27. december 2016
Kære læser
Hold på hat og briller og fastgør trampolinen, for det kan godt være, du synes Urd var slem, men her kommer dagens Føljeton altså. Vi er jo gentlemen og ladies of the press her på stedet, så vi kan godt lide, at der sker lidt rundt omkring i verden, det må vi jo indrømme. Vi […]
Kære læser
Historien om den første afroamerikaner i Det Hvide Hus – og om det, det betød, og hvad der siden skete. Føljeton bringer her det andet af i alt seks afsnit om den afgående præsident, Barack Obama. Teksten er skrevet af den prisbelønnede amerikanske journalist og forfatter Ta-Nehisi Coates (f. 1975), som slog igennem i 2015 med bogen Mellem verden og mig.
Det bedste vi har set
Vi kan næsten ikke tåle flere dårlige nyheder, men lad os lige samle en bunke pessimister og få det overstået, for der er faktisk en hel del veloplyste, belæste og kloge mennesker, der er alvorligt bekymrede for verdensfreden i disse dage. The New Yorkers udenrigspolitiske analytiker og journalist Eric Schlosser mener, at risikoen for en global katastrofe, når vi taler om atomkrig er større end nogensinde; Nobelprismodtageren og New York Times-kommentatoren Paul Krugman er nervøs for, at vi står ved en opløsning af Vestens dominans; og vores egen tidligere udenrigsminister Uffe Elleman Jensen bruger Jeppe Aakjærs fine billede af Danmark som et land, der hygger sig, mens ”hele verden brænder om vor vugge”. Det er tung læsning, men også interessant.
Vi har sgu mistet alt, alt for mange af de største livgivere og entertainere i dette herrens år. Bowie, Cohen, Prince, Muhammed Ali, Allan Rickman, Gene Wilder og de danske, Trille og Jan Sonnergaard, er hjørnesten i vores verdensforståelse, og selv om det er en kliché, er det altså fuldkommen, som om der dør en lille del af os selv, når så store stjerner forlader os. Derfor var det også som at sparke til en, der ligger ned, da vi julemorgen erfarede, at George Michael gudhjælpemig også var død. Juledagene har været fyldt med smukke mindeord og nekrologer både på det lave og det dybe internet, men få så fine som Guardians Laura Bartons her. Åh.
Vi vil jo som bekendt gerne se fremad og være optimister her på stedet, men vi indrømmer, at der har været en del nyheder i 2016, der har været en anelse deprimerende (et par af dem også i dette nyhedsbrev). Men her er altså en herlig tekst om 99 gode grunde til, at 2016 var et godt år for klimaet, for verdensfreden og for den generelle trivsel, sundhed og fattigdomsbekæmpelse. Det er sjældent den slags når forsiderne, men det burde det måske.
Vi er altså ikke sådan en greatest hits-algoritme. Vi ser fremad og opad, men lige i dag er det altså helt på sin plads at læne sig tilbage og lytte til en af George Michaels allerstørste: ‘FREEDOM’. For vores skyld må du altså også godt blive hængende på YouTube og surfe George Michael de næste timer.
Spisesedlen
Israel gør oprør mod FN og planlægger flere jødiske bosættelser. Lillejuleaften stemte FN’s Sikkerhedsråd en resolution igennem, som fordømmer israelske bosættelser i palæstinensiske områder. Men det giver Israels regering ikke meget for. ”Israel er et land med national stolthed, og vi vender ikke den anden kind til,” som premierminister Benjamin Netanyahu udtalte. Som svar til FN skal der bygges flere tusind nye bosættelser i det østlige Jerusalem, som primært er et palæstinensisk område. På onsdag bliver de første 600 boliger godkendt, og tallet skal gerne lande på 5.600.
En fredsmarch fra Berlin til Aleppo er skudt i gang. Anden juledag begyndte en gruppe demonstranter vandringen fra Berlin til Aleppo. Rejsen er knap 4000 kilometer lang og forventes at tage minimum tre måneder. Planen er, at deltagerne følger flygtningenes rute gennem Europa – bare den anden vej rundt. Med start i Tyskland, så gennem Centraleuropa og Balkan, Grækenland og til sidst Tyrkiet og Syrien. Information har en journalist med på turen, der løbende opdaterer med en dagbog fra marchen. Den første er her.
Hundredevis af flygtninge vender tilbage til hemmelige lejre i Calais, hvor den berygtede Jungle-lejr blev lukket for to måneder siden. Flygtningene blev flyttet til modtagelsescentre over hele Frankrig. Men mange af dem, især børn, er vendt tilbage til området, hvor der lige nu er mindst seks uofficielle flygtningelejre. Nogle har fået afvisning på asyl, mange har oplevet dårlige forhold på de franske modtagelsescentre. Fra Calais håber de at kunne rejse til England.
Havarikommissionen retter angiveligt ind efter DSB i en omstridt rapport. Siden 2013 har Havarikommissionen, statens uafhængige vagthund, været på vej med en rapport om en ulykke i Vejle, hvor en kvinde fik hånden i klemme i en togdør og faldt ned i hullet mellem perronen og togskinnerne. Normalt tager sådan en rapport kun et år at færdiggøre, men denne gang har det trukket gevaldigt ud, især fordi DSB har protesteret voldsomt over flere versioner af rapporten. Berlingske har nu fået fat i den seneste version, hvor det står klart, at flere for DSB ubekvemme oplysninger er blevet fjernet. Oprindeligt satte rapporten spørgsmålstegn ved sikkerheden i enmandsbetjente tog, som DSB har fået flere af. Men i den nyeste version er den kritisk blevet til ”sikkerhedsmæssige anbefalinger”, der er rettet mod Trafikstyrelsen, ikke længere DSB.
Efter et år med grænsekontrol mellem Danmark og Sverige overvejer fire ud af fem pendlere at finde på noget andet. Fra at være en tur på en halv time er rejsetiden mellem København og Malmø kommet op på mindst en time, siden grænsekontrollen blev indført af den svenske regering for et år siden. Den forlænges igen og igen, og ifølge Dansk Erhverv er det det, der presser pendlerne til enten at flytte eller finde arbejde i deres hjemland. En tendens, der ifølge Dansk Erhverv opløser ideen om Øresundsregionen som et frit og fælles arbejdsmarked.