26. marts 2022

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Nære områder og sære love

Et tidligt, men kvalificeret bud på årets ord 2022, kunne helt oplagt være ‘nærområde’. Dette geografiske og juridiske luftkastel af et ord, som alle pludselig tager i deres mund med samme selvfølgelighed, som vi sidste år klogede os på virusmutationer og inkubationstider. Mens vi diskuterer, hvordan et forestående flygtningepres fra Ukraine skal håndteres, synes konsensus […]

Det bedste vi har set

Haitis revolutionære helgen

Efter sigende havde han en særlig evne til at gøre sig usynlig, der hvor han var, og synlig, hvor han ikke var. Og så skulle han være født på allehelgensdag i 1743, hvorfor han fik navnet Toussaint, som betyder “alle helgener“ på fransk. Fortællingen om den haitianske revolutionsleder Toussaint L’Ouverture, der løsrev Haiti og underskrev en forfatning for landet, er en mytisk mikstur af rygter og sandhed. Den kyndige litteraturhistoriker Jonas Ross Kjærgård har leveret en velfortalt historietime om Haitis revolution og dens sagnomspundne leder, som førte godt 500.000 slavegjorte mennesker til frihed.

Så du vil gerne være kryptospekulant

Så du vil gerne være kryptospekulant

En god tommelfingerregel er, at hvis du som lægmand har opfanget en trend, er det allerede for sent at gå ombord. Det kan man vist roligt sige er sandt, når det kommer til kryptovaluta. Og så alligevel. Markedet er nemlig så dårligt formidlet, at der måske stadig er noget at hente, hvis man sætter sig lidt ind i sagerne. The New York Times giver dig muligheden.

På vej mod en postmilitaristisk verden

Den franske økonom Thomas Piketty er ude med riven. Han mener, at den europæiske reaktion mod Putin bør være langt hårdere og mere radikal: “En tysk universitetsundersøgelse har lige påvist, at et øjeblikkeligt stop for russisk energiimport højst vil reducere den tyske bnp med mellem minus to og minus tre procent. I forvejen burde den fossile energi slet ikke afbrændes af klimahensyn. Gennem vores fortsatte import af den er vi nu med til at finansiere Ukraines ødelæggelse.“ Velformuleret oversættelse begået af Niels Ivar Larsen i Information.

For Ingeborg Bachmann var sproget en straf

Ingeborg Bachmann skrev sine digte og romaner i en verden, der forsøgte at genopbygge sig selv efter nazismens ødelæggelser. Den østrigske forfatter var optaget af forholdet mellem sproget og filosofien og skrev sig gennem det, hun oplevede som sprogets eksistentielle mangelfuldhed. Den amerikanske digter Peter Filkins har forfattet et læsværdigt skriv om Bachmanns liv og virke som forfatter: “Bachmann var således mange ting på én gang: En poet, hvis forudsigende, intimt udtrykte digte stadig er kendt af alle tysktalende skolebørn, men hvis gennemtrængende prosa om patriarkalsk vold var banebrydende for Europas anden-bølge feminisme; en dybt filosofisk tænker, men som faktisk opgav både filosofien og poesien på højdepunktet af sin tidlige berømmelse.“

Tekno-poppen kom fra Osakas undergrund

Vanity Records var et af Japans første små, alternative pladeselskaber. Stifteren Yuzuru Agi skulle angiveligt være ophavsmand til begrebet tekno-pop, og på Vanity Records udgav han sær elektronisk musik; smådystopiske soundtracks til Japans kommercielle eksplosion. The Quietus har skrevet et portræt af Japans hypnotiske undergrund. Det er sjovt, mørkt og underligt.

Spisesedlen

Alright, lad os gå lige på og hårdt: Hvordan har ugen set ud ifølge Føljeton? Jo, det hele begyndte minsandten med lidt Benny Andersen. Nærmere bestemt linjerne her fra digtet “H.C. Andersens land“:

“Giv agt når nogen siger: / – Jeg er ikke racist, men – / Så er det bare om / at springe til side / før de brækker sig over jer.“

Det var Oliver Stilling, der havde gravet gode gamle Benny frem i et forsøg på at slå to fluer med ét smæk. Mens mandag var Verdens Poesidag, var det nemlig også FN’s internationale dag mod racisme. Og desværre havde Institut for Menneskerettigheder i weekenden understreget, hvor vigtigt det fortsat er med sådan en dag. En ny rapport viser, at dansk politi diskriminerer på baggrund af hudfarve, hvilket særligt går ud over unge mænd med minoritetsbaggrund. Risikoen for at blive sigtet uden at blive dømt er simpelthen 27 pct. højere for indvandrere end for personer af dansk herkomst – og i mange tilfælde ligner politiets ageren decideret hetz. Der er slet ikke noget at diskutere: Etnisk profilering skal stoppe lige nu.

Noget andet, der meget gerne må stoppe omgående (tænk at det er nødvendigt at skrive), er den globale opvarmning. Takket være vores fortsatte udledning af drivhusgasser, er terningerne dog på mange måder kastet. Med en fejlmargin på 60 cm må vi eksempelvis bare håbe, at forudsigelserne om en vandstandsstigning på 60 cm i København i 2100 viser sig at gå i nul. Men så god er verden næppe. Som Emilie Ewald skrev ved premieren på CPH:DOX-filmen Into the Ice: “Portrættet af landskabet, der forandrer sig, solrige, lune dage midt på isen og smeltevand om vinteren viser, at klimaet ikke kun har forandret sig i fortiden og vil forandre sig i fremtiden. Det forandrer sig også lige nu. Over det hele. Hele tiden.“ Emilies interview med klimaforsker Dorthe Dahl-Jensen – der også medvirker i Into the Ice – kan i øvrigt varmt anbefales.

