19. februar 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Vi kan jo ikke allesammen være stjerneforskere

Livet føltes som en morgengave den februar. Du var i aldersgruppen 18-45 og bosat i hovedstadsområdet. Du interesserede dig for litteratur og spiste økologisk mad. Det skulle blive det bedste forår i dit liv. Troede du. For selvom du egentlig flere gange havde proklameret på Facebook, at du havde i sinde at forlade platformen, så […]

Det bedste vi har set

Takt og Tove 

I 1971 skrev Tove Ditlevsen et brevkassesvar til en kvinde, hvis mand havde forsøgt at voldtage hendes 13-årige datter fra et tidligere forhold. Det var “en meget kedelig affære“, men så var der heller ingen grund til at gøre mere ud af det. Tiderne har heldigvis ændret sig siden da. Senest med #MeToo, der har givet os et nyt sprog for grænseoverskridende adfærd og ændret vores oplevelse af krænkelser og overgreb. Karen Vallgårda, der forsker i følelseshistorie, forklarer, hvorfor verdens mest irriterende undskyldning – “det var en anden tid dengang“ – måske alligevel giver mening.

Arkæologiske drømmelandskaber

Giovanni Battista Piranesi er det 18. århundredes store fabulerende arkitekt. Han forelskede sig i det gamle Romerriges efterladte ruiner og forbandede samtidig, at de gådefulde vragrester smuldrede væk under kulturens udvikling. Digteren Susan Stewart agerer myndig tourguide gennem Piranesis konstruktioner, der blomstrer i deres mytiske forfald: “Vi ser ikke et sted, der er bestemt af tyngdekraft, landskab eller af nogen anden form for oplevet perception. I stedet ser vi noget i retning af et drømmelandskab.“

De huslige hemmeligheder

Du ved måske allerede rigeligt om dig selv. At det er dit stjernetegn, der gør dig lidt underspillet men alligevel udadvendt, og din ascendant, der er skyld i, at du altid sover over dig. Men har du tænkt over, at dine tomme mælkekartoner i køleskabet har noget at sige om dit forhold til andre mennesker? Eller hvad med dine blafrende åbne skabslåger, der siger noget om din evne til at eksekvere? The New Yorker fortæller alt det om dine dårlige vaner, du ikke selv vidste.

Macron vil være ung med de unge

I begyndelsen af februar blev Frankrigs ambassadør smidt hjem fra Mali, og i Burkina Faso blev det franske flag brændt af i gaderne, da militæret overtog magten i landet. Frankrigs præsident og EU-formand, Emmanuel Macron, forsøger nu at komme ud af kolonitidens lange skygge ved at fokusere på det afrikanske civilsamfund og kontinentets hastigt voksende ungdom frem for Frankrigs militære engagement i de gamle franske kolonier. I RÆSON skriver Kirsten Biering om Macrons kursskifte, og hvorfor resten af EU burde følge med.

De totalitære poeters klub

I 1982 til 1989 mødtes en flok Stasiagenter en gang om ugen i Ministeriet for Statssikkerhed for at skrive digte. Her lærte de lidt om rimmønstre og jambiske pentametre – og ikke mindst om glæderne ved kunstnerisk udfoldelse. Skønt, når benhårde stasiagenter sådan tager sig tid til at dyrke deres kreative sider. Kommunisternes skriveskole skulle dog ikke kun blødgøre agenternes poetiske hjerter. Nej, arbejdscirklen skulle også gøre dem i stand til at sætte sig ind i hovederne på politiske afvigere. Hvis de forstod dem, kunne de fange dem. Men med alt det kunstneriske workshopperi ender det jo nemt med, at man lærer nogle afkroge af sit eget indre at kende.

Spisesedlen

Weekenden er over os; det er blevet tid til at lave vores bedste Lars Findsen-imitation og eksalteret råbe “frihed!“ Men først: et hurtigt tilbageblik.

Mandag skød Oliver Stilling ugen i gang med en lille beretning om 45 chimpanser i nationalparken Laongo i Gabon. Efter at have fulgt aberne siden 2005, kan forskere nemlig fortælle, at flokken giver den gas med selvmedicinering med insekter. Og før vi vidste af det, havde Oliver trukket tråde til Mette Frederiksens (S) nylige kronik i Politiken, “hvis indhold på en måde minder om chimpanseflokken i Gabons opfindsomme brug af insekter“. Summasummarum har Mette Frederiksen pludselig indset, at hun faktisk er lige så grøn, som hun rød. Kan det mon tænkes, at klimakursskiftet blot skal dække over statsministerens “ret markante politiske sår“?

I nyhedsanalysen så undertegnede – David Dragsted, enchanté – nærmere på nattens amerikanske eskapader. Super Bowl var løbet af stablen, og vanen tro bød begivenheden på reklamer i spandevis. Nærstuderede man sidstnævnte, var det dog lige til at få både Bud Light og hotwings galt i halsen: Den ene reklame for kryptovaluta-foretagender tog tilsyneladende den anden. Ja, selv satiriker og serieskaber Larry David var hoppet med på vognen. Målet syntes lige så klart, som det var aparte: Super Bowl skulle være stedet, hvor Bitcoin fik sit store folkelige gennembrud.

