19. oktober 2022

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Mænd forklarer os ting

Nyhedstrømmen er på mange måder en magisk størrelse. På visse dage føles det, som om verden faktisk ikke kan blive mere fortættet. Internationale kriser står i kø, politiske slagsudvekslinger rammer deres allermest bloddryppende klimaks, økonomien brænder, alting synes at dirre på en knivsæg. Man får – og skaber – indtrykket af, at der lige netop […]

Kære læser

En strejke kommer sjældent alene

Vi holder øje med benzinmåleren. “Vi“ er min familie og jeg, der er på efterårsferie i den sydfranske by Ganges. Og det er vi ikke de eneste, der gør. Fredag holder der en lang kø af biler foran tankstationen ved byens største supermarked. Dagen efter er der ingen kø. Lyset er slukket, og kun de […]

Det bedste vi har set

Ulf i fåreklæder

Ulf i fåreklæder

Brikkerne er endelig faldet på plads i den svenske riksdag. Moderaterna, Kristendemokraterna og Liberalerna går i regering med Moderaternas leder Ulf Kristersson som statsminister, mens højrenationale Sverigedemokraterna agerer støtteparti med sine 73 mandater. Meget kunne dog tyde på, at Ulf Kristersson får sin sag for, når der skal holdes sammen på konstruktionen. Særligt hvis Sverigedemokraterna formår at tage sig ordentligt betalt for samarbejdet. Nyhedschef Johan Manell hos Altinget Sverige leverer en hurtig analyse af de nye svenske tilstande.

Rusland alene i verden

Rusland alene i verden

Skulle Vladimir Putin blive vippet af pinden i Rusland, kan resultatet meget vel blive en arvefølgekamp af shakespeareanske dimensioner. I hvert fald hvis man spørger nogle af de diplomater og eksperter, Politico har talt med. Udover at kontrollen over landets atomvåbenarsenal forståeligt vil blive et afgørende stridspunkt, risikerer Rusland også at slå sprækker, hvis nogle af regionerne længere væk fra Moskva får lyst til at udnytte magtvakuummet. Ironisk nok vil Ruslands annekteringer i Ukraine her kunne bruges som eksempel på, at grænser godt kan være til forhandling. Så måske bliver verden post-Putin ikke mindre kaotisk?

Ord ud af vinduet

Ord ud af vinduet

Hvis du har brugt Microsoft Word i de sene 90’ere og tidlige 00’ere, har du utvivlsomt haft fornøjelsen af at blive irettesat af den talende papirclip Clippy. Den virtuelle assistent blev på rekordtid et yndet hadeobjekt, banemanden for de bedste skriveintentioner – lige indtil Microsoft trak i land med Windows XP og valgte at slå Clippy fra som standardindstilling. Men ak, siden er Clippys status i popkulturen atter taget til, hvorfor techvirksomheden alligevel har hevet den uofficielle maskot tilbage fra graven. Seattle Met fortæller hele historien om papirclippen, der bare ikke vil dø.

Spisesedlen

Moderaternes Lars Løkke Rasmussen kalder det fortsat en irrelevant diskussion, om han vil have statsministerposten. Derfor lægger de blå partier nu pres på Løkke for at han skal sige, hvad der gemmer sig bag de seneste dages tvetydige udmeldinger. De kalder det “et kynisk magtspil“ og “krukkeri“.

Samtidig opfordrer blå blok til at iværksætte en undersøgelse, der skal give yderligere afklaring i FE-sagen. På et pressemøde onsdag siger Jakob Ellemann-Jensen (V), at flere forhold – som forløbet om hjemsendelse af medarbejdere – kan belyses på trods af den fortsatte tavshedspligt.

Liberal Alliancens partileder Alex Vanopslagh erkender at have brudt loven. Det sker, efter flere jurister har vurderet, at han fik en gratis bolig i København ved hjælp af “usande oplysninger“.

Venstre og Socialdemokratiet nægter at følge det forslag om at differentiere behandlingsgarantien, som landets kirurger onsdag har fremsat i et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og partiernes sundhedsordførere. Kirurgerne advarer om akut personalemangel i sundhedssektoren, hvor “flere måske i måneder er gået med dele af endetarmen hængende ud af numsen,“ som Daniel Kjær, medlem af Dansk Kirurgisk Selskab, siger til Politiken.

Kirurger i nødopråb om personalemangel. Situationen er “kritisk“, lyder det i et brev, som Kirurgisk Forum onsdag har sendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Folketingets sundhedsordførere. Her foreslår de på vegne af 16 kirurgiske specialeselskaber bl.a. at “differentiere“ den aktuelle behandlingsgaranti, som de mener øger uligheden i sundhedsvæsenet.

Britisk inflation når igen højeste niveau i 40 år. Ifølge en ny opgørelse fra Storbritanniens nationale statistikenhed er forbrugerprisindekset i september steget til over 10 pct. – ligesom det skete i juli måned. Det betyder, at fødevarepriserne er vokset med 15 pct. siden sidste år. Sidste gang, udviklingen gik så hurtigt, var i april 1980.

To norske lufthavne lukker efter dronealarm. Flytrafikken over Stavanger og Haugesund blev søndag stoppet, da et lettende fly observerede en drone ved Sola lufthavn. Onsdag skete det samme i Førde og Bergen. ”Vi er usikre på, om det er én eller flere droner, men at det er mindst én er vi sikre på,” siger politiets indsatsleder Ørjan Djuvik på et pressemøde.

Et sidste ord

Skænk en fadøl, og sut en Stefan Crepon: Det er efterårsferie, vi er halvvejs til weekend, og det er der ingen grund til at lade gå ubemærket hen.

Føljeton er tilbage i morgen – med eller uden tømmermænd.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12