Britneys kunst og isse

Det begyndte i 1999, da hun udgav sit første album, Baby One More Time, og bortset fra 2007, hvor hun både blev dramatisk skilt, klippede sig skaldet og gik i byen uden trusser (gisp!), er det vist gået rimeligt slag i slag siden. Nu har Britney Spears så kastet sig over malerkunsten. Her kan du se hende arbejde. Første værk er solgt til en pris af 10.000 dollars, dvs. omtrent 65.000 danske kroner, og pengene skal bidrage til et mindesmærke for ofrene ved skyderiet i Las Vegas. Fin sag! Men vi vil nu alligevel hellere se mere til hendes skaldede isse.

Vil du en tur til Herfølge, eller vil du have smæk?

”Det kan det sagtens gøre. Det kommer meget an på Peters humør, om det er noget, der skal overstås eller ej,” fortæller Anne Falkesgaard, der har været elev på Zentropa, en såkaldt ‘småtte’, og her har måttet finde sig i at blive fysisk afstraffet af stifteren, 61-årige Peter Aalbæk Jensen. En anden anonym ‘småtte’ fortæller om den årelange sexchikane-kultur på Danmarks berømte filmstudio: ”Jeg tror, at der er rigtig mange, der synes, at det er grænseoverskridende første gang, de får smæk. Eller for den sags skyld, når Peter første gang kysser dem på munden eller krammer dem.” Den opsigtsvækkende artikel i Information beretter også om ’retssager’, hvor medarbejdere straffes foran resten af Zentropa, f.eks. en episode ”hvor en ung kvindelig ansat engang blev sendt ned ad et bord i kantinen på alle fire, mens hun blev pisket med et bælte”. Valget er enkelt på Zentropa: Tag med hjem på Peter Ålbæks økofarm i Herfølge og mug ud i grisestalden, eller få smæk på kontoret. Dét virker altså endnu mere skørt og klamt end selv Lars von Triers film.

Farvel til klimakampen

Verdensnaturfonden, WWF, har taget en ordentlig kolbøtte. Ud er røget alle de medarbejdere, som vidste noget om klimaforandringernes hærgen, og tilbage står nu dyreværnsfolket. Fremover vil WWF derfor ikke advare mod udledning af drivhusgasser, men i stedet forsøge at hjælpe truede dyrearter: ”Vi skal tilbage til naturbeskyttelse, som er det, organisationen blev skabt til i sin tid. Alt det, vi har advaret om, ville ske, det sker nu. Vi ser konsekvenserne af, at havisen trækker sig tilbage. Tilbagegangen i regnskovene er nogenlunde lige så stor som i 80’erne, antallet af geparder er halveret, vi har mistet ti procent af vores sommerfuglearter i Danmark,” lyder det fra den nye generalsekretær Bo Øksnebjerg i et interview med Altinget. Velkommen til den post-apokalyptiske naturbeskyttelse.

Suzanne Brøggers #metoo-bevægelse

Vi ved ikke, om du også har gået og ventet på at høre, hvad Suzanne Brøgger har at sige til den globale SoMe-kampagne #metoo, hvor primært kvinder deler krænkende oplevelser. For som der rigtig nok står i dette glimrende interview fra Zetland, begyndte Brøgger en tilsvarende bevægelse allerede i halvfjerdserne, særligt med sin debutbog Fri os fra kærligheden (1973), hvor hun beretter om sin egen voldtægtsoplevelse som ung journalist. Og hvad tænker hun så: ”Jeg har tænkt endelig,” siger hun. ”Der har altid været så meget smuds, som fik lov at gå upåagtet hen.” Og så nuancerer hun: ”På skærmen bliver det meget skarptskåret, sort og hvidt, offer og forbryder. Modsætningsparrene bliver sat meget firkantet op, som om det var matematiske ligninger. Og sådan er det ikke, ikke i virkeligheden. I virkelighedens verden er vi som mennesker meget mere end et ja og et nej.”

Dengang Gaddafi var vores ven

Virkelighedens spiondramaer er mere blodige og bizart hensynsløse end de normalt fremstilles i filmverdenens velpolerede glansbilleder af helteskikkelser. I dagens udgave af The Guardian skildres en beskidt fortid, hvor den britiske efterretningstjeneste MI6 samarbejder tæt og skruppelløst med oberst Muammar al-Gaddafis regime i Libyen. De hidtil hemmeligholdte dokumenter afslører, hvordan britiske agenter ligefrem hjalp med at kidnappe Gaddafis dødsfjender. Alt sammen velfortalt i en fascinerende og skræmmende long-read, der får James Bond til at virke som en spejderdreng.