Den moderne presses historier om kokain baserer sig som regel på en læges alarmerende udsagn om stoffets sundhedsskadelige virkninger. Men sådan har det langtfra altid været. I Aeon dykker medicinhistorikeren Douglas Small ned i historien bag den sagnomspundne substans, som i slutningen af 1800-tallet blev set som et vidundermiddel blandt respekterede læger og psykiatere, herunder Sigmund Freud, der selv var en ivrig sniffer. “Et af tidsalderens vidundere” skrev det britiske medicinske tidsskrift Chambers Journal om pulveret. Og videre: “Kokain er fløjet som en meteor forbi den medicinske verdens øjne, men ulig en meteor, har dets effekt vist sig at være vedvarende.”

Ifølge den gængse opfattelse skyldes diagnosen PTSD primært oplevelser med frygt. Videnskab.dk dykker ned i ny, tankevækkende forskning om såkaldte moralske skader, der viser, at mange soldaters krigstraumer ikke skyldes frygt, men derimod skyld. I artiklen sætter en dansk Afghanistan-veteran spørgsmålstegn ved, om hans PTSD primært kan forklares med hans oplevelser med livsfare: “Det var mere dét, jeg havde været en del af dernede: Krigens meningsløshed … skyld og skam over hvor mange civile i Helmand, der kom til skade på grund af os.”

Flere medier har allerede belyst, hvordan KI-virksomheder på problematisk vis høster ophavsretsbeskyttede værker fra bl.a. journalister, kunstnere og youtubere for at træne deres sprogmodeller.  Video-essayisten Tom Nicholas undersøger, hvad tyveriet betyder for fremtidens kulturproduktion. Spoiler alert: Det ser skidt ud for alle andre end KI-virksomhederne selv: “En verden, hvor alt, hvad nogen skriver eller udgiver på internettet, hurtigt kan blive opslugt af et generativt KI-værktøj og genudgivet et andet sted, vil ikke kun føre til, at enkelte skribenter eller nyhedsudgivere bliver snydt. Det har potentialet til at gøre original skrivning, videoproduktion eller podcastudvikling økonomisk ubæredygtig.”