Åh ja, der er stadig fuld fart på kryptokarrusellen, hvilket tirsdagens analyse også vidnede om. Ukraine har gennem længere tid forsøgt at positionere sig som verdens største “kryptohub“. Hvis ikke du investerer i ejendomme, handler du sandsynligvis med bitcoin, etherium og deslige. Af samme grund er det nærliggende at se kryptovaluta som et nyt våben i konflikten med Rusland. Men er det nu også det? Emma Louise Stenholm tog temperaturen på den påståede digitale krigsførelse.

I ‘Kære læser’ så jeg samme dag på sure smileyer og positive dopingtests. For hvem-ved-hvilken-gang er Rusland (fornemmer man et tema?) blevet fanget i en sportslig skandale. Denne gang med den blot 15-årige kunstskøjteløber Kamila Valieva i centrum. Mærkelige forklaringer om hjertemedicin og en bedstefars vandglas fik sendt Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på glatis, med sløjfede podiepladser til følge. Forløbet kan vist bedst beskrives som uskønt – og det gør ikke meget for at styrke russernes troværdighed. Vinter-OL i Beijing er og bliver en skør begivenhed.

Også onsdagens program var fyldt op med Rusland. Først måtte Oliver Stilling mane til besindighed, efter Berlingske havde gjort Bornholm “til en overraskende central brik i den russiske præsident Vladimir Putins geopolitiske falbelade“. I Danmarks ældste eksisterende dagblad kunne man i hvert fald læse den lidt ildevarslende rubrik: ‘Han kender Rusland bedre end de fleste, og han er slet ikke i tvivl: Bornholm kan blive Putins næste mål’. Lyder det ikke lige lovligt alarmistisk? Som Oliver også skrev: “Inden vi behøver bekymre os om Rønne, Allinge, Sandvig, Svaneke, Aakirkeby og hvad de bornholmske byer ellers hedder, skal vi lige have ro på ovre ved Ukraine.“

Mens Bornholm blev reddet i ‘Kære læser’, tog freelanceskribent Jakob Matthiesen fat i Tysklands komplicerede forhold til Rusland. For som kansler Olaf Scholz’ møde med Vladimir Putin meget fint illustrerede, er den diplomatiske pragmatisme stadig the name of the game – og gasledningen Nord Stream 2 tyskernes helt store hovedpine.

Torsdag tog vi en tiltrængt pause fra den russisk-ukrainske konflikt og gik tilbage til aberne. Den Elon Musk-ejede virksomhed Neuralink er i fuld sving med at udvikle små-dystopiske hjerneimplantater, der skal forbinde mennesket med maskinen – og indtil videre har en gruppe makakaber haft den tvivlsomme fornøjelse at være forsøgsdyr. Jeg havde Frankfurter-filosoffen Herbert Marcuse frisk i erindringen og indrømmer blankt, at der måske gik lidt maskinstormer i den (det kan jo være svært at beherske sig).

En snert af maskinstormeri er der også i den biografaktuelle film PIG. Nicolas Cages portrættering af trøffeljægeren Robin Feld lugter i hvert fald af Henry David Thoreau og dertilhørende byforagt. Og hvis din umiddelbare reaktion var “åh nej“, da du så Nicolas Cage blive nævnt, er det bare om at kaste fordommene væk. Som Asta Kongsted skrev i sin anmeldelse, er PIG ikke bare (overraskende) vellykket. Den er også mere uforudsigelig, end hvad plottet ellers lægger op til. Tænk hellere Ratatouille end Taxi Driver – og så siger vi ikke mere.

Nå, tilbage til de store geopolitiske problemstillinger: Fredag berettede Føljeton-praktikant Emilie Ewald om topmødet mellem EU og Den Afrikanske Union, hvor både klima og coronapandemi var på dagsordenen. Mens EU har travlt med at hjælpe Afrika med de grønne udfordringer, er kommisionsformand Ursula von der Leyen og kompagni imidlertid påfaldende tavse, når snakken falder på vaccinepatenter. Som Emilie understregede, får det altså fortællingen om fælles gang til at klinge lidt hult.

Rosinen i pølseenden blev ingen ringere end Lars Trier Mogensen, der i anledning af tidligere FE-chef Lars Findsens løsladelse så nærmere på ‘de gamle drenges klub’ – netværket af “indflydelsesrige topfolk“, som nu kritiserer regeringen: “Samstemmende mener de prominente honoratiores fra de gamle drenges klub, at S-regeringen har svigtet ved først at optræde som en flok amatører, ved dernæst at håndtere spionskandalen klodset og umusikalsk som enhver anden politisk sag og endelig ved at have ladet afsløringer af statshemmeligheder få personlige konsekvenser for andre i netværket. Og foreløbigt ser presset ud til at virke.“ Sådan må vi altså slutte: på en mørk, mystisk note. Nyd friheden og weekenden! /David Dragsted 

Et sidste ord

Hvad er det? Jo, det er lyden af alle amerikanske podcast-afrundinger nogensinde.

God weekend!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12