28. juli 2021

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Det er ok ikke at være ok

Agurketiden er over os, og normalt betyder det et nyhedsbillede præget af koldskålstests og grilltips, men der er stadig nyheder, der kan få os til at spærre øjnene op i forbavselse. Det gælder også for gamle nyheder, der bliver støvet af og sat et nyt sted på nyhedshylden. TV2 har lavet miniserien “min svære politiske […]

Kære læser

Et lille OL-galleri (del 2)

I denne uge lader vi OL tale for sig selv. Se det som en sidste opvarmningsrunde, inden Føljeton vender tilbage på fuldt blus i næste uge.

Hold desuden øje med din indbakke i morgen, hvor vi står klar med næste udgave af Oikonomia – denne gang om degrowth-bevægelsen.

Det bedste vi har set

Hjælp! Jeg er en chatbot

I “Be Right Back“, et forrygende afsnit fra fremtidsserien Black Mirror, bruger en kvinde en avanceret AI-tjeneste til at bringe sin afdøde kæreste tilbage til live (sådan da). San Francisco Chronicle står nu klar med langlæser, der beretter om en meget lignende hændelse. Den eneste forskel er, eksperimentet her har fundet sted i virkeligheden – og det gør det ikke mindre tankevækkende.

Stik imod forventningerne

Åh, AstraZeneca. Det var oprindeligt så opløftende, da Oxford University gik sammen med den engelsk-svenske medicinalgigant om at distribuere en af verdens første vacciner mod Covid-19. AstraZeneca-vaccinen skulle være den redningskrans, hele verden havde sukket efter. Ikke nok med at vaccinen var effektiv og nem at bruge, så var den også billig sammenlignet med pendanterne fra Moderne og Pfizer. Snart begyndte alting dog at gå galt. Først kunne AstraZeneca ikke følge med efterspørgslen til EU’s store frustration. Dernæst fik frygten for det sjældne VITT-syndrom flere lande (herunder Danmark) til at genoverveje brugen af vaccinen. Nu risikerer AstraZeneca at blive degraderet til en andenrangsvaccine – og det er bl.a. dårligt nyt for Afrika. Politico opridser den uventede tragedie.

Hvor er vi bare enige

“Det kan selvfølgelig lyde lidt kedeligt, at politikken er død, og at Danmark snarere ligner en teknokratstat styret af protestantiske munke forklædt som embedsmænd i lyseblå skjorter og jakkesæt, der pisker sig selv i smug og arbejder, til de har blodsmag i munden. Men det er vel også netop den kollektive danske besættelse af arbejdet og af at sikre en stærk og konkurrencedygtig økonomi, der har gjort os så succesfulde som land? Den danske stat fungerer, økonomien er stærk, vi er netop igen blevet kåret som verdens mindst korrupte land. Hvad er der at beklage sig over? Ikke rigtig noget faktisk, men alligevel måske lidt: vi nyder ikke frugterne af arbejdet.“ Vores venner hos Atlas skriver langt om den danske konsensuskultur.

Spisesedlen

Bent Melchior er død. Han blev 92 år gammel. Melchior var overrabbiner ved Det Mosaiske Trossamfund fra 1969 til 1996 og ligeledes en flittig samfundsdebattør, som særligt var kendt for at tale flygtninges og andre marginaliserede samfundsgruppers sag. Han oversatte de fem mosebøger til dansk og har derudover skrevet flere værker om jødedommen.

67.425 ansøgere optaget på en videregående uddannelse. Dermed er antallet af optagne faldet med knap tre pct. sammenlignet med sidste år, omend det fortsat er det næsthøjeste antal optagne nogensinde. Omkring 80 pct. af de optagne er blevet tilbudt en studieplads på deres førsteprioriterede uddannelse. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets sekretariat Den Koordinerede Tilmelding.

Mindst 57 druknet efter migrantbåd kæntrer nær Libyens kyst. Med den nye ulykke er det samlede dødstal i Middelhavet i 2021 nu på 987 mennesker. Det fortæller Flavio Di Giacomo, Italiens talsmand for FN’s migrationsagentur, IOM. Til sammenligning var dødstallet sidste år 272. Ifølge IOM skyldes udviklingen, at der bliver foretaget færre patruljeringer i Middelhavet. “I dag, når migranter udsender nødsignaler efter deres afgang, tager det flere timer, før myndighederne skrider ind, og når de gør, er det ofte for sent,“ lyder det fra Di Giacomo.

Tusindvis af forskere udgiver ny klimaopsang. I en artikel bragt i det videnskabelige tidsskrift BioScience advarer forskerne om, at klimaet på flere parametre er på et kritisk stadie. “De ekstreme klimabegivenheder og mønstre som vi har set de seneste år – for ikke at tale om de sidste mange uger – understreger, at vi skal håndtere klimakrisen med en påtrængende nødvendighed,“ udtaler artiklens medforfatter Philip Duffy. Sammenlagt har godt 13.000 forskere underskrevet erklæringen.

Julian Assange frataget statsborgerskab. En domstol besluttede mandag at fratage Assange det ecuadorianske statsborgerskab, som WikiLeaks-stifteren blev givet tilbage i 2017 af Ecuadors daværende præsident Lenín Moreno. Assange sidder pt. fængslet i Storbritannien, hvor han blev anholdt efter næsten syv års ophold på Ecuadors ambassade i London.

Et sidste ord

Vi forstår godt, at bakkende lastbiler ikke er alles kop te. Men her må vi alligevel tage hatten af.

På gensyn!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12