28. november 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Uoprettelig skade

“Stuerene, det bliver I aldrig.“ Ja, der var den igen, den berømte sætning. Afsagt fra Folketingets talerstol af landets socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen under åbningsdebatten torsdag d. 7. oktober det Herrens år 1999. Replikken var som bekendt rettet mod Dansk Folkeparti, hvis formand, Pia Kjærsgaard, nogle dage forinden på partiets årsmøde havde foreslået, at “i tilfælde […]

Kære læser

Trafiklyset vil vise Tyskland vejen

Sidste uge kom der endelig hvid røg fra de langstrakte, tyske regeringsforhandlinger. Som ventet fandt SPD, FDP og De Grønne sammen om en ny koalitionsregering med Olaf Scholz som kansler. Trafiklyset skal nu lede landet videre efter 16 år med Angela Merkel ved roret. Hvad betyder det for Tyskland – og for Europa? I aftalen […]

Det bedste vi har set

Stoklunds dårlige dansk

Stoklunds dårlige dansk

“Flygtninge er ikke statistik. De er børn, forældre, bedsteforældre, elskende, fraskilte, enlige, tømrere, snedkere, elektrikere, kunstnere, ingeniører, tandlæger, studerende, lærere, bibliotekarer, husmødre, mennesker med en historie. De har mistet meget, men de har også kærlighed, gåpåmod og energi. Gør dem ikke til ofre.“ Føljetons ven Carsten Jensen rammer hovedet på sømmet i sit opråb til de politikere, der har stemt nej til en ny flygtningelov med 50.000 underskrifter bag sig. Som Rasmus Stoklund, han kalder Marie Krarups åndelige tvillingebror, hvis “dansk er så dårligt, at det ikke lader sig citere på nogen slagkraftig måde“.

Det handler om frituren

Det handler om frituren

På den lidt mere letfordøjelige skala har designeren Chris Williams, der åbenbart arbejder for Airbnb, bevæget sig lidt ud af sin komfortzone for at visualisere kærligheden for pommes frites. Hvorfor kan nogen lide dem curly, og hvorfor smager de bare ikke helt lige så godt i både? 3D-modelleringen har talt.

Nordea og vaccinerne

Nordea og vaccinerne

Der har været forbavsende tavst fra Nordeas Martin Enlund og Andreas Steno Larsen, efter de i sidste uge udgav en nærmest konspirationsteoretisk analyse under bankens navn. Med referencer til politistaten skrev de om lockdownistas og betvivlede effekten af tredje vaccinestik i rapporten, der nu er trukket tilbage. Hvordan den kom gennem cheflagene hele vejen til udgivelse hos Nordea, der ikke mener at kunne stå inde for holdningerne, står uklart. Men vil man læse rapporten alligevel, er det jo smart, at der findes værktøjer, der genskaber gamle versioner af hjemmesider: Hackere, kan man vel kalde dem. Den findes derfor her.

Spisesedlen

Iran og USA vil genoplive atomaftale. Repræsentanter fra det iranske præstestyre og den amerikanske regering mødes mandag for at fortsætte snakken om atomaftalen fra 2015, som den forhenværende præsident Donald Trump tre år senere trak USA ud af med krav om genforhandling. Begge parter erklærer, at de er interesseret i en løsning, men kommer hver især til mødet med en række ultimatummer: Iran kræver fx, at ingen fremtidig amerikansk præsident igen skal kunne trække sig fra aftalen.

Næsten 30.000 har søgt Arne-pension siden august. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet ifølge Ritzau. Heraf har 10.500 personer fået den maksimale mulige ret til at gå tre år tidligere på pension, mens cirka 11.500 har fået ret til et eller to år. Antallet af ansøgninger “fortæller […] at ordningen er nødvendig“, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).

Ny dokumentar afdækker sexisme på TV 2. “Der er ingen tvivl om, at når man bliver udsat for sådan en linje om, at hvis du skal fastansættes, så skal vi have sex, så sker der noget i bøtten på en,“ fortæller Janni Pedersen i forbindelse med dokumentaren, der har premiere mandag. Produktionsselskabet Impact og Information har været i kontakt med over 150 kvinder, hvoraf de fleste har været vidner til eller været udsat for grænseoverskridende adfærd på stationen. 11 af dem står frem med navn. TV 2 skulle oprindeligt have produceret dokumentaren, men afbrød arbejdet, da de ikke fandt det “troværdigt“ at undersøge sig selv.

Sygeplejersker nedlægger arbejdet igen. Mandag morgen indkaldte Den Nationale Gruppe for Arbejdsnedlæggelser landets sygeplejersker til en times landsdækkende strejke i fortsat utilfredshed over et system, der er ved at “brænde sammen“. Talspersonen for gruppen, Luca Pristed, fortæller, at opsigelserne er “væltet ind“ siden sommer, og forventer, at der kun vil komme flere: “Vi kan ikke vente på alle mulige styregrupper og overenskomstforhandlinger om lang tid. Vi skal have handling nu, og det er det, vi prøver at gøre opmærksom på.“

Demonstranter blokerer veje i Libanon. Det sker, efter den libanesiske valuta – igen – har ramt en historisk nedtur. Liraen, som den hedder, har tabt mere end 90 pct. af sin værdi siden 2019, hvor landets økonomiske krise brød ud, og en million mennesker gik i gaderne. Over tre fjerdedele af landet er sendt i fattigdom, og ingen regering har endnu rådet bod på situationen.

Et sidste ord

Kommer idéerne ikke også altid til dig på 15 sekunder?

Føljeton er tilbage, når du har talt til 86.400.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12