Tirsdag den 23. januar

Den franske politivold

I sidste uge faldt der dom i sagen om Théodore Luhaka, som i 2017 blev udsat for grov politivold. Men selvom de ansvarlige betjente blev dømt, vil det næppe forbedre de franske forhold.

Verden efter 2,5 grader

Brug Føljetons nye globale klimaatlas til at forstå, hvordan en varmere verden kommer til at se ud.

Dyk ned i kortet

Kære læser

Når kommuner er for dumme

“Jeg vil vise mennesker, som lever, elsker og lider. I det hele taget det levende liv.” Edvard Munch   I dag, tirsdag d. 23. januar, er det 80-årsdagen for Edvard Munchs død. Den store norske maler døde på den bedst tænkelige måde – fredfyldt i sin søvn – i sit hjem Ekely i Oslo. Munchmuseet […]

Det bedste vi har set

“Jeg synes også, at Mattias Tesfaye skal give en undskyldning til pædagogerne og lærerne. Han skal sige undskyld for denne her top-down digitalisering, der er sket fra nationalpolitisk hold ude på skoler og daginstitutioner – med iPads og digitale læremidler […] Det er et historisk generationssvigt, at vi så naivt og begejstret har digitaliseret barndommen og ungdommen. Nu har vi viden til at stoppe det. Og det kan vi. Men det gør vi ikke kun ved at sige ‘sluk’ eller overlade opmærksomhedskampen til den enkelte forælder eller lærer.” Forfatter og medlem af Medienævnet Camilla Mehlsen giver en digital opsang i Altinget.

Hvem er den rigeste person i Englands historie? Det lidt overraskende svar er den britiske adelsmand Alan Rufus, der levede tilbage i 1000-tallet. Ifølge beregninger ejede han på et tidspunkt hele syv pct. af Englands nationalindkomst – og en af forklaringerne var selvfølgelig, at han havde familieforbindelserne i orden. I den forstand er ulighedens historie en utaknemmelig størrelse. Men som The New Republic skitserer, er der stadig mange gode grunde til at dykke ned i den.

Kunstig frygt

Valgåret 2024 bliver vildt, og frygten for, at sociale medier bevæbnet med kunstig intelligens vil give populisterne en klar fordel, er temmelig stor. Spørger man idéhistoriker Jan-Werner Müller, bør vi dog slå koldt vand i blodet: “Men sociale medier er ikke i sig selv populistiske. Og hvis populisterne klarer sig godt i år, er det ikke, fordi der ikke er værktøjer eller strategier til at stoppe dem.”

Spisesedlen

Etbenet pirat har fået opholdstilladelse i Danmark.

Analyse af CO2 i atmosfæren sår igen tvivl om Parisaftalens målsætninger.

Iran henretter 23-årig mand dømt for at dræbe en sikkerhedsofficer under demonstrationerne i 2022.

Tidligere Nordic Waste-direktør trækker sig fra bestyrelser.

Antallet af dræbte israelske soldater i Gaza stiger til 219, mens mindst 25.295 palæstinensere nu menes at være blevet dræbt af israelske angreb.

Lønnen for faglærte er vokset mere end for akademikere de seneste 25 år.

Nærsynet

Houthi på aftrækkeren

Urolighederne omkring Det Røde Hav fortsætter. Mandag bekræftede USA og Storbritannien, at de med hjælp fra Australien, Bahrain, Canada og Nederlandene har gennemført en ny række “proportionelle og nødvendige” angreb mod Houthi-rebellerne i Yemen. Det sker som reaktion på nylige angreb mod skibe i Det Røde Hav.

Ifølge The Guardian har den britiske regering ikke søgt om godkendelse i parlamentet til at gennemføre angrebene, da man mener, at der er tale om selvforsvar. Imens melder Mohammed Albukhaiti, medlem af Houthiernes regerende råd, at man vil fortsætte modstanden.

+ BBC: Hvem er Houthierne?

++ Yemen er stadig hjemsted for en af verdens værste humanitære kriser. Det får flere nødhjælpsorganisationer til at slå alarm.

Et sidste ord

Internettet var bare mere uskyldigt tilbage i 00’erne.

Fortsat god tirsdag!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12