9. november 2022
Kære læser
Nu er der gået godt og vel en uge, siden vi valgte et nyt Folketing, der skal beslutte, hvordan vores samfund skal se ud. De 179 medlemmer er imidlertid ikke de eneste, der gør deres stemmer gældende, når de helt store beslutninger skal træffes. Bag kulissen forsøger diverse organisationer og industrier nemlig at påvirke både […]
Kære læser
Kontrasterne står i kø på toppen af Akropolis. Fra Athens allermest guddommelige udsigtspunkt strækker metropolen sig i alle retninger, indrammet af træbeklædte bjergsider. Kniber man øjnene sammen, ligner det næsten, at byen beskyttes af en redningskrans, der sætter sine naturlige grænser for, hvor langt den menneskelige ekspansionstrang kan række. Ikke at det har stoppet den […]
Det bedste vi har set
In Oprah We Trust
In Oprah We Trust
Til det amerikanske mareridt af et midtvejsvalg skulle demokratiet tirsdag stå sin prøve. Men hvordan endte “frihedens land“ overhovedet med at have et så skrøbeligt demokrati? “Troen på politiske institutioner, eller institutioner generelt, er faldet dramatisk siden 1980. Hvis du spørger den gennemsnitlige amerikaner, hvilken institution de stoler på, vil de sige: ‘Oprah’. De tror ikke på de politiske institutioner eller på, at regeringen vil gøre noget godt, eller at den er effektiv,“ fortæller Claire Potter, historieprofessor ved New School for Social Research i New York. ATLAS holder mikrofonen.
Fremtidens Fiji
Fremtidens Fiji
Fiji har en million indbyggere spredt ud på omkring 300 øer. Øer, der med deres placering i midten af Stillehavet allerede mærker klimakrisens konsekvenser skylle ind over sig. Derfor er spørgsmålet ikke længere, om Fijis lokalsamfund bliver tvunget til at migrere, men hvordan det skal foregå. Heldigvis har Fijis regering allerede svaret. The Guardian kortlægger projektet og de logistiske, finansielle, politiske og spirituelle udfordringer, som det indebærer at flytte en befolkning.
BNP er færdig som popsanger
BNP er færdig som popsanger
BNP’s dage som verdens primære indeks for økonomisk vækst og “indikatorernes superstjerne“ er ved at være talte. Den seneste i rækken af kritikere er FN’s generalsekretær, António Guterres: “BNP stiger, når der er overfiskning, fældning af skove eller afbrænding af fossile brændstoffer. Vi ødelægger naturen, men vi regner det som en forøgelse af rigdommen.“ Reglerne for BNP skal revideres i 2025, og i Nature giver flere forskere deres bud på, hvad der bør inkluderes i et nyt mål for velstand.
Spisesedlen
Det amerikanske midtvejsvalg er tættere end forventet. Optællingen er stadig i gang, men den såkaldte “røde bølge“, som Det Republikanske Parti havde forventet, ser ikke ud til at blive så omfattende som hidtil troet. Indtil videre har Demokraterne overraskende formået at flippe svingstaten Pennsylvania, hvor demokraten John Fetterman har vundet en plads i Senatet.
Beboere fra Mjølnerparken får sag om diskrimination for EU-Domstolen. Det vurderer Østre Landsret på baggrund af lejernes civile søgsmål mod Bolig- og Indenrigsministeriet. EU-Domstolen skal afgøre, hvorvidt beboerne har ret i, at ghettoloven er i strid med loven om etnisk ligebehandling og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ghettoloven har medført, at beboerne i 27 opgange i Mjølnerparken er blevet tvangsflyttet som følge af deres etnicitet. Ministeriet har afvist, at der er tale om forskelsbehandling.
Britisk minister går af efter kritik. Konservative Gavin Williamson har trukket sig sig som følge af beskyldninger om grov mobning. Williamson har i tidligere regeringer været forsvarsminister og undervisningsminister, indtil han blev afskediget af henholdsvis Theresa May og Boris Johnson. The Guardian kunne afsløre, at Williamson i sin tid som forsvarsminister bl.a. har bedt en topembedsmand om “at skære halsen over på sig selv“.
Hver tredje nyansatte lærer er ikke læreruddannet. Det drejer sig om 35,6 pct. af de nyansatte lærere i skoleåret 2020/2021 og omfatter lærere, der som minimum har haft 80 betalte timer i løbet af skoleåret. Det viser en analyse fra Dansk Lærerforening og Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Størstedelen af de nyansatte lærere havde en gymnasial uddannelse som højeste gennemførte uddannelse.
Mette Frederiksen (S) vil næppe kunne dømmes i en rigsretsag. Det konkluderer tre juraprofessorer fra hhv. Aarhus Universitet og Københavns Universitet, der uafhængigt har gennemgået Minkkommissions beretning og materiale. Professorerne vurderer, at der med “høj grad af sikkerhed“ ikke er grund til at tro, at Mette Frederiksen (S) “var opmærksom på, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink eller til udbetaling af tempobonus“.
Et sidste ord
Fake it till you make it, siger man. Det klarede ham her rimelig godt.
God onsdag og på gensyn!