Mandag den 10. februar
Techindustrien og regeringer over hele verden hylder kunstig intelligens som samfundets mirakelkur. Føljeton har talt med filosof og KI-forsker Shannon Vallor, der mener, at techoptimismen fremmedgør os fra vores menneskelighed og forhindrer os i at løse fremtidens kriser.
Kære læser
Det er ikke, fordi srilankanerne er ubekendte med strømafbrydelser. Siden Sri Lankas regering meldte om bankerot i 2022, har østatens indbyggere oplevet nogle stykker af dem. Den seneste landsdækkende af slagsen, som ramte søndag formiddag, lokal tid, havde dog ikke umiddelbart nogen relation til den pauvre srilankanske økonomi. Men hvad så? Energiminister Punya Sri Kumara […]
Det bedste vi har set
Vil man have forandring og nye idéer, er det ofte en god idé at se mod mikroforlagene. For heldigvis findes der idealister derude, som stædigt udgiver bøger, der måske ikke bliver de store sællerter, men som til gengæld siger langt mere om verden end de fleste populære krimier. To af de forlag herhjemme er Økotopia og A Mock Book, der særligt ønsker at sætte fokus på klimakrisen. Vagant har talt med mikroforlagsbagmændene om, hvordan det fungerer: “Vi går tilbage i litteraturhistorien og ser, hvilke værker der, på tværs af tid og sted, taler ind i den nuværende, planetariske situation (…) det [kan] sagtens være, at det er ting skrevet for 20, 50 eller 200 år siden, der er allermest relevante lige nu.”
Har du mandags-blues? Nyheds-blues? Måske bare blues? Så har vi kuren til dig: En over to timer lang lydflade fra NTS Latest dedikeret til David Lynch (RIP) – fyldt med stemningsmættede soundtrack-bidder fra Lynchs værker og diverse udklip fra interviews med auteuren himself. Det er næsten som at få skudt Twin Peaks direkte ind i øregangene.
Judith Butler i The Guardian (gæt selv, hvem filosoffen skriver om): “Hvis vi bliver ved med at blive lamslået af forbløffelse og grebet af forargelse over hver dags nye proklamation, vil vi ikke kunne se, hvad der forbinder dem. At blive grebet af hans udsagn er netop formålet med ytringen af dem. Vi er på en måde i deres vold, når de indfanger og lammer os. Selvom der er al mulig grund til at være forarget, må vi ikke lade forargelsen oversvømme os og stoppe vores tanker. For det er nu, vi skal forstå de fascistiske lidenskaber, der giver næring til denne skamløse stræben efter autoritær magt.”
Spisesedlen
Dansk Industri og CO-industri indgår overenskomst for industrien.
Modis parti BJP får for første gang i 27 år magten i Indiens hovedstad Delhi.
Vaterländische Union vinder parlamentsvalget i Liechtenstein. Dermed står landet til at få sin første kvindelige premierminister.
Estland, Letland og Litauen er koblet på det europæiske elnet.
Colombias præsident beder sine ministre om at trække sig.
Rusland udviser den franske Le Monde-korrespondent Benjamin Quénelle.
Hjernetumor føjes til listen over bivirkninger for den p-sprøjte, der i årevis har været udbredt i Grønland – men herhjemme kun anvendes som “sidste udvej”.
Nærsynet
Er ligestillingen langt om længe på vej til dansk fodbold? Over en periode på fire år vil DBU investere 30 mio. kr. i kvindelandsholdets såkaldte aktivitetsbudget, så det matcher mændenes økonomi til blandt andet træning og rejser. Nyheden kommer efter DBU og Spillerforeningen i sidste uge kunne præsentere en ny landsholdsaftale, der blandt andet giver […]
Et sidste ord
Pludselig giver det mening, hvordan Mozart kunne komponere sit første stykke musik som femårig.