke at være hos ham hele tiden.”

“Det faktum, at Hamlet ikke giver mening, var faktisk svaret på mine problemer. Shakespeare havde faktisk det samme problem som mig. Som er sådan: Dit stykke giver ingen mening, hvordan skal vi gøre det. Hvorfor er det her med i teksten? Så hvis du vil have mig undskyldt, vil jeg bruge lidt tid på at forklare, hvorfor Hamlet ikke giver mening,” siger den amerikanske forfatter Torrey Peters i en glimrende talk om de mange udspørgninger, der følger med, når man som transkvinde skriver bøger om transkvinder – og om at finde det gode svar: “Det gav mig på en eller anden måde en følelse af retfærdighed, men du ved, den retfærdighed gjorde mig ikke tilfreds som forfatter.”

+ Torrey Peters hos Louisiana Channel.

“Min ‘træningsgård’ er elleve skridt fra den ene væg og tre til den anden; ikke meget af en gåtur, men i det mindste er der noget, så jeg går udenfor. Det er ikke blevet koldere end -32 grader celsius. Selv ved den temperatur kan man gå i mere end en halv time, men kun hvis man er sikker på, at man kan få en ny næse, nye ører og nye fingre.” Selvom betjentene i de mange celler, den russiske oppositionsleder Alexej Navalnyj nåede at sidde i inden sin død, detailstyrede hvert et sekund af hans liv, skrev han dagbog så ofte han kunne. Det lykkedes det ikke Putin at lukke ned for. Om fem dage udkommer teksterne som bog: Gratis uddrag hos The New Yorker.

+ For københavnerne: Kom med tirsdag den 29. oktober, når Føljetons Emma Louise Stenholm gennemgår bogen med udenrigskorrespondent Matilde Kimer og forlagschef Kim Hundevadt. Arrangementet er udsolgt, men du kan nå at skrive dig på venteliste her.