Klimatemaet fortsatte tirsdag, hvor Jon Kvist Sommer så nærmere på de skræmmende varmerekorder på både Nord- og Sydpolen. Med temperaturer op mod 40 grader højere end normalt, er noget jo ravruskende galt. Og i den forbindelse hjælper det ikke meget, at Tyskland blot erstatter den russiske gas med qatarsk ditto. Nej, så er der alligevel noget mere schwung over det kreative forslag fra Andriy Kobolyev, tidligere formand for det ukrainske energiselskab Naftogaz: At Tyskland bliver ved med at modtage russisk gas, men nægter at betale for det – og i stedet bruger de sparede penge direkte på grøn omstilling.

Kreative må man desværre også sige, at konspirationsteoretikerne er. På forunderlig vis har antivaxxere og QAnon-tilhængere i hvert fald formået at forvandle rablerierne om fordækte Covid-19-sammensværgelser, til en hovedrystende vanvidsfortælling om bioteknologiske laboratorier i Ukraine. Undertegnede – David Dragsted, checking in – forsøgte at forklare konspirationsteorien, der får propagandisterne i Kreml til at klaske sig på lårene.

Latterfremkaldende må Storbritanniens premierminister Boris Johnson også siges at være – og det på trods af, at BoJo helt overlagt har gjort både uglet hår og brovtende adfærd til sit varemærke. Krigen i Ukraine har ganske vist givet Johnson et tiltrængt afbræk fra festskandalerne i Downing Street, men alligevel har premierministeren dummet sig med uheldige sammenligninger mellem Brexit og ukrainernes kamp for frihed. Emma Louise Stenholm tog onsdag temperaturen på Boris Johnsons seneste fodfejl.

I ‘Kære læser’ skrev jeg samme dag om krigen og den katolske kirke. Anledningen var intet mindre, end at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij havde talt i telefon med pave Frans. Sidstnævnte skulle angiveligt være gået i forbøn for Ukraine, men at dømme ud fra Zelenskijs reaktion, så man vist gerne, at paven også tog sagen lidt mere i egne hænder – meget ligesom Frans selv har iværksat en større reformering af den katolske kirke. Når det kommer til stykket er der trods alt grænser for, hvor langt man kommer med troen på guddommelig indgriben.

Vi indrømmer blankt, at vi allerede har skrevet en del om de russiske oligarker, men vi kan simpelthen ikke slippe besættelsen. Torsdag var Oliver Stilling nok engang på pletten, denne gang om kunstverdenens blåøjede adfærd: “De mange nyrige russiske milliardærer har med deres vanvittige formuer været med til at presse priserne i vejret til glæde for alt fra auktionshuse og gallerier til kunsthandlere og -samlere (og de øverste lag af kunstnere). Derudover er de blevet indlemmet af museer, gallerier og fondes bestyrelser […] Det kan godt være, at det ikke er helt nemt at få disse rige russeres penge ud af skattely i et snuptag. Men kunstinstitutionerne bør smide dem ud af bestyrelserne, og det kan ikke gå hurtigt nok. No more artwashing.“

Samme dag kunne Asta Kongsted afsløre, at asylansøgere tvangsflyttes fra asylcentre med ned til 24 timers varsel – i nogle tilfælde med trusler om politiindblanding. Det er barske sager, som du ikke må snyde dig selv for at læse: “Omstillingen til livet på Center Hviding, hvor familien nu er indkvarteret, har været hård. Her er de gået fra to værelser med eget køkken og toilet til at dele et lille værelse med køjeseng. Forholdene på Center Hviding beskrives af flere, Føljeton har været i kontakt med, som ‘fængselslignende’, og det volder familien helbredsmæssige problemer: ‘Min mor græder hver dag. Hun er psykisk syg, og det er svært. Det er også svært for mig, for jeg kan ikke gøre noget for dem’.“

Fredag var det blevet tid til at give Netcompany og Digitaliseringsstyrelsen en tur i manegen, efter det dagen forinden var kommet frem, at lanceringen af den digitale postkassetjeneste mit.dk havde resulteret i et alvorligt læk af private personoplysninger. Og ak, jeg kunne heller ikke dy mig for at udpensle den lidt farceagtige digitaliseringskabale: “Mit.dk er danskernes nye digitale postkasse, der altså ikke må forveksles med e-Boks, der godt nok også er danskernes digitale postkasse, men som drives af Nets og PostNord. Mit.dk skal ej heller forveksles med MitID (der også laves af Nets), selvom man altså kan logge ind på mit.dk med MitID, hvis man da ikke stadig bruger NemID. Og så gælder det ellers om at holde tungen lige i munden…“

Slutteligt skrev Lars Trier Mogensen om topmøderne i Bruxelles, der måske nok fik statsminister Mette Frederiksen (S) til at love flere våben til Ukraine, men som også viste Nato-medlemslandenes handlingslammelse: “Både diktator-forskere, Ruslands-kyndige og gamle kremlologer har beskrevet, hvordan svaghedstegn kan provokere autoritære herskere. Og i så fald må torsdagens topmøder i både Nato, G7 og EU siges at have været spektakulært provokerende: Sjældent har så suverænt stærke magter set så passivt til, mens civile nabofolk bliver systematisk nedslagtet.“ Ja, sådan ender ugen altså på en lidt dyster note. Beklager. Forhåbentlig bliver det bedre i den næste. /David Dragsted

Et sidste ord

“Det er uproblematisk for Storbritannien at forlade EU,“ sagde de. “De venskabelige bånd er ubrydelige,“ sagde de.

Føljeton er din ven, og vi ses på mandag.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12