31. marts 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Frygt og bæven på A’Porta, Mariager

”Hvorfor skal Christiansborg bestemme hvor og hvornår? Lad os da være i fred. Her på vores lille sted. Hvorfor skal Christiansborg bestemme hvor og hvornår? Skal vi kede os ihjel? Vi kan da godt tænke selv!” Kim C, Café Pullimut Det siges, at man på Restaurant A’Porta i Mariager træder lige ind i essensen af […]

Kære læser

I krisetid flokkes vi om lederen

Stærke sager. Krisetider er den stærke leders tid – selv hvis lederen ikke har handlet videre stærkt. Med få undtagelser oplever verdens statsoverhoveder pt. et boost i deres popularitet. Den tidligere så anonyme italienske premierminister Giuseppe Conte har nu befolkningen i ryggen, Emmanuel Macron er mere populær, end han har været i to år, og […]

Spisesedlen

Regeringen lægger op til gradvis genåbning af Danmark. På et pressemøde i går, mandag, fortalte Mette Frederiksen, at regeringens mange coronatiltag ser ud til at virke, og at det derfor er potentielt muligt at begynde en genåbning af Danmark efter påske. Statsministeren slog dog fast, at genåbningen kun sker, hvis tallene fortsat er gode, og derfor opfordrede hun kraftigt befolkningen til fortsat at følge myndighedernes anvisninger.

Politisk flertal vil fjerne kulturministeren fra forhandlinger. Et flertal på tværs af blokkene i Folketinget vil flytte forhandlingerne om en hjælpepakke til kulturlivet fra Kulturministeriet og over i Erhvervsministeriet eller Finansministeriet. Det sker, fordi partierne ikke mener, at kulturminister Joy Mogensen har gjort nok for at sikre kulturen under coronakrisen.

Orbán strammer grebet om magten. Ungarns parlament vedtog i går en lov, der gør det muligt for landets premierminister Viktor Orbán at lede landet pr. dekret og dermed uden indblanding fra parlamentet. Loven har ingen udløbsdato. Regeringen har kaldt loven nødvendig for at kæmpe mod coronavirussen, mens kritikere mener, den i praksis indfører diktatur i Ungarn.

Regeringen bøjer sig for krav om dommerkendelse. Folketinget skal i dag hastebehandle en række ændringer til epidemiloven, og bekymringer fra en række af Folketingets partier har fået regeringen til at ændre i lovforslaget. Fx bliver det alligevel ikke muligt for politiet at lukke påskefrokoster i private hjem uden en dommerkendelse. Ligeledes lægges der op til, at regeringen skal spørge sundhedsmyndighederne til råds, inden der indføres nye indskrænkelser af forsamlingsfriheden.

Stram Kurs må ikke indsamle vælgererklæringer. Det stærkt højreorienterede parti Stram Kurs, der har Rasmus Paludan i spidsen, har fået forbud mod at indsamle vælgererklæringer de næste 2,5 år. Det sker, fordi Valgnævnet mener, at partiet har snydt med vælgererklæringerne. Ifølge Paludan er Valgnævnets medlemmer nogle ”kriminelle svin”.

Et sidste ord

Husk, at du også kan få et skud daglig Føljeton i lidt mere kulørte rammer inde på vores Instagramprofil. Med de ord vil vi straks gå videre til dagens kattevideo, og puha, så må det også være nok for i dag!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12