15. august 2023
Kære læser
Det lyder næsten for godt til at være sandt: Over 99 pct. af den arbejdende befolkning i Argentina kan snart slippe for at betale indkomstskat. I hvert fald hvis det står til økonomiministeren Sergio Massa, der forsøger at gøre sig populær inden parlamentsvalget i slutningen af oktober. Forslaget er selvfølgelig ikke særlig klogt. Desuden truer […]
Det bedste vi har set
De sorte og de grønne
De sorte og de grønne
“I min fremtidsvision er alle dyr udegående, og alt foder dyrkes i Danmark. Alt er økologisk. Det er et afvekslende landbrug med dyrkede marker, græssende dyr, træer, vindmøller og solceller på tagene. Og produktionen vil være den omvendte tallerken: Mest planter og bælgfrugter, men kød, mælk, ost og æg vil også have sin plads. Vigtigst er, at respekten for landbruget vil være reetableret, fordi båndet mellem jord, dyr og os er genskabt.” Tja, i en bedre verden var det lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer selv, der luftede den her vision for fremtiden. Men det er det desværre ikke, slet ikke, det er Økologisk Landsforenings forperson, Louise Køster. Reportage i Information fra en debat mellem landsforeningen, landbruget og Dansk Naturfredningsforening – arrangeret af Information.
Skal ikke spises
Skal ikke spises
En nuttet grisebasse faldt af en grisetransport i delstaten Ohio. Den fik nogle knubs, men det var intet at sammenligne med den skæbne, som ventede på slagteriet. Så blev den reddet af Ohio State Highway Patrol, og nu har den det godt. Angiveligt. I det store billede ikke nogen vigtig historie – og dog?
I Punjab er det kvindernes tur
I den indiske region Punjab er magtbalancen for arrangerede ægteskaber ved at vende. Før har mændende været førstevælgere, men noget tyder på, at det nu bliver kvinderne der kan vælge og vrage. Flere unge kvinder klarer sig nemlig godt i skolen – især i engelsk. Deres engelskkundskaber er netop dét, der giver dem alle kortene på hånden: Består man engelsk på højniveau, kan man studere i udlandet og altså få det visum, som mange drømmer om. New Lines Magazine har snakket med nogle af de unge kvinder, der forklarer, hvorfor det ikke kun er jubelværdigt.
Mere syge, men lever længere
Amerikanere med sydamerikanske rødder lever i gennemsnit 2 år længere end deres hvide medborgere. Det gør de, selvom hvide amerikanere gennemsnitligt har bedre adgang til sygesikring, vejer mindre, lever sundere og endda har lavere sandsynlighed for at udvikle hjerte- og karsygdomme. Statistikken har siden 80’erne sendt forskerøjenbryn på himmelflugt og passende fået navnet ‘The Hispanic Paradox’. Ifølge mediet Stat er paradokset kun blevet bekræftet med tiden – men en tilfredsstillende forklaring lader vente på sig.
Uni-klimavildspor
Elise Sydendal har som aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse deltaget i alle mulige klimademonstrationer – dog ikke mod København Universitet, hvor hun selv er studerende. Men universitetets bestyrelse er i gang med at vedtage en strategi frem mod 2030, hvor bæredygtighed ikke er en af de tre hovedambitioner. “En strategi, som man vel at mærke vil smide 300 millioner kroner efter. Det er forrykt og ekstremt uansvarligt.” Hvornår har du sidst læst et debatindlæg i Universitetsavisen? Så er det nu.
Ugerevyen
For nylig fik vi en mail fra en trofast læser, der bemærkede noget ret vigtigt: “Det her har egentlig ikke noget med jer at gøre, men jeg kan snart ikke klare flere dårlige nyheder. Er det hele noget lort? Er der slet ikke noget håb forude?”
Præcis det diskuterer vi også ofte på redaktionen. For det er på ingen måde en hemmelighed i branchen, at stadig flere folk aktivt fravælger nyheder. Eksempelvis pegede en rapport fra Reuters Institute på Oxford University tilbage i juni på, at 36 pct. af verdens befolkning sommetider eller ofte dropper nyhederne. Blandt andet fordi de er for deprimerende at læse.
En mulig kur, som ofte bliver fremhævet, er de såkaldt konstruktive nyheder – at medierne hellere skal fortælle om løsninger end problemer. Selvom idéen er sympatisk, er vi dog heller ikke helt overbeviste om, at konstruktive nyheder i sig selv er redningskransen. I hvert fald ikke, hvis man samtidig glemmer at fortælle, at verden stadig er temmelig kompleks. Og at der derfor også skal sættes spørgsmålstegn ved løsningerne. Særligt de vildeste af dem.
I slutningen af august blev Danmark en tænketank rigere: INVI – Institut for vilde problemer, der anført af den 41-årige politolog Sigge Winther meget passende skal forsøge at finde løsningen på landets største problemer. Det har senest ført til ekstase hos Rasmus Nielsen, formand for Alrow Media, der udgiver Altinget og Mandag Morgen. I en en ret mærkelig klumme i førstnævnte medie skriver han fx det her:
“Der er mange, der vil demokratiet det ondt – for selv at komme til. Men nu er der faldet en appelsin ned i folkestyrets turban. Et vægtlod, der måske kan få vippen til at tippe tilbage i retning af frisind, folkelighed og folkestyre. INVI hedder den appelsin.”
