Midt på ugen fik vi den så: En regering henover midten. Et misfoster eller et lille stykke danmarkshistorie, alt afhængig af øjnene, der ser. Sikkert er det dog, at rigeligt med kameler er blevet slugt undervejs. Det gælder ikke mindst i Venstre, der har haft sit hyr med at forklare, hvorfor den der uvildige advokatundersøgelse af minkskandalen alligevel ikke var så vigtig endda. Oliver Stilling behandlede løftebruddet mandag, mens vi alle ventede på, at der kom ministerbiler til forperson Jakob Ellemann-Jensen og kompagni.

Om middelklassen kommer til at blive glad for SVM-regeringen, må de varslede politiske reformer vise (hvil i fred, Store Bededag). Ser man på julekalendernes magiske univers, kunne noget dog tyde på, at vi allerede har hørt nok historier om almindelige familier, der bor i almindelige huse og tjener almindelige penge. Målt på gini-koefficienten har den økonomiske ulighed i Danmark aldrig været større, hvorfor det også er blevet et vigtigt public service-anliggende at skildre de forskellige virkeligheder, børn fejrer jul under. Xenia Heiberg Heurlin talte med lektor ved økonomisk institut på CBS Birthe Larsen om uligheden, og med instruktørerne Natasha Arthy og Poul Berg om, hvordan man formidler den.

Tirsdag gik turen til Sydamerika. I en ‘Kære læser’ skrev Emilie Ewald om, hvordan den fortsatte rydning af regnskov i Brasilien har skabt en “vej til kaos“, som det igangværende biodiversitetstopmøde COP15 meget gerne skal have rettet op på – men paradoksalt nok risikerer at forværre, særligt hvis man glemmer at inddrage de oprindelige befolkninger. Imens skrev jeg – David Dragsted, ¡hola! – om det politiske kaos, som den nu afsatte præsident Pedro Castillos fejlslagne kupforsøg har udløst i Peru.

Tilbage i Danmark stod det onsdag klart, hvad den nye SVM-regering har på programmet de kommende fire år. På et pressemøde kunne de umage, lidt Olsen Banden-agtige samarbejdspartnere Mette Frederiksen (S), Lars Løkke Rasmussen (M) og Jakob Ellemann-Jensen fortælle om deres planer, der involverer alt fra en nedlæggelse af jobcentrene til nye begreber som Arne-“Plus“ og toptop-skat. Skidegodt for dem, men måske mere tvivlsomt for os andre hundehoveder, hængerøve og socialdemokrater. Astrid Plum varmede op til pressemødet i en ‘Kære læser’, hvor der bl.a. blev bedt til, at de næste fire år bliver mindre pinlige, end hvad end det nu er, verdens pt. fjerderigeste mand Elon Musk har gang i.

Havde man brug for en pause fra politikken, tog jeg samme dag fat på den britiske musiker Little Simz’ nye plade NO THANK YOU. Der var meget at glæde sig over, for selvom Kanye West er sprunget ud som nynazist, lyder det altså til, at hiphoppen anno 2022 nok skal klare sig alligevel.

Hvordan vores allesammens nye kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har det med Little Simz, skal vi ikke helt kunne sige, men efter eget udsagn er han glad for både Oasis, Pink Floyd og Chopin. Det kunne han løfte sløret for torsdag, da regeringens nye ministerhold blev sat. Jakob-Ellemann Jensen (V) kan nu kalde sig forsvarsminister og vicestatsminister, Lars Løkke Rasmussen (M) sætter sig på udenrigsministeriet, Venstre-landmanden Jacob Jensen bliver landbrugsminister, mens tidligere formand for Dansk Energi Lars Aagaard er hentet ind udefra som ny klima- energi- og forsyningsminister – for nu bare at nævne nogle stykker af den 23 mand (m/k – men mest m) store flok. Oliver Stilling stod klar med nogle umiddelbare indtryk i en ‘Kære læser’.

Også den nye uddannelses- og forskningsminister er blevet fundet uden for Christiansborg. Hun hedder Christina Egelund, er tidligere medlem af Liberal Alliance, og som Aarhus Universitet allerede har skrevet på Twitter, glæder man sig til samarbejdet, da “der er nok at tage fat på!“ Det tør siges. Med planerne om at “omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte“, har SVM-regeringen ganske uhørt gjort det til en politisk målsætning, at de unge nu skal lære mindre. Lars Trier Mogensen forklarede den aparte situation i en nyhedsanalyse.

Det har været nemt at glemme midt i de mange fortællinger om den nye regering, men i løbet af ugen har den potentielt største skandalesag i Europa-Parlamentets historie altså også udspillet sig i Bruxelles. Næstformand i Europa-Parlamentet Eva Kaili er blevet anholdt og anklaget for korruption, hvidvask og deltagelse i kriminiel virksomhed, efter politiet har ransaget hendes hjem og fundet kufferter fyldt med kontanter. Hvor kommer pengene fra? Jo, alt tyder på, at de bl.a. kommer fra… Qatar. Ah shit, here we go gain. 

Samtidig fortalte fortalte Xenia Heiberg Heurlin fredag om den kommission, som Sydkorea har nedsat til at undersøge omfanget af svindel i internationale adoptionssager. De 34 sager, som kommissionen i første omgang skal granske, er blevet indsamlet af foreningen Danish Korean Rights Group, som ledes af danske Peter Møller. Ham havde Xenia fanget til et interview:

“Da nyheden om, at der kom en kommission, kom frem, var der jubel. Det var, som om Danmark havde vundet VM i fodbold kombineret med, at folk brød sammen i gråd. Det er utroligt følelsesmæssigt. For de adopterede betyder det, at de nu får vished. Det er uvisheden, der påvirker folk. Nu får vi får sandheden frem omkring, hvad adoptioner handler om.“ Se dét er da værd at glæde sig over! /David Dragsted