Måske skulle man tro det modsatte, men vi føler os mindre og mindre overlæsset med ligegyldige informationer og nyheder. ‘Kun’ 20 procent af amerikanerne anfører, at de oplever et ”overload” – et tal, der har været faldende år efter år, siden det lå på næsten 30 procent for ti år siden. Samtidig stiger tallet for dem, der godt kan lide al den information. Til gengæld er Washington Post gået i dybden med en familie-debat-klassiker om børn og computerspil, der viser sig at være mere afhængighedsskabende end nogensinde før.

Her op til jul har herrelivsstilsmagasinet GQ samlet en kæmpe buket af historier om Prince – fortalt af en masse ”nære venner”. Når vi sætter nære venner i anførselstegn, skyldes det, at det lidt ligner revl og krat, og at vi kan se, at nogle af hans allernærmeste ikke optræder med et ord.  Lige meget – vi har læst det hele med tilbageholdt åndedræt. Meget er banalt; det værste er, når de her venner prøver at forklare Prince i stedet for bare at fortælle en god anekdote. En af hans tidligere medarbejdere, Gilbert Davison, fortæller, at Prince skrev hele de første to LP-sider af dobbeltalbummet Sign o’ the Times (1987) på en tre en halv time lang flyvetur mellem Minneapolis og Los Angeles. Teksterne til sangene skriver han i en notesbog. 15 minutter pr. sang, tager det. De tager direkte i studiet bagefter og er der tre-fire dage i træk. Så er musikken færdig. Havde du det hele i hovedet i flyet, spørger Davison, altså ”ikke bare teksten, ikke bare musikken, ikke bare melodierne, men hele arrangementet, alt?” Og Prince svarer: ”Yeah, du ved, jeg bliver nødt til at få det hele ud, ellers kan jeg ikke sove.”

Denne historie har cirkuleret i et par dage, og vi har været lidt i tvivl om, hvad vi skal gøre ved den, for den er virkelig, virkelig hård kost, men det er også en vigtig sag om en verden på vildspor. Den handler om den mere eller mindre vanvittige filippinske præsident Rodrigo Dutertes erklærede krig mod narkotika i landet og de tusinder af mennesker, som han har slået ihjel på den baggrund.

”Jeg har arbejdet i 60 lande, dækket krige i Irak og Afghanistan og brugt det meste af 2014 i Vestafrikas ebola-zone,” skriver journalisten bag historien, Daniel Berehulak, og lader forstå, at han er en helvedes karl. Men ”hvad jeg har oplevet i Filippinerne er på et nyt niveau af brutalitet: Politibetjente, der skyder alle, der bare er mistænkt for at handle med eller tage stoffer. Betjente, der tager Dutertes opråb om at ‘slagte dem alle’ alt for bogstaveligt. I oktober sagde han, at 20 eller 30.000 flere vil dø i krigen.”