Endnu vildere bliver det i et LinkedIn-opslag fra Mandag Morgen, der bl.a. kalder Sigge Winther for “dansk politiks svar på Mozart”, der “bevæger sig gennem tilværelsen med renæssancemenneskets lethed”, ligesom “de dybe indsigter, han når frem til, bliver til harmoniske fortællinger, der får selv ældre krasbørstige professorer til at bøje sig i respekt.”
Intet ondt om Sigge Winther, men han har os bekendt ikke skrevet Tryllefløjten. Og hvis man ser på rollebesætningen hos INVI, virker det da også lidt mærkeligt, at dem, der bedst kan løse landets problemer, næsten alle er statskundskabere. Måske skal vi lige vente med begejstringen, til vi har set nogle af tænketankens forslag?
Undskyld, det blev lidt langt. Pointen er egentlig bare, at vi stadig forsøge at finde den rigtige balance mellem håb og realisme; mellem at skildre verden som den, og som den kan være. Det kan forhåbentlig også ses på denne uges udgivelser, hvor vi bl.a. har skrevet om:
– Anbefalingerne fra Robusthedskommissionen
– G20-topmødet i New Delhi
– Søren Pape Poulsens (K) nedtur
– Italiens nye migrationspolitik
– Ursula von der Leyens EU-tale
– Den franske forfatter Constance Debré
– Pussy Riot på kunstmuseet Louisiana
– Problemerne med den danske grænsekontrol
I øvrigt vil vi meget gerne høre, hvordan du har det med nyhedsstrømmen: Hvad skal vægtes mere, og hvad skal vægtes mindre? Nedenunder får du i hvert fald lige et skud nyheder, som vist hverken er gode, dårlige eller konstruktive – men mest bare kuriøse. /David Dragsted, chefredaktør
Skål i billige dåsebajere
Måske bemærkede du det ikke, men torsdag kunne man høre et lettelsens suk fra de mange danskere, der elsker at smide traileren på jydekrogen og køre en tur i Fleggaard. EU-domstolen i Luxembourg har nemlig afvist en tidligere afgørelse fra 2021, der ellers gav Dansk Erhverv medhold i en klage over manglende pant ved grænsehandel. Så nu kan tyske grænsebutikker alligevel fortsætte med at sælge pantfri dåser til danskerne. Selv vil vi gerne benytte anledningen til at linke til det her magiske, gamle indslag fra TV2 Østjylland om de uddøende grænsebusser. (JydskeVestkysten)
Bliver EU mere rummelig?
Som vi tidligere har beskrevet i en hel reportageserie i Føljeton, står en række lande såsom Serbien, Georgien og Nordmakedonien stadig i kø efter at komme med i EU. Skal man tro formand for Europa-Kommisionen Ursula von der Leyen, kan ventetiden dog snart være ovre. Under sin årlige State of the European Union-tale fik hun i hvert fald sagt, at EU skal forberede sig på at få vokseværk: “I en verden, hvor størrelse og tyngde betyder noget, er det helt klart i Europas strategiske interesse.” (Al Jazeera)
Perfekt til at fragte lidt KONST
De blå Ikea-poser kan bruges til alt: Vasketøj, vasketøj og… vasketøj. Men åbenbart også til at tilbagelevere det stjålne Vincent van Gogh-maleri De pastorie in Nuenen in het voorjaar. (The Art Newspaper)
Et år på rumstationen
Mens vi herhjemme har kunnet fejre, at Andreas Mogensen atter er at finde på Den Internationale Rumstation (ISS), jubler man i USA over astronauten Frank Rubio. Han har nemlig sat ny rekord som den amerikaner, der har haft den længste tur i rummet. Mandag passerede han hele 355 dages ophold på ISS – og han kommer først hjem igen den 27. september. Med tanke på, at Rubio kan have mistet en stor del af sin knogle- og muskelmasse, skal han dog nok tage det lidt roligt med sejrsdansen. (Smithsonian Magazine)
Liberté, égalité, men ingen Nestlé
Den franske supermarkedsgigant Carrefour har fået nok af shrinkflation. Derfor er kæden begyndt at udskamme leverandører såsom Nestlé, PepsiCo og Unilever, hvis de har skrumpet deres varer. Meget passivt-aggressivt (så altså, meget fransk) sker det via små skilte i Carrrefours butikker, der advarer kunderne om de kunstigt opskruede priser. (Reuters)
Europa kan selv
I de EUvrige nyheder har Europa-Parlamentet nu vedtaget et forlag, der skal mindske unionens afhængighed af Kina, når det kommer til at skaffe materialer til batterier og solceller. (The Guardian)
Kom ikke til Colombia
Engang var Medellín i Colombia plaget af Pablo Escobar og voldsparate narkokarteller. Nu er byen plaget af noget lidt andet: Turister. (Bloomberg)
Kontant afregnning ved gondol ét
Måske skal Medellín bare gøre som Venedig: Den italienske by – der alligevel ikke kommer på Unescos liste over verdensarvsområder i fare – vil nemlig begynde at opkræve turister fem euro for at komme på dagsbesøg i højsæsonen. (BBC)
Forkert vej for fankulturen
Musikere har længe bakset med, at deres demoer og ufærdige sange risikerer at blive lækket på internettet. Nogen tager det tungere end andre: Da den hypede indiepopkunstner Jai Paul i 2013 fik lækket hele sit debutalbum, valgte han eksempelvis at tage en syv år lang pause. Til gengæld er det ret nyt, at fans ikke længere kan gennemskue, om en lækket demosang er ægte eller AI-genereret. Som techmediet 404 i denne uge kunne fortælle, har præcis det dilemma skabt store splittelser blandt Harry Styles-superfans. (404)
Et sidste ord