Så skal vi til det igen. Med omikron hængende over hovedet (tal bare om en julegave fra helvede), er det tid til at gøre status på ugen à la Føljeton.

Mens vi mandag ventede på rigsrettens afgørelse, hev Oliver Stilling fat i nogle vidunderlige vers fra Edith Södergran gamle digt “Triumf at være til“. De fortjener vist lige en gengivelse:

“Hvad frygter jeg? Jeg er en del af uendeligheden. / Jeg er en del af altets store kraft, / en ensom verden i millioner af verdener, / som en førstegradsstjerne der slukkes sidst. / Triumf at leve, triumf at ånde, triumf at være til!“

Hvad blev poesien brugt til? Jo, til at åbne for en mulig forståelse af Inger Støjbergs psyke. Hvad tænkte Støjberg fx på, dengang hun gav den ulovlige instruks om at adskille alle unge asylpar? Det er et godt spørgsmål. Som Oliver Stilling bemærkede, mangler hun i hvert fald format. “Södergrans digt emmer af storhed; Inger Støjberg er fladhed og populisme.“ Resten må du hellere selv læse.

Poesi var der også antydning af på analysepladsen. Freelancejournalist Mathias Holm Guldberg tog Martin Heidegger under armen for at undersøge, om den tyske filosof mon kan hjælpe os med at løse klimakrisen. Ifølge Heidegger er kunstens teknik i hvert fald forbilledlig, “da den lader tingene træde frem, uden de reduceres til en funktion“. Eller sagt med lidt andre ord: Med kunsten kan vi lære at behandle naturen som mere og andet end en ressource. Smart.

Vi var stadig ikke færdige med at tænke over Inger Støjberg (UFG) tirsdag. Faktisk kunne vi ikke forholde os til så meget andet. Udover kunsten, selvfølgelig.

Måske var det derfor, undertegnede (David Dragsted – bonjour!) valgte at bruge udstillingen på Statens Museum for Kunst med den italienske mester Giovanni Battista Piranesis (1720-1778) til at filosofere over dommen på 60 dages fængsel, som Støjberg fik serveret ved rigsretten. Det er, som om Piranesis såkaldte Fængselsfantasier giver en ret god indgangsvinkel til at tolke de snørklede og ulogiske forklaringer, Støjberg er kommet med i forsvaret af den ulovlige instruks.

Netop den – Støjbergs tvetydige og vildledende retorik – tog Emma Louise Stenholm også under kærlig behandling. Hun ringede nemlig til Christian Kock, professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet, for at diskutere det Facebook-opslag, Støjberg lavede efter domfældelsen. Et opslag, hvor der ikke var meget fortrydelse at finde.

Og så var det ellers blevet onsdag (sikke en uge!), det var blevet tid til at tale lidt om Fyns forhærdede kriminelle. Her tænker vi ikke på lyssky bander eller folk, der spiser runder med brunner. Nej, vi tænker på de rigtigt slemme karle, der leverer jetbrændstof til krigen i Syrien.

Dagen forinden var Dan-Bunkering nemlig blevet dømt ved retten i Odense for have brudt EU’s sanktioner og solgt 172.000 jetbrændstof til en russisk kunde, som købte ind for det russiske militær. Kunne det virkelig passe, at den ellers hæderkronede, fynske virksomhed slet ikke havde tænkt, at brændstoffet skulle bruges af russiske kampfly i Syrien? Oliver Stilling var på sagen.

Imens så Lars Trier Mogensen nærmere på en anden skandalesag, der smager af honnører og fyldte gulvtæpper. Tidligere på ugen fremlagde Undersøgelseskommissionen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) sine konklusioner, hvor FE bl.a. frikendes for at have medvirket til ulovlig spionage. Selvom det på papiret lyder betryggende, rejser læsningen af kommissionens beretning imidlertid “en række mere ildevarslende spørgsmål“. Og hvad er det i øvrigt for noget med, at fungerende FE-chef Svend Larsen og PET-chef Finn Borch Andersen har opsøgt en række direktører og chefredaktører fra Berlingske Media, JP/Politikens Hus og DR? Lars Trier Mogensen satte mystikken på spidsen:

“I det sammenfiltrede netværk af skæg og blå briller i flere lag er der mildest talt spænding nok til endnu mere drama. Mens topfolkene er blevet frikendt, er agenterne nede på jorden således blev anholdt. Og mens mediecheferne også direkte trues med fængsel, hævder FE-kommissionen, at der slet ikke er noget at komme efter. Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke?“

Meget apropos var “det er for skørt til at være sandt“ vel egentlig vores første tanke, da vi læste nyheden om, at Danmark skal leje 300 fængselspladser i Kosovo. Men nej, den er altså god nok: Med den nye aftale om Kriminalforsorgen vil regeringen kunne sende “udvisningsdømte kriminelle“ til Balkan for at afsone deres straf. Vi ved snart ikke, om vi bør grine eller græde. Til gengæld ved vi, at den nuværende brug af isolation i danske fængsler er under al kritik – spørg bare Europarådets Torturkomité. Måske skulle man tage et kig på de forhold, førend man så mod Kosovo, skrev jeg i en ‘Kære læser’ torsdag.

Samme dag havde Asta Kongsted taget en snak med Andreas Bøje Forsby, der forsker i Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut For Internationale Studier (DIIS), om USA’s diplomatiske boykot af Vinter-OL i Beijing næste år. Bør Danmark følge trop, og nytter boykottet overhovedet noget? Tjo, det sender i hvert fald nogle vigtige signaler:

“En diplomatisk boykot af Kina ville i givet fald kunne tjene til at demonstrere tre ting. Dels at vi sætter vores værdipolitiske dagsorden højt, selv når den risikerer at få ubehagelige konsekvenser; dels at vi gerne vil markere en stigende dansk bekymring for de senere års mere repressive politiske udvikling under Xi Jinpings lederskab; og dels at vi støtter op om vores vigtigste allierede, USA, og andre ligesindede lande i deres kritik af Kinas menneskerettighedskrænkelser.“

Og ja, så blev det ellers fredag. Førend regeringen på eftermiddagens pressemøde fik langet (endnu et) knytnæveslag mod kulturlivet, valgte Emma Louise Stenholm at skrive ‘Kære læser’ om et vigtigt emne med udgangspunkt i rapperen Logic og den såkaldte Papageno-effekt fra Mozarts ”Tryllefløjten” (der var den igen, kulturen): Selvmordsforebyggelse.

Som et nyligt studie beskriver, er mediernes håndtering af selvmord nemlig alt andet end ligegyldig. Det anbefales i øvrigt, at medier altid inkluderer nummeret til livslinjen, når selvmord omtales. Det danske nummer er 70 201 201.

I den helt anden ende af fredagens udgave af Føljeton valgte freelanceskribent Jakob Matthiesen – foranlediget af et længere essay af Vladimir Putin med titlen ”Om russere og ukraineres historiske enhed” – at sende Ukraine og Ruslands præsident  i parterapi. Hvordan den session gik, kan du læse lige her.

/David Dragsted