“Jeg synes også, at Mattias Tesfaye skal give en undskyldning til pædagogerne og lærerne. Han skal sige undskyld for denne her top-down digitalisering, der er sket fra nationalpolitisk hold ude på skoler og daginstitutioner – med iPads og digitale læremidler […] Det er et historisk generationssvigt, at vi så naivt og begejstret har digitaliseret barndommen og ungdommen. Nu har vi viden til at stoppe det. Og det kan vi. Men det gør vi ikke kun ved at sige ‘sluk’ eller overlade opmærksomhedskampen til den enkelte forælder eller lærer.” Forfatter og medlem af Medienævnet Camilla Mehlsen giver en digital opsang i Altinget.

Hvem er den rigeste person i Englands historie? Det lidt overraskende svar er den britiske adelsmand Alan Rufus, der levede tilbage i 1000-tallet. Ifølge beregninger ejede han på et tidspunkt hele syv pct. af Englands nationalindkomst – og en af forklaringerne var selvfølgelig, at han havde familieforbindelserne i orden. I den forstand er ulighedens historie en utaknemmelig størrelse. Men som The New Republic skitserer, er der stadig mange gode grunde til at dykke ned i den.

Valgåret 2024 bliver vildt, og frygten for, at sociale medier bevæbnet med kunstig intelligens vil give populisterne en klar fordel, er temmelig stor. Spørger man idéhistoriker Jan-Werner Müller, bør vi dog slå koldt vand i blodet: “Men sociale medier er ikke i sig selv populistiske. Og hvis populisterne klarer sig godt i år, er det ikke, fordi der ikke er værktøjer eller strategier til at stoppe dem.”