Skam er den mest sociale af alle følelser, mener psykologen Lars J. Sørensen. Faktisk er den en del af menneskets såkaldt medfødte følelsesspektrum: Vi kan blive ramt af den allerede før vi forstår den. Den kan heller ikke undværes, for som psykologen skriver i en halvgammel kronik i Kristeligt Dagblad: “Uden sansning af skam ingen empati og medfølelse – hverken for sig selv eller den anden.” Og hvor ville Oliver Stilling så hen med det, da han nævnte kronikken i sin ‘Kære læser’ mandag? Tjo, umiddelbart efter begyndte han at fortælle om både den tidligere og nuværende regerings skamløse behandling af de danske børn i Syrien.

Samtidig havde weekenden budt på G7-topmøde i Hiroshima, og her var man ellers ikke bleg for at påpege, at både Rusland og Kina mangler skam i livet. Ved at deltage i begivenhederne fik Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij sikret sig lidt ekstra opbakning, alt imens Kinas præsident Xi Jinping måtte sande, at han bliver stadig mere upopulær i det gode selskab. Jeg – David Dragsted – samlede op på begge dele i en nyhedsanalyse.

Hvis Befri Willy gjorde spækhuggeren familievenlig, ved vi ikke helt, hvordan man skal tolke situationen i Gibraltarstrædet. Her er en gruppe spækhuggere næsten ud af det blå begyndt at torpedere sejlbåde og yachts, og det lyder jo ikke så godt. Et forskerhold har imidlertid gravet i sagen, og sporet unoderne tilbage til én enkelt, traumatiseret spækhugger: Hunnen White Gladis, der sandsynligvis har været ude for et brutalt sammenstød med en båd eller en gruppe illegale fiskere. Så måske er det faktisk et hævntogt, der kan forstås helt klimaaktivistisk? Astrid Plum tog Judith Butler under armen og undersøgte sagen tirsdag.

I den spanske La Liga – ja, i fodbolden generelt – har man stadig svært ved at komme racismen til livs. Det blev senest understreget i en kamp mellem Real Madrid og Valencia, hvor Real Madrids brasilianske stjernespiller Vinicius Jr. blev mødt af abelyde og andre racistiske udfald fra Valencias fans. Mens La Ligas præsident har virket mærkværdigt apatisk, ser både den spanske premierminister Pedro Sanchez og Brasiliens præsident Lula dog ud til at tage problemet alvorligt. Det skrev jeg om i en nyhedsanalyse.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen taler gladeligt om, at Europa skal være det “første klimaneutrale kontinent”, og at EU skal finde en ny vækstmodel, der ikke baserer sig på fossile brændstoffer. Senest har hun også deltaget i konferencen Beyond Growth, hvor de grønne drømme blev skitseret på bedste bureaukratiske vis. Ifølge Louison Cahen-Fourot, der er assisterende professor i økologisk økonomi ved Roskilde Universitet, er det dog mere opsigtsvækkende end som så. For som han fortalte til Emma Louise Stenholm onsdag:

“Ursula von der Leyen bevæger sig virkelig på grænsen af, hvad hendes egen politiske lejr kan tolerere. Den europæiske Green Deal er næsten for meget for den europæiske højrefløj. Bare det, at hun overhovedet holder en tale på konferencen, er i sig selv overvældende.”

Der bliver forhåbentlig også diskuteret klima, når statsminister Mette Frederiksen (S) gæster Joe Biden i Det Hvide Hus grundlovsdag – hvis altså ikke Biden har for travlt med at fikse det amerikanske gældsloft. Her kan Mette Frederiksen dog heldigvis lære fra sig. For minsandten om man ikke kan finde 16 mia. i det økonomiske råderum, bedst som man troede, at krisen var uomgængelig. Problemet er så bare – som jeg påpegede i en ‘Kære læser’ – at skoene åbenbart stadig kan trykke.

I øvrigt har Tina Turner i denne uge stillet træskoene, og det måtte Oliver Stilling naturligvis markere torsdag. Okay, sorry, den overgang kunne godt have været lidt mere elegant. Nå, men Oliver fik i hvert fald taget afsked med legenden, og det skete med udgangspunkt i et herligt interview hun gav til Rolling Stone Magazine i oktober 1986.

Om Grønland vil tage afsked med Danmark er stadig et åbent spørgsmål. Sikkert er det dog, at formanden for den grønlandske regering Naalakkersuisut, 36-årige Múte B. Egede, er meget lidt imponeret over udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Lars Trier Mogensen analyserede fejden og dens undertoner: “Set fra landsstyret i Nuuk er det således ene og alene Grønland, som giver Kongeriget Danmark en betydelig geopolitisk tyngde, og derfor er den nyvundne og altså mere selvsikre attitude, at danskerne ikke skal komme for godt i gang – simpelthen fordi det er grønlænderne, som i dag tiltrækker det storpolitiske publikum.”

Spørger man Mette Frederiksen om børn og unges skærmforbrug – som Pia Olsen Dyhr (SF) gjorde i Folketinget i denne uge – tror hun, at “der er en meget, meget, meget stor sammenhæng mellem det faktum, at vi aldrig nogensinde før har haft så mange børn, der ikke har haft det godt og så lige præcis denne her skærm (mobiltelefonen red.)”. Men holder det nu vand? Amerikansk forskning siger umiddelbart noget andet, mens flere danske eksperter også er skeptiske. Rasmus Hostrup tog fredag et opgør med den boomer-populistiske diskurs, og slog i stedet et slag for Danmarks dannelsesprincipper og pædagogiske traditioner.

For 13 år siden lovede den brasilianske præsident Lula da Silva, at Brasilien skulle have en bæredygtig udvidelse af sin palmeolieindustrien. Det lød jo godt, men løftet er sidenhen faldet til jorden med et brag. Med udgangspunkt i et nyligt attentatforsøg på høvdingen Lúcio Tembé i den nordlige stat Pará, skrev Astrid Plum om palmeoliens pris, som både betales af miljøet og Brasiliens indfødte samfund. Måske kan man have det med baghovedet, når indkøbskurven skal fyldes i weekeden. /David Dragsted