26. oktober 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Pladen går i hak

“Det var, mine damer og herrer, selve definitionen på løndumping.“ Ordene kommer fra den tidligere lobbydirektør Mark MacGann, der tirsdag var rejst til Europa-Parlamentet i Bruxelles for at fortælle europaparlamentarikerne, hvordan hans forhenværende arbejdsgiver Uber har snydt dem allesammen for milliarder. MacGann kunne også fortælle, hvordan firmaet har gjort en orkestreret indsats for at hjernevaske […]

Kære læser

Værsgo, Knud Rasmussen

I 2050 skal Europa være verdens første klimaneutrale kontinent. Det lyder måske som varm luft, men siden EU’s nye klimalovgivning blev vedtaget sidste år, er ambitionen gået fra grønt håb til bindende forpligtelse. Samtidig har krigen i Ukraine intensiveret jagten på at erstatte kul og gas med grønne løsninger. Men det tager tid at sadle […]

Det bedste vi har set

Den feminine kunst at være bueskytte 

Den feminine kunst at være bueskytte 

I Ursula K. Le Guins Bæreposeteori forklarer forfatteren, hvordan de historier, vi oftest får fortalt, handler om jægeren. Om manden bevæbnet med spyd og dødbringende våben, der blodigt og voldsomt slår ihjel og vender hjem sejrrig med sin gode fortælling. Mens historierne fra dem, der samler bær og hvede, bliver efterladt. I denne sammenfatning handler det om kvinderne, der tager på jagt, og hvordan bueskyttekunsten historisk er blevet feminiseret. Ifølge historiker Eric Mogren er jagt historisk blevet anset som en maskulin aktivitet, men i det 19. århundrede blev bueskyttekunsten gjort tilgængelig for samfundets velstående kvinder som led i en klassehierarkisk aktivitet, hvor de rigeste mænd og kvinder jagede på lige fod.

Om at skrive karakterer

Om at skrive karakterer

Den japanske forfatter Haruki Murakami har forfattet et skønt essay i The Atlantic om at skrive, og om hvordan hans skrift har ændret sig igennem tiden. Fra at starte med udelukkende at skrive i det maskuline første person ental boku til endeligt at veksle mellem et jeg og et tredjepersons narrativ i Kafka på stranden (2002). Og om hvorfor han sjældent skriver om karakterer på sin egen alder: “På nuværende tidspunkt føler jeg ikke, det er nødvendigt. Det første, der dukker op for mig, er selve ideen til bogen. Derefter rækker fortællingen spontant ud fra den idé. Som jeg sagde i begyndelsen, er det historien i sig selv, der bestemmer, hvilke slags karakterer, der kommer til at optræde. Som forfatter følger jeg blot anvisningerne som en trofast skribent.“

Hele lortet kollapser

Hele lortet kollapser

“Der er ingen forståelse for alvoren af de naturkriser, vi står i. Ingen forståelse for, i hvor høj grad jorden bogstavelig talt brænder under fødderne på os. Der tales om noget topskat og noget med nogle mink, men jeg kan slet ikke se, at det er gået op for politikerne, at vi virkelig er i gang med at ødelægge vores eget levegrundlag.“ Uniavisen har snakket med klimaforsker Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, der mildest talt er frustreret over, at ingen politikere synes at tage klimakrisen seriøst. Han siger også, at “hele lortet kollapser i 2040“, hvilket kun gør det desto mere alarmerende.

Spisesedlen

Onsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) Socialdemokratiets udspil til at løse personalemanglen i den offentlige sektor. Det inkluderer, at der årligt skal afsættes tre mia. kr. til at forbedre løn- og ansættelsesforholdene for at løse den “akutte krise“ i sundhedsvæsenet. Ifølge partiets beregninger vil det medføre lønstigninger på 2.000 kr. om måneden til 235.000 ansatte.

“Jeg tror, det er en lønstigning, man kan mærke,“ udtaler forperson for FOA Mona Striib om udspillet, der ifølge statsministeren først vil være fuldt implementeret i 2030.

Dansk Sygeplejeråd har tidligere sagt, at der skal mere markante lønstigninger til for at løse krisen. I samme dur har Venstre foreslået et fastholdelsestillæg på 20.000 kr. til medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Samtidig har den borgerlige-liberale tænketank Cepos regnet lidt på Lars Løkke Rasmussens (M) skatteplan. Det ser noget sort ud for middelklassen, hvis den tidligere statsminister skulle komme til magten. Ifølge Løkkes plan mister fx en sygeplejerske 5.300 kr. af sin løn månedligt, mens en skolelærer mister 6.100 kr. Til gengæld stiger direktørernes løn med 40.700 kr.

Ekstra-Bladet måtte tirsdag krybe til korset efter at have bragt en faktuelt forkert forside, hvor de anklagede statsministerkandidat Søren Pape Poulsen (K) for at have brudt coronarestriktionerne i forbindelse med sin rejse til Den Dominikanske Republik forrige år. På sin Facebook-side reagerede Pape med et længere opslag, om at han “stadig er den samme Søren“, men indskyder ved samme lejlighed, at medierne “naturligvis skal være kritiske over for magt og magthavere“.

Der er ikke nok unge politikere i Folketinget, vurderer Dansk Ungdoms Fællesråd og påtaler, at hvis det skulle være repræsentativt for den danske befolkning, burde der være tre gange så mange medlemmer under 30. “Det er vigtigt, at vi har et balanceret Folketing, så man kan spejle sig i dem, som er på Christiansborg,“ siger forperson for DUF, Christine Ravn Lund, til P1 Morgen.

Rishi Sunak danner regering. Den nyslåede britiske premierminister offentliggjorde tirsdag aften, at han har fyret omkring et dusin medlemmer af sin forgænger Truss’ regering. Han har dog beholdt et par højstående politikere på deres poster, herunder finansminister Jeremy Hunt, hvis fortsættelse foreløbigt forventes at holde markederne i ro. Den tidligere justitsminister Dominic Raab er også genindsat.

EU igangsætter genopbyggelsesplan for Ukraine. På en konference i Berlin tirsdag kunne den tyske kansler, Olaf Scholz, EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, og den ukrainske ministerpræsident Denys Shmyhal meddele, at EU sender én mia. kr. og 400 generatorer til Ukraine. Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, har Rusland ødelagt en tredjedel af landets energisektor.

NASA opdager mere end 50 “superudledere“. Den amerikanske rumfartsadministrations nyinstallerede ruminstrument EMIT (Earth Surface Mineral Dust Source Investigation) har målt de største metanskyer endnu set. De værste udledere tæller bl.a. et oliefelt i Mexico og et affaldsanlæg i Iran. Ruminstrumentet, der også kaldes et spektrometer, var egentlig designet til at undersøge støvkorns effekt på klimaet. Metans drivhuseffekt er omkring 80 gange kraftigere end CO2.

Et sidste ord

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12