Torsdag den 17. oktober

Glemmer vi naturen igen?

Verdens lande har aldrig formået at nå deres fælles mål for at beskytte biodiversiteten, og nu møder størstedelen tilsyneladende tomhændede op til COP16.

Føljeton

Kom ud af mediemøllen.

Prøv gratis

Kære læser

Håb og bagage

Drister man sig ind på TV 2’s hjemmeside, kan man finde et redaktionelt misfoster, som hedder ‘Håbefulde nyheder‘. Håbefulde nyheder er den hat, som nyhedsstationens redaktører og redaktionschefer påklistrer nyheder, der ikke nødvendigvis har den store samfundsmæssige relevans, men som de tænker (eller håber) kan skabe kortvarig glæde ude omkring i de danske hjem. ‘Ny […]

Det bedste vi har set

Regeringens radikale reformering

Regeringens forslag til en ny uddannelsesreform er blevet kritiseret af alt fra studerende til forskere, erhvervsfolk og økonomiske vismænd. Men hvad er egentlig op og ned i det omfattende politiske udspil? Med hjælp fra uddannelsesforsker Lise Degn dykker DR’s podcast Udsyn ned i reformens kringelkroge. Som programmets vært Kaspar Colling Nielsen spørger: “Er det overhovedet muligt at lave gennemgribende forandringer af noget så komplekst som vores uddannelsessystem uden at risikere, at det ender med at blive meget værre?”

Smukke mysterier

For tre år siden sendte Nasa det såkaldte James Webb-teleskop ud i rummet for at svare på et simpelt spørgsmål: Hvordan er universet opstået? Teleskopet har sidenhen taget billeder af lysende røde pletter, galakser, der ligner grapefrugter, og andre mystiske fænomener fra universets urtid. Quanta Magazine dykker ned i forskernes forbløffelse over fænomenerne, som eksisterende astronomiske teorier tilsyneladende ikke kan forklare. “Vi banker på historiens dør,” siger astronomen Kevin Hainline i artiklen og insinuerer, at vi er kommet en brøkdel tættere på at besvare et af videnskabens helt store spørgsmål.

Ingen er perfekte

Når du kigger på din bogreol, skammer du dig så over, hvor meget du roder, og hvor mange af dine bøger du ikke har læst? Hvis svaret er ja, så bare rolig – sådan har den prisvindende britiske forfatter Zadie Smith det også. Som hun siger til Washington Post: “Jeg tror, problemet er, at indretning og bøger bliver brugt som en form for social og politisk kapital, der skal udtrykke noget om dig. Men jeg har simpelthen ikke tid […] Jeg er bevidst om, når jeg besøger visse forfatteres arbejdsværelser, at de er smukke, og alt er perfekt. Den slags energi kan jeg kun lægge i at skrive.”

Spisesedlen

USA udfører “præcisionsangreb” mod Houthi-bevægelsen i Yemen.

Nordkorea definerer nu Sydkorea som en “fjendtlig stat.”

Sveriges regering vil halvere landets ulvebestand, så den maksimalt består af 170 ulve.

Italien forbyder brugen af udenlandske rugemødre.

Global vandkrise risikerer at halvere verdens fødevareproduktion inden for de næste 25 år.

Negative stereotyper om Afrika i medierne koster afrikanske lande flere mia. dollars årligt, anslår ny undersøgelse.

Der er – åbenbart – kun 16 kvalitetsstemplede steder at vinterbade i Danmark.

Nærsynet

Pilen peger på Indien

Forholdet mellem Indien og Canada bliver kun dårligere og dårligere – og det er efterhånden meget svært at forestille sig, at Justin Trudeau og Narendra Modi ville kunne mødes over en omgang poutine og darjeeling-te. Onsdag lød det meget opsigtsvækkende fra den canadiske premierminister, at Indien har gjort en “forfærdelig fejltagelse” – og krænket Canadas suverænitet […]

Et sidste ord

Gruer du også for at blive droppet? Så bare vent, til du får beskeden via KI.

Hold fast i håbet, til vi ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12