Under overskriften Ven eller fjende? har Financial Times kastet sig over robotternes betydning for det liv, vi lever. Det er et sjovt fænomen, der opstår, når man har talt for længe og for fascineret om nye teknologiske landvindinger: Pludselig er det her, uden man rigtig har opdaget, at der ikke længere er tale om science fiction. Financial Times begynder i verdens største produktionshal; Kina.

Tallene taler et tydeligt sprog: I 2009 købte Kina cirka 5000 industrielle robotter – sidste år købte de 66.000. Dengang tog det op imod 6 år at tjene omkostningerne ind igen – nu tager det cirka halvandet år.

Kan Grækenland betale sin gæld? Det var et helt konkret spørgsmål, som skulle besvares, da Grækenland var ved at gå bankerot i 2010. Grækerne sagde det, som det var: Nej, vi kan ikke betale gælden, som den er. Men kreditorerne, EU og Den Internationale Valutafond (IMF) ville ikke have konkrete svar. Gæld var ikke et spørgsmål om økonomi, men et spørgsmål om moral. Og det er jo lidt sjovt: For den græske venstrefløj var økonomien konkret, for IMF var den anledning til en løftet pegefinger.

I sin nyeste gældsanalyse indrømmer IMF nu, at de tog fejl. Som Martin Wolf skriver, kan analysen koges ned til det her: ”Vi vil gerne undskylde for det rod, vi har lavet.”

Ludvig XIV af Frankrig – Solkongen – forstod virkelig at indrette sig. Når man besøger hans overdådige 1600-talsslot Versailles 25 kilometer sydvest for Paris, er det svært at forstå, at et almindeligt menneske har boet der; at det ikke ‘bare’ er et stykke genialt udtænkt oplevelsesøkonomi på linje med Disneyland. Et besøg på Versailles er aldrig forgæves. Man har ikke brug for en anledning til at tage derud – man gør det bare.

Nu er der alligevel en ekstra anledning, for i de seneste mange måneder har dansk kunstlivs egen solkonge, Olafur Eliasson (f.1967), og hans mange hjælpere gået og pyntet op omkring slottet og slotsparken, og hvordan man end vender og drejer det, ser det overdådigt ud på billederne. Se bare vandfaldet med et fald på 40 meter. Eliasson har arbejdet med vandfald som udtryk og tema i næsten 20 år, og teknikken synes at være blevet raffineret noget siden værket ‘New York City Waterfalls’ i 2008, som måske havde lidt for meget vådt stillads over sig, i hvert fald for newyorkernes sofistikerede smag.

Her er en historie til alle jer SoMe-hadere: En hel by, der lever, taler og forordner alle sine forhold på Twitter. Vi taler om den spanske by Jun og dens borgmester, Rodríguez Salas.

Jun er byen, hvor gadefejere rapporterer om daglige fremskridt med et tweet. ”Skal du til lægen? Send en besked på Twitter. Har du set noget mistænkeligt? Sig det til Juns politimand med et tweet.”