9. september 2021
Kære læser
Det er en af de dage, hvor du måske vågner og føler dig desorienteret efter en lang og mærkelig drøm. Pr. refleks griber du ud efter dine (digitale) aviser – blot for at opdage, at verden er mere gakgak, end du lige huskede den. Vi starter i Afghanistans hovedstad Kabul, hvor den norske avis Aftenposten har […]
Kære læser
Det skorter ikke på høje ambitioner i Danmarks nye udviklingsstrategi: Målet om en bæredygtig verden uden fattigdom og ulighed skal med Paris-aftalen sætte retningen for dansk udviklingspolitik de næste fire år. Det er flotte ord, men alligevel er der noget, der tyder på, at den danske regering kan komme til at spænde ben for sig […]
Det bedste vi har set
Langt over grænsen
Langt over grænsen
Grænseagenturet Frontex er ikke ligefrem EU’s mest sympatiske opfindelse. Menneskerettighedsorganisationer har i flere rapporter beskrevet agenturets angivelige indblanding i ulovlige “pushback“-aktioner, hvor flygtninge ved vold bliver tvunget tilbage over EU’s grænser. Et ubehageligt spørgsmål trænger sig på: Har vi skabt en farlig grænsehær, der ikke er bleg for at begå overgreb? Atlas har besøgt Frontex’ hovedkvarter i Warszawa for at undersøge sagen nærmere.
Kødgrydernes forbandelse
Kødgrydernes forbandelse
Et køkken er ikke bare et køkken, det er en ideologisk kampplads. Alt fra køkkenlåger til køleskabets placering “emmer af frigørelsesforsøg, bevidst undertrykkelse, koldkrigs-marketing og feministiske utopier“ – i hvert fald hvis man spørger skribent Meg Conley, der serverer en lækker gennemgang af køkkenindretningens skjulte betydningslag. God appetit!
Jordbundne ambitioner
Jordbundne ambitioner
“I 1992, i en ofte fejlciteret sætning, sagde Dèng Xiǎopíng 邓小平, at ‘Mellemøsten har olie, Kina har sjældne jordarter’. Sætningen har grebet internettet og bliver igen og igen brugt til at signalere Kinas kolde geopolitiske beregninger. Men ordene, som blev ytret et år efter Golfkrigen, var faktisk ikke pral, men en advarsel: Præcis ligesom Mellemøsten, kunne Kina blive et offer for Vestens ressource-forvirrede magtkampe.“ Interessant artikel i onlinemediet SupChina om Kinas misforståede forhold til mineralerne.
Spisesedlen
Regeringsparti står til nederlag i Marokko. De foreløbige resultater fra onsdagens parlamentsvalg viser ifølge Reuters “en massiv omvæltning“ i Marokko: Det konservative, islamiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti (PJD), der har siddet ved magten siden Det Arabiske Forår, står til at gå tilbage fra 125 til 12 mandater. Samtidig ser RNI og to andre liberale partier ud til at vinde stort.
Danmark har betalt Storbritannien for tolkeordning. Indtil juni har Danmark betalt Storbritannien et hemmeligt beløb for at tage imod 23 afghanske tolke. Det bekræfter Finansministeriet til Berlingske.
Parlamentet godkender Boris Johnsons løftebrud. Det britiske parlament har med 319 mod 248 stemmer godkendt den konservative premierminister Boris Johnsons plan om at hæve det nationale forsikringsbidrag for at finansiere et skrantende sundheds- og socialvæsen. Det lovede han ellers under valgkampen ikke at gøre, hvorfor flere partikolleger nu er vrede.
Sygeplejersker skal i Arbejdsretten. Siden mandag har sygeplejersker flere stedet i landet nedlagt arbejdet i en time i fortsat protest mod arbejdsforholdene. Men arbejdsgiveren Danske Regioner kræver strejken stoppet, fordi den er i strid med overenskomsten og foreslår, at sygeplejerskerne får en daglig bod på 56 kr. Sagen skal derfor for Arbejdsretten kl.14.
Mindst ti coronapatienter omkommer i hospitalsbrand. Sent onsdag opstod en brand i byen Tetovo i Nordmakedonien, hvor et midlertidigt hospital for Covid-19-patienter for nyligt blev oprettet efter en stigning i antallet af smittetilfælde. Sundhedsmyndighederne oplyser ifølge AP, at mindst 10 er døde og flere såret. Brandens årsag er ukendt, men menes at skyldes en eksplosion i en iltbeholder.
Et sidste ord
Ikke ligefrem opmuntrende, men er det ikke lang tid siden, vi har set en nordkoreansk militærparade?
Og så må du ellers have en god dag!