6. januar 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Billedet kan stjæles

Hvem kan man efterhånden stole på? Heldigvis er det ikke YouSee, som styrer de danske valgsteder – og lykkeligvis er stemmesedlerne heller ikke blevet gjort elektroniske. Endnu. For så ville efterretningstjenesternes advarsler om risiko for hacking af danske valg nemlig være reel. Til gengæld menes årets valg i Tyskland og Frankrig at være i farezonen. […]

Kære læser

Skal marchen være mere politisk?

Marchen mister styrke, hvis ikke den tør være politisk, siger syriske Wissam Abu Bakar. Han støtter Civil March for Aleppo, men synes, arrangørerne har begået en stor fejl ved at forbyde det syriske oprørsflag. Det er stadig uafklaret om flaget alligevel vil blive tilladt.

Det bedste vi har set

Skrå pil op eller hængende plus

Skrå pil op eller hængende plus. Hvad er det nu, forskellen er på mandetegnet og kvindetegnet? Spørg Washington Post – de har lige lært det.

Reza Aslan, religionshistoriker og muslim

Reza Aslan, religionshistoriker og muslim. Måske husker du den iransk-amerikanske religionsforsker Reza Aslan, som i 2013 blev interviewet live på tv-stationen Fox News om, hvordan i alverden han som muslim var i stand til at skrive en bog om Jesus? Han fortalte senere CNN’s Piers Morgan, hvor akavet interviewet havde været. På den måde må man sige, at hans bog fik en masse omtale – fortjent nok, for den er faktisk god (yes, vi har læst Zealot: The Life and Times of Jesus of Nazareth her på Føljeton). Nu optræder Reza Aslan i en ny video for nyhedsmagasinet Vox, hvor han blandt andet siger, at han ville ønske, at der fandtes en serie om en moderne muslimsk familie på amerikansk tv. For som han siger: Ifølge FBI er sandsynligheden for at blive slået ihjel af defekte møbler større end at dø i et islamistisk terrorangreb. Bemærk også, at der her i foråret starter en serie på CCN, hvor Reza Aslan er værten, som rejser rundt i verden og vist møder folk, der på den ene eller anden måde er troende. Og så har vi heller ikke mere om ham.

London under jorden

London under jorden. Hvis du har været i London uden at køre med the Tube, er du enten i virkelig god form eller meget rig (eller misantrop). The Londonist har kigget på nogle af de tredimensionale fremstillinger, der har været af toget under jorden gennem årene, og det ser fantastisk flot ud. Måske noget at muntre sig med på en fredag (tak til Morgenposten).

Spisesedlen

Regeringen misleder befolkingen, når de underbygger nye reformer med udsigten til ny økonomisk krise. Sådan lyder det i dag fra en række topøkonomer, der ikke mener, der er brug for flere økonomiske reformer. Ifølge tidligere overvismand og økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er den økonomiske situation i dag slet ikke sammenlignelig med situationen før krisen i 00’erne. ”Forskellen på 2006 og i dag er, at vi har lavet alle de mest nærliggende og nemmeste reformer med den største effekt,” siger han til Jyllands-Posten. Alligevel holder regeringen fast i, at økonomiske reformer skal holde liv i opsvinget.

Moderne dieselbiler udleder ti gange så meget giftig forurening som busser og tunge lastbiler. Det viser en ny rapport fra International Council on Clean Transportation (ICCT), som i 2015 var med til at afsløre, at Volkswagen havde snydt med 11 millioner dieselbiler. Den voldsomme forskel i udledningen af de sundhedsskadelige NOx-gasser skyldes, at EU har indført skrappe krav, når tunge køretøjer skal testes. Udledningen af NOx er skyld i titusindvis af for tidlige dødsfald i Europa. Her er et direkte link til ICCT’s rapport.

Repræsentanter fra to befolkningsgrupper i Namibia har sagsøgt den tyske stat for folkemord begået i starten 1900-tallet. Dengang var Namibia tysk koloni, og mange års undertrykkelse af det namibiske folk eskalerede i 1904, hvor der ifølge de namibiske anklager blev dræbt 100.000 mennesker i en forlængelse af en tysk udryddelseskampagne. Tyskland har gentagne gange afvist, at der var tale om massakre og nægtet at betale erstatning til Namibia.

FN anklager Syrien for krigsforbrydelser, efter 5,5 millioner civile er efterladt uden rent drikkevand. 22. december blev vandforsyningen i det oprørsstyrede Wadi Barada tæt ved Damaskus lukket ned. Enten i forbindelse med kamphandlinger eller ved decideret sabotage. Den syriske regering anklager oprørerne for at stå bag, mens oprørerne giver regimet skylden. Ifølge lederen af FN’s humanitære specialenhed i Syrien, Jan Egeland, er sabotage af vandforsyning til civile altid en krigsforbrydelse – uanset hvem der står bag.

2016 slår en kedelig rekord ved at være det varmeste år nogensinde, siden man første gang registrerede den årlige temperatur i 1800-tallet. Det er konklusionen i en EU-rapport, der viser, at gennemsnitstemperaturen i 2016 lå på 14,8 grader. Det er 1,3 grader højere end før industrialiseringen og mellem 0,2 og 0,7 grader fra at ramme den grænse, der blev vedtaget i 2015 på COP21-topmødet i Paris.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12