25. september 2021
Kære læser
Willkommen til den sidste ‘Kære Læser’ inden kansleren i Tyskland ikke længere hedder Angela Merkel. Det er immervæk 16 år siden, vi sidst kunne skrive den sætning, og derfor vil vi gerne koge lidt mere kartoffelsuppe (en af Merkels hofretter) på hendes afgang, for det har været en historisk tid. Kær kansler har mange navne […]
Kære læser
Grønland står midt i en regulær regeringskrise. Landsstyreformand Múte B. Egede kan blive tvunget til at udskrive valg efter mindre end seks måneder på posten, efter den grønlandske udenrigsminister Pele Broberg i et interview med Berlingske (betalingsmur) har sagt, at han ikke længere vil bruge ordet rigsfællesskab om forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Ordet […]
Det bedste vi har set
Et billede siger mere end…
Bare rolig, vi skal nok lade være med at færdiggøre dén sætning. Men Süddeutsche Zeitung har lavet en sjov gennemgang af Bundestag-valgkampen i billeder. Hvis du kan tysk, kan du ovenikøbet læse lidt om, hvad scenerne havde af betydning for kandidaterne. SZ kigger bl.a. tilbage på Armin Laschets upassende grineflip under oversvømmelserne i sommer og Annabella Baerbocks misvisende beskæring af et fotografi, der fik det til at se ud, som om hun kun var omgivet af kvinder.
Fulde af huller
En ting er, hvem der bliver Tysklands næste kansler. Et langt vigtigere spørgsmål er, om der overhovedet er nogen, der er i stand til at råde bod på Tysklands stadig forværrede økonomi efter coronakrisen. Ifølge The Economist er det nemlig helt ligegyldigt, om kansleren hedder Scholz, Baerbock eller Laschet: Deres planer for at genoprette økonomien er allesammen fulde af huller (blød betalingsmur). Som om det ikke var nok, er de – på trods af landets konsensussøgende tradition – så uenige om alt fra skatter til klimafinansiering, at det i alle de mulige regeringskonstellationer spænder ben for dem selv.
Magten og mændene
I en ny DR-dokumentar er Stéphanie Surrugue rejst til Tyskland for at forstå, hvordan Angela Merkel med kaldenavnet mandemorderen (‘Die Männermörderin’) strøg til tops i en mandsdomineret verden og blev den første kvindelige kansler. Her møder vi alle dem, der gennem tiden har formet Merkels person – alt fra hendes gamle Friseursalon til Barack Obama – og får et sjældent indblik i, hvordan hendes ægtemand, den pressesky Joachim Sauer (der ligesom Merkel har en doktorgrad i kvantekemi), har påvirket hende politisk. Dokumentaren blev sendt på DR torsdag aften og kan ses eller genses her.
+ Nok var Merkel et symbol på, at glasloftet kan brydes, men hun kan vist ikke rigtig kaldes feminist: Undtagen en kort periode som ligestillingsminister, har hun ikke i praksis gjort meget for kvinders rettigheder, lyder det fra DR’s Tyskland-korrespondent Michael Reiter.
En ren tåreperser
Mens verden forbereder sig på en tårevædet afsked med Tysklands kansler Angela Merkel, har The Atlantic lidt af et hot take på dén konto. Verden vil ikke komme til at mangle Merkel, når hun er væk: “Selvom Merkel rent faktisk går op i demokratiske værdier og menneskerettigheder, så gjorde hun umådeligt lidt for at forsvare dem, mens hun var ved magten. Under hendes arvtager vil Tyskland højst sandsynligt fortsætte med at kombinere flotte ord med mangel på opfølgning og en bekymrende villighed til at indgå rådne aftaler med autokrater.“ Av. Vi kommer nu altså til at savne hende lidt. Som vi også skriver længere oppe i ‘Kære læser’, kommer vi til gengæld ikke til at savne at høre hende omtalt som “Mutti“ i tide og utide (indrømmet, vi er da også selv kommet til at bruge øgenavnet).
+ Torsdag besøgte Angela Merkel en fuglepark i Marlow. Historien melder ikke noget om, hvorfor hun torsdag besøgte en fuglepark i Marlow, men billederne er forrygende.
