31. oktober 2023
Kære læser
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og pr-apparatet omkring ham har med simple midler haft held til at kontrollere den overordnede narrativ omkring Israels landinvasion i Gaza – i hvert fald narrativen, som den bliver kolporteret af mange internationale medier. Aviser og tv-stationer kæmper for at kunne levere og fremvise en ‘balanceret’ dækning af krigen, så […]
Det bedste vi har set
Mad for mænd
For nylig fortalte statsministeren sine følgere på Instagram, at hun, i det skarpe lys af en verden i flammer, “spiser lidt mindre kød”. Hun vil dog fortsat ikke blande sig i, hvad andre danskere gør. For det er ikke ligefrem en politisk vindersag at fortælle danskerne, hvad der må være på deres tallerken. Da Mette Frederiksens tidligere regering i 2020 ville indføre to kødfrie dage om ugen i statsejede kantiner, mente Dansk Folkeparti, at der var tale om et “grøntsagsdiktatur”. Fem dage senere blev forslaget taget af bordet.
Men hvis hele befolkningen spiste “lidt mindre kød” eller mere præcist fulgte kostrådene og spiste 350 gram kød om ugen, kunne det sænke landets samlede udledning af drivhusgasser med 6,4 pct.
Det er dog mere end madvaner, der står i vejen for at skære ned på kødet. Det er også vores kultur, identitetsfølelse og sociale normer. I dag handler det om én af de normer. /Emilie Ewald
Myter om manden
Myten om manden som jæger har været yt i antropologiske kredse siden 1960’erne, så hvorfor tror mange stadig på den på den?
Vegetar i oprør
En dag smider Yeong-Hye oksekød, ål og dumplings fra fryseren ud i skraldespanden for at påbegynde sit nye liv som vegetar. “Jeg havde en drøm,” lyder hendes korte forklaring til hendes mand. Den sydkoreanske bog handler om at gå imod samfundets genstridige normer, og vandt den internationale Bookerpris i 2016. ATLAS mødte forfatteren Han Kang tilbage i 2018.
Kød på mode
Kødfluencere er ordet for personer, der filmer deres daglige madrutiner bestående af smørstegt steak, råt kød og dyreorganer. En diæt, som frontpersonerne for den såkaldte toksiske maskulinitet, Jordan Peterson og Andrew Tate, følger. Forsvaret for deres kost findes i fortiden. Eller gør det?
[tirsdag] Tak for nu, her er dagens tankeøvelse
I dag har det handlet om kønsnormer. Hvilke andre identitetsmarkører, kulturelle faktorer eller sociale normer står i vejen for, at vi spiser færre bøffer og flere bælgfrugter? Send os gerne dine bud.
De kommende dage tager vi et kig ind i spåkuglen. Her gemmer sig ikke noget grøntsagsdiktatur, men snarere to – ret forskellige, men måske mere bæredygtige – måder at producere kød til fremtiden.
Spisesedlen
31 journalister dræbt i Israel og Palæstina siden 7. oktober. (Commitee to Protect Journalists)
Ny forskning belyser, hvorfor romerske bronzestatuer fra en bestemt landsby i Tyrkiet findes over hele verden. (The New York Times)
30 pct. af saudiarabiske kvinder er kommet på arbejdsmarkedet – en tredobling siden 2013. (Al-Monitor)
Voldsomme demonstrationer i Bangladesh tvinger oppositionsledere i skjul. (Benar News)
Nærsynet
Problematisk og vedvarende energi
I dag starter World Hydropower Congress i Bali. Det er en konference for vandenergi, hvor lande, der deler floder, kan indgå aftaler. Alle lande med floder satser i højere og højere grad på den effektive energikilde, som er en vigtig brik i den globale grønne omstilling. På konferencen skal lande og virksomheder også drøfte de problemstillinger, der bliver afledt af vandenergi. Verdensnaturfonden (WWF) har forud for konferencen udgivet en rapport, der rejser bekymringer om biodiversiteten i Mekong-floden, som løber langs flere lande i Sydøstasien. Ifølge rapporten er fiskebestanden i floden og de omkringliggende søer dalet, efter at der er blevet bygget hydroanlæg. Rapporten kritiserer, at anlæggene er blevet placeret uden nødvendig koordination.
+ Læs rapporten fra WWF her.
++ Se hvilke energikilder, der lige nu leverer strøm til verden på dette live-kort.
+++ National Geographic forklarer, hvordan hydroanlæg producerer strøm.
Et sidste ord
I dag har det handlet om kønsnormer. Hvilke andre identitetsmarkører, kulturelle faktorer eller sociale normer står i vejen for, at vi spiser færre bøffer og flere bælgfrugter? Send os gerne dine bud.
De kommende dage tager vi et kig ind i spåkuglen. Her gemmer sig ikke noget grøntsagsdiktatur, men snarere to – ret forskellige, men måske mere bæredygtige – måder at producere kød til fremtiden.