Weekenden er over os; det er blevet tid til at lave vores bedste Lars Findsen-imitation og eksalteret råbe “frihed!“ Men først: et hurtigt tilbageblik.

Mandag skød Oliver Stilling ugen i gang med en lille beretning om 45 chimpanser i nationalparken Laongo i Gabon. Efter at have fulgt aberne siden 2005, kan forskere nemlig fortælle, at flokken giver den gas med selvmedicinering med insekter. Og før vi vidste af det, havde Oliver trukket tråde til Mette Frederiksens (S) nylige kronik i Politiken, “hvis indhold på en måde minder om chimpanseflokken i Gabons opfindsomme brug af insekter“. Summasummarum har Mette Frederiksen pludselig indset, at hun faktisk er lige så grøn, som hun rød. Kan det mon tænkes, at klimakursskiftet blot skal dække over statsministerens “ret markante politiske sår“?

I nyhedsanalysen så undertegnede – David Dragsted, enchanté – nærmere på nattens amerikanske eskapader. Super Bowl var løbet af stablen, og vanen tro bød begivenheden på reklamer i spandevis. Nærstuderede man sidstnævnte, var det dog lige til at få både Bud Light og hotwings galt i halsen: Den ene reklame for kryptovaluta-foretagender tog tilsyneladende den anden. Ja, selv satiriker og serieskaber Larry David var hoppet med på vognen. Målet syntes lige så klart, som det var aparte: Super Bowl skulle være stedet, hvor Bitcoin fik sit store folkelige gennembrud.

Åh ja, der er stadig fuld fart på kryptokarrusellen, hvilket tirsdagens analyse også vidnede om. Ukraine har gennem længere tid forsøgt at positionere sig som verdens største “kryptohub“. Hvis ikke du investerer i ejendomme, handler du sandsynligvis med bitcoin, etherium og deslige. Af samme grund er det nærliggende at se kryptovaluta som et nyt våben i konflikten med Rusland. Men er det nu også det? Emma Louise Stenholm tog temperaturen på den påståede digitale krigsførelse.

I ‘Kære læser’ så jeg samme dag på sure smileyer og positive dopingtests. For hvem-ved-hvilken-gang er Rusland (fornemmer man et tema?) blevet fanget i en sportslig skandale. Denne gang med den blot 15-årige kunstskøjteløber Kamila Valieva i centrum. Mærkelige forklaringer om hjertemedicin og en bedstefars vandglas fik sendt Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på glatis, med sløjfede podiepladser til følge. Forløbet kan vist bedst beskrives som uskønt – og det gør ikke meget for at styrke russernes troværdighed. Vinter-OL i Beijing er og bliver en skør begivenhed.

Også onsdagens program var fyldt op med Rusland. Først måtte Oliver Stilling mane til besindighed, efter Berlingske havde gjort Bornholm “til en overraskende central brik i den russiske præsident Vladimir Putins geopolitiske falbelade“. I Danmarks ældste eksisterende dagblad kunne man i hvert fald læse den lidt ildevarslende rubrik: ‘Han kender Rusland bedre end de fleste, og han er slet ikke i tvivl: Bornholm kan blive Putins næste mål’. Lyder det ikke lige lovligt alarmistisk? Som Oliver også skrev: “Inden vi behøver bekymre os om Rønne, Allinge, Sandvig, Svaneke, Aakirkeby og hvad de bornholmske byer ellers hedder, skal vi lige have ro på ovre ved Ukraine.“

Mens Bornholm blev reddet i ‘Kære læser’, tog freelanceskribent Jakob Matthiesen fat i Tysklands komplicerede forhold til Rusland. For som kansler Olaf Scholz’ møde med Vladimir Putin meget fint illustrerede, er den diplomatiske pragmatisme stadig the name of the game – og gasledningen Nord Stream 2 tyskernes helt store hovedpine.

Torsdag tog vi en tiltrængt pause fra den russisk-ukrainske konflikt og gik tilbage til aberne. Den Elon Musk-ejede virksomhed Neuralink er i fuld sving med at udvikle små-dystopiske hjerneimplantater, der skal forbinde mennesket med maskinen – og indtil videre har en gruppe makakaber haft den tvivlsomme fornøjelse at være forsøgsdyr. Jeg havde Frankfurter-filosoffen Herbert Marcuse frisk i erindringen og indrømmer blankt, at der måske gik lidt maskinstormer i den (det kan jo være svært at beherske sig).

En snert af maskinstormeri er der også i den biografaktuelle film PIG. Nicolas Cages portrættering af trøffeljægeren Robin Feld lugter i hvert fald af Henry David Thoreau og dertilhørende byforagt. Og hvis din umiddelbare reaktion var “åh nej“, da du så Nicolas Cage blive nævnt, er det bare om at kaste fordommene væk. Som Asta Kongsted skrev i sin anmeldelse, er PIG ikke bare (overraskende) vellykket. Den er også mere uforudsigelig, end hvad plottet ellers lægger op til. Tænk hellere Ratatouille end Taxi Driver – og så siger vi ikke mere.

Nå, tilbage til de store geopolitiske problemstillinger: Fredag berettede Føljeton-praktikant Emilie Ewald om topmødet mellem EU og Den Afrikanske Union, hvor både klima og coronapandemi var på dagsordenen. Mens EU har travlt med at hjælpe Afrika med de grønne udfordringer, er kommisionsformand Ursula von der Leyen og kompagni imidlertid påfaldende tavse, når snakken falder på vaccinepatenter. Som Emilie understregede, får det altså fortællingen om fælles gang til at klinge lidt hult.

Rosinen i pølseenden blev ingen ringere end Lars Trier Mogensen, der i anledning af tidligere FE-chef Lars Findsens løsladelse så nærmere på ‘de gamle drenges klub’ – netværket af “indflydelsesrige topfolk“, som nu kritiserer regeringen: “Samstemmende mener de prominente honoratiores fra de gamle drenges klub, at S-regeringen har svigtet ved først at optræde som en flok amatører, ved dernæst at håndtere spionskandalen klodset og umusikalsk som enhver anden politisk sag og endelig ved at have ladet afsløringer af statshemmeligheder få personlige konsekvenser for andre i netværket. Og foreløbigt ser presset ud til at virke.“ Sådan må vi altså slutte: på en mørk, mystisk note. Nyd friheden og weekenden! /David Dragsted