DOX 7
Kære læser
Det er lidt af en forhåndsfavorit i CPH:DOX’s hovedkonkurrence, der har premiere i aften med Matthew Heinemans City of Ghosts om den journalistiske undergrundbevægelse ‘Raqqa is Being Slaughtered Silently’ (R.B.S.S).
Det bedste vi har set
En af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOXs store film er mesterinstruktøren Michael Glawoggers Untitled. Ikke-titlen kommer sig af, at Glawogger døde under optagelserne. 54 år gammel, smittet med malaria i Liberia. Hans død er et tragisk tab for dokumentarkunsten, som han personligt har trukket i nye retninger med sine næsten provokerende flotte billedfortællinger i genrebrydende dokumentarer som Megacities og Workingman’s Death. Den sidste sikrede ham sejren på CPH:DOX-festivalen i 2005.
Untitled, hans filmiske testamente, blev færdiggjort af hans klipper og er en livsbegejstret rejsedagbog fra 14 lande. Netop rejselysten og en utæmmelig nysgerrighed er drivkraften i Glawoggers værker, og hans kunstneriske bidrag til dokumentargenren kan ikke opsummeres bedre end i den danske dokumentarist Lars Movins nekrolog:
”Han havde et markant drive, en idiosynkratisk fortællestil og et blændende talent for at hente visuel magi ud af den virkelighed, som vi andre mente at kende til bevidstløshed, men som i hans optik pludselig tog sig eksotisk og forførende ud,” skriver Lars Movin.
Lyden er en evig underkendt del af, hvad der udgør en stærk film. Ifølge filmskabere og andre kloge typer udgør lyd mindst 50 procent af oplevelsen, og i dag kan man opleve en slags dokumentar kun med lyd. Den er lavet af Danmarks måske to største mestre fra lydens verden, Peter Albrechtsen, der blandt andet har lavet lyd på Lars von Triers Antichrist og Mænd der hader kvinder, og Jacob Kirkegaard, der har udstillet sin lydkunst over hele verden, blandt andet på Mori Art Museum i Tokyo og MoMa. Sammen har de fundet lyden af København. Værket Den usynlige by er sammensat af velkendte og overraskende lyde fra vores hovedstad. Det er også verdens første kunstværk designet til verdens bedste biograflydsystem, Dolby Atmos. Forestil dig at sidde i Imperial med et mørkt lærred og bare lytte.
Jacob Kirkegaard er Danmarks vigtigste lydkunstner, det bliver der sagt i podcasten ‘Lydkunst‘, hvor han er gæst i det allerførste afsnit. Han er kendt for at fange lyden af vidt forskellige rum. Lyden af ørets indre eller indlandsisen, der smelter, eller forladte bygninger nær Chernobyl-kraftværket, som er afskåret fra offentligheden. Hør for eksempel optagelserne af optagelserne af optagelserne af lyden af en radioaktiv koncerthal. ”Jeg har altid været interesseret i at lægge et øre et eller andet sted og så gå,” siger Jacob Kirkegaard i podcasten, og han er en god fortæller.
Nu vi er ved de største mestre: Alain Resnais var en af arkitekterne – og vel sagtens dens stærkeste intellektuelle hjerne – bag den franske nybølge. Hans fiktionsværker Hiroshima, min elskede og I fjor i Marienbad står tilbage som nogle af filmhistoriens mest poetiske. Men han har også gjort sig i dokumentar. Faktisk ”er det svært at forestille sig en vigtigere dokumentarfilm end Alain Resnais Nat og tåge fra 1959,” skriver den svenske filmekspert Klas Viklund i en udtømmende analyse af filmen. Den er et af de første filmværker om nazitidens koncentrationslejre fra dengang, Holocaust stadig var et åbent sår i Europas bevidsthed. Sådan en film er aktuel til evig tid, og den skal man unde sig selv på dette års DOX!
I San Francisco har man et meget populært hotel, der kaldes Hotel 22. Det er godt nok mest populært blandt hjemløse og er egentlig slet ikke noget hotel, men byens længste busrute.