Navnet er Elba, Idris Elba

Da den britiske skuespiller Idris Elba, kendt for sin rolle som Stringer Bell i tv-serie-mesterværket The Wire, søndag tweetede, at ”Mit navn er Elba, Idris Elba”, markerede det et spøjst jubilæum: Som Vox skriver, har der nu i 10 år verseret rygter om, at Elba skal være den næste James Bond. Faktisk har rygtet i så lang tid virket så indlysende, at det for mange er lidt af et mysterium, hvorfor Elba endnu ikke har drukket rystede martinier på det store lærred. Som han selv sagde i 2015: ”Jeg er nok den mest kendte Bond-skuespiller i verden. Og jeg har ikke engang spillet rollen.”

I Seoul tjekker kvinderne offentlige toiletter for skjulte kameraer, inden de tisser

Vi har skrevet om dem før og gør det gerne igen: Det drejer sig om massedemonstrationerne i Seoul i Sydkorea, hvor tusindvis af kvinder er i gaderne i protest mod hemmelige videooptagelser på offentlige steder (f.eks. toiletter) såvel som i private hjem. Quartz går i denne artikel i dybden med problemet, som det særligt er kvinder, der oplever. En ting er, at de sydkoreanske kvinder bliver filmet i det skjulte, men noget andet er, at deres opråb ikke rigtig bliver taget alvorligt. En af demonstranterne udtaler i slutningen af artiklen, at hun var lettet over, at hun var helt nøgen i den film, der blev optaget med hende i hendes egen lejlighed – ellers havde politiet ikke gjort noget ved sagen. Skræmmende.

Badevandets moralske bolværk

Vi er i Danmark umiddelbart ret gode til det der med dejlige badestrande og forfriskende havnebade. Det har været kærkomment denne svedne sommer. Men fri adgang til rensende vand har ikke altid været en selvfølge, skriver Bagggrund. I 1800-tallets England blev badevandet i høj grad til et politisk projekt, der skulle frigøre den almindelige arbejderkrop fra det ildelugtende og urene. Det førte til komiteen med det mundrette navn The Committee for Promoting the Establishment of Baths and Wash-Houses for the Labouring Classes og et mål om, at et offentligt bad skulle agere et ”vigtigt bolværk mod moralsk fordærvelse hos den arbejdende klasse”.

Kan Jakarta holde sig flydende?

Hovedstaden Jakarta er med sine cirka 10 mio. indbyggere Indonesiens største by. Samtidig er det en af de hurtigst synkende byer i verden. Faktisk synker Jakarta så hurtigt, at der ifølge forskeren Heri Andreas, som har specialiseret sig i problemstillingen gennem 20 år, er en overhængende fare for, at 95 pct. af det nordlige Jakarta vil være totalt oversvømmet i 2050. Det dilemma har BBC skrevet en fint illustreret historie om. Sagt i grove træk er sagen den, at Jakarta pumper så meget grundvand op, at den ovenliggende jord langsomt synker. Og eftersom Jakarta ikke har nogen lettilgængelig alternativ vandkilde, er det problem desværre ikke sådan lige til at løse.

Romerrigets veje har sat sine spor

Måske fører alle veje alligevel til Rom. Ja, undskyld for den letkøbte cliché, men den her historie fra Videnskab.dk kalder næsten på den. I et nyt studie, der i sin fremgangsmåde kaldes ”state of the art”, af økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Phillip Schröder har en gruppe danske forskere gjort en ret vild opdagelse: De 2000 år gamle romersk anlagte veje har sat sine spor i den europæiske økonomi op til i dag. Men økonomerne har fundet et muligt svar på det gamle spørgsmål om, hvorfor nogle dele af verden er mere rige end andre. ”Det tyder på, at de her offentlige infrastrukturelle goder, man har investeret i historisk, kan være en væsentlig drivkraft for vedvarende økonomisk velstand,” fortæller Carl-Johan Dalgaard, der er en af studiets bagmænd.