Offentlige hemmeligheder
“Vores er en kultur, der er sygeligt optaget af det usete, det utilgængelige, de bekendte ubekendte der gemmer sig i det åbne… den offentlige hemmelighed.“ Det eminente berlinske kunstmuseum KW Institute for Contemporary Art har lige nu en spændende onlineudstilling om teknologiens skjulte og knapt så skjulte luner. Selvom der ikke længere er nogen, der tror på, at teknologi rent faktisk gør os til friere mennesker, kan vi ikke gøre os fri af den… Hvorfor? Gå på opdagelse i udstillingen her.
Spisesedlen
TV2, Danwatch og Lighthouse kunne mandag fortælle, at Danmarks største IT-virksomhed, Systematic, fortsat leverer det militære kampstyringssystem ‘SitaWare’ til De Forenede Arabiske Emirater. Det sker, selvom regeringen i 2018 forbød militær eksport til landet, der anklages for at overtræde menneskerettighederne i krigen i Yemen. Eksperter kalder det en “bevidst omgåelse“. Afsløringerne fortsatte senere på ugen med nyheden om, at det danske forsvar aktivt har hjulpet Systematic: I halvandet år underviste danske soldater Emiraternes militær i brugen af softwaren.
Tirsdag lå resultaterne fra weekendens valg til det russiske parlament klar: Forenede Rusland, præsident Vladimir Putins støtteparti, vandt til trods for en historisk tilbagegang med med ca. halvdelen af stemmerne. Med anklager om valgsnyd og strategier for aktivt at holde politiske modstandere for døren, blev valget kaldt det “mest beskidte, mindst gennemsigtige, mindst retfærdige i 20 år“. En række højreorienterede politikere i Frankrig, Tyskland og Slovakiet beskyldes for at hjælpe Rusland med at hvidvaske valget.
På trods af høje statslige udgifter under coronakrisen, har underskuddet på den offentlige saldo været langt mindre end forventet. Sådan lyder konklusionen i en ekstraordinær revision af statistikken for de offentlige finanser i 2020, der blev offentliggjort af Dansk Statistik onsdag. Revisionen betyder, at underskuddet på de offentlige finanser udgjorde et “beskedent“ beløb på 4,3 mia. kr. mod de tidligere opgjorte 14 mia. kr. Asta Kongsted skrev om sagen i en ‘Kære Læser’ fredag.
I september fortalte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at regeringen havde besluttet at sælge 15 kilometer pigtrådshegn til Litauen for at værne landet mod flygtninge og migranter. Den slags hegn og mure skal i fremtiden være en “integreret“ del af dansk og europæisk udlændingepolitik, fortæller han torsdag i interviews med Berlingske og Jyllands-Posten. Regeringen har bl.a. planer om at sende 33 mia. kr. til Tyrkiet, hvor Grækenland netop har færdiggjort en 40 km lang og fem meter høj mur ved grænsen.
Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont blev torsdag anholdt i Italien. Det skete, efter han rejste til Sardinien i regi af sit medlemskab af Europa-Parlamentet. Anholdelsen kom på baggrund af en arrestordre fra den spanske regering, der siden 2019 har krævet ham udleveret for at stå bag folkeafstemningen i 2017 om Cataloniens løsrivelse. Fredag eftermiddag blev Puigdemont midlertidigt løsladt af det italienske retsvæsen, der har besluttet at sætte ham for en dommer på et senere tidspunkt.
+ Føljeton har for nyligt besøgt Catalonien, hvor vi mødte Puigdemonts ekskollega Meritxell Serret, der ligesom ham risikerer at blive fængslet for folkeafstemningen. Læs vores reportager om selvstændighedsbevægelsen her og her.
Et sidste ord
Her på stedet kan vi godt lide at spænde ben for hinanden i ny og næ… Forleden udfordrede vor seniormedarbejder Oliver Stilling en juniormedarbejder til at flette fire ord ind i gårsdagens ‘Kære Læser’. Kan du gætte hvilke ord, der er tale om? Du finder et par ledetråde her. Der er to måneders gratis abonnement på højkant til de første 10, der gætter rigtigt.
God jagt og god weekend!