29. august 2023

Fransk tøjkrise

Den franske regering vil forbyde en kjole i folkeskolen. Det har sat gang i debatten om, hvor langt sekularismen skal gå.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

En regering, der ikke beskæftiger sig med klimaet…

For et par måneder siden udkom den danske digter Lars Skinnebachs digtsamling Øvelser og rituelle tekster i en genudgivelse 12 år efter, at den første gang så dagens lys. I 2011 blev bogen udsendt af forlaget Edition After Hand, denne gang er det Antipyrine, som er afsender. Pressemeddelelsen på den nye udgave citerer bagsideteksten fra […]

Det bedste vi har set

Telte, højhuse og træhytter

Telte, højhuse og træhytter

Krydser man idéen om en storby med et folkefærd, der har tradition for nomadeliv, får man Ulaanbaatar, Mongoliets hovedstad. Her bor 60 pct. af befolkningen i teltområder, der dækker 80 pct. af byens areal. Selvom teltene kan være indrettede med vaskemaskiner, fjernsyn og sofaer, er der ikke gadebelysning eller kloakering i de belastede teltkvarterer. Her er det især hårdt om vinteren, hvor temperaturene når -40 grader, og en teltdug og en kulovn ikke er nok. Globalnyt giver et indblik i, hvordan byen går til problemerne.

De nyeste sweatshops

De nyeste sweatshops

Når AI-algoritmer skal trænes, kræver det enormt store datasæt. Og den data bliver genereret af mennesker i “Digitale Sweatshops”, som the Washington Post kalder dem. Ligesom hos de klassiske sweatshops, er firmaerne bag temmelig lyssky lyssky. Og det er ikke så underligt, når underbetaling, uretfærdige fyringer, dårlige arbejdsmiljøer og forsinkede lønninger er en integreret del af modellen. Det et globalt problem, som alle de største virksomheder bidrager til – Meta, OpenAI og Microsoft køber eksempelvis data, der er produceret under de forhold i bl.a. Brasilien og Filippinerne.

Drømmehukommelse

Drømmehukommelse

Hukommelsescentret arbejder for fuldt blus, når vi sover. En stor del af sorteringsprocessen i hukommelsen foregår nemlig under søvnen. Nogle ting bliver slettet, mens andre bliver understreget, når hjernen bearbejder det, der er sket i løbet af dagen. Det har en forskergruppe ved Aarhus Universitet nu bevist – og den tidligere teori om, at hukommelsen er “beskyttet” under søvn, er derfor blevet forkastet. Lundbeckfonden fortæller om gennembruddet.

Mænd der rammer overgangsalderen

Mænd der rammer overgangsalderen

Hov! Mænd ældes også. Det virker som pointen i Manu Sareens nye bog. Der er ikke noget galt med intentionen: Sareen vil gerne starte en samtale om hvad der sker med mandekroppen, når den er fyldt 40. Med alderen falder testosteronniveauet hos mænd, og tager maskuliniteten samt selvbilledet med sig. Information har interviewet den tidligere minister, der i sin bog skriver om en ændret livsstil, der har forøget hans testosteronniveau så meget, at han ikke vil have det med i artiklen, “fordi det vil virke for blæret”. Jamen dog.

Tempererede svampeinfektioner

Tempererede svampeinfektioner

Over hele verden er der de seneste år opstået smittebobler af forskellige svampeinfektioner. Sygdommene er ret modstandsdygtige over for behandling – og i nogle tilfælde drabelige. Selvom der er svært at samle data, der endegyldigt bekræfter det, hersker der ifølge Wired en konsensus om, at svampeinfektionerne opstår hyppigere end før. Det kan der være mange grunde til, men én af dem er, at svampene tilpasser sig verdens temperaturstigninger, og menneskekroppens 37 grader celsius derfor ikke længere er alt for varmt.

Spisesedlen

FN siger god for at børn kan sagsøge lande for klimanøl (New York Times)

Over 90 pct. af alle kejserpingvin-kolonier risikerer at være næsten udryddet ved århundredets udgang. (Communications Earth & Environment)

Spansk anklagemyndighed åbner efterforskning af fodboldpræsident Luis Rubiales – og hans mor går i sultestrejke. (Euronews)

Donald Trump skal i retten den 4. marts, dagen før primærvalgets “Super Tuesday”. (CNN)

Randers Kommune har tyvstartet projekt for særligt begavede folkeskoleelever. (DR)

Christiania vil stifte egen almene boligorganisation. (TV 2 Kosmopol)

Ukraines militær har befriet byen Robotyne. (Reuters)

Foxconn-stifter vil være Taiwans næste præsident. (Quartz)

Nærsynet

Taiwanesiske rævekager

Taiwanesiske rævekager

Ejer du en iPhone, kan du med stor sandsynlighed takke Foxconn (eller på kinesisk: 富士康) for at være i lommen på dig – eller omvendt. Den taiwanesiske virksomhed er ikke bare Apples vigtigste leverandør, den er også verdens største elektronikproducent. 富士康 har bl.a. 12 kæmpefabrikker i Kina, hvoraf den største i Shenzhen er sin helt egen by på størrelse med Aarhus.

Foxconns 72-årige stifter Terry Gou er derfor ikke bare stinkerig, han er også en ret indflydelsesrig mand. Og selvom oppostionspartiet Kuomintang har afvist ham som kandidat, vil han nu stille op som uafhængig til det taiwanesiske præsidentvalg i januar 2024. Gou mener selv, at han har knækket koden til hvordan man samarbejder med Kina. Målinger mener, at Gou ikke har en chance over for regeringspartiet DPP’s præsidentkandidat Lai Ching-te.

+BBC tegner et kort portræt af Terry Gou – og forklarer, hvorfor hans kandidatur kan blive dødsstødet for oppositionen.

++ Bloomberg om hvorfor valget i Taiwan er all about war (gavelink).

+++ Et kig ind i Foxconns såkaldte “iPhone City”.

Et sidste ord

Det ser sørme ud til, at Financial Times har haft sit helt eget “heureka!”-øjeblik.

Pas godt på kloden, til vi ses igen i morgen.

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12