13. oktober 2023
Kære læser
“Ingen / vidner / for vidnet.” Aschenglorie af Paul Celan, 1967. 1,1 mio. palæstinensere er her til morgen blevet opfordret til at pakke deres liv sammen og forlade deres hjem inden for 24 timer. Hamas gemmer sig i tunneler under huse og civile beboelsesområder, forklarer det israelske militær, som planlægger at “operere betydeligt” i […]
Det bedste vi har set
Weekendlæsere
Weekendlæsere
Weekendavisen lægger åbenbart ikke deres læseres korte debatindlæg ind bag betalingsmur, så læs her dagens høst af læserbreve og træd ind i en helt anden verden: Den studerende som allerede længes efter lugten af benzindrevne biler, underviseren der de seneste dage har “registreret en bias mod Israel og jøder i medierne”, læseren der ikke tror på CO2-afgifter, fordi Skat ikke har kompetencerne til at inddrive pengene, farmaceuten der opfordrer skribenten og træmanden Klaus Wivel til at styre sit ressourceforbrug i haven, etc.
Frøbomb hele verden!
Brugbart for Føljetons læsere med have. Men også dem uden. Sådan laver du ‘frøbomber’ og får vilde blomster overalt. Artikel i Washington Posts Postclimate-sektion.
Intellektuel infrastruktur i frit fald
Intellektuel infrastruktur i frit fald
“Det klinger falskt når dagens middelkulturelle norske forlagsbransje forsøker å ta æren for Jon Fosses forfatterskap. Han er ikke deres fortjeneste. Tvert imot er han resultatet av en tid da forleggere som Trygve Åslund (Aschehoug), Sverre Tusvik (Samlaget) og Geir Mork (Gyldendal) så hva som skulle til, og gjorde det, fordi de selv var litterært tenkende mennesker.” Audun Lindholm, der er redaktør for tidsskriftet Vagant, retter en bredside mod den norske forlagsbranche i avisen Klassekampen (Norges svar på Information), efter at Jon Fosse modtaget Nobelprisen i litteratur. Gad vide, om man ville kunne overføre kritikken til danske forhold?
En østers for miljøet?
Når østersen danner sin skal, bruger den nitrogen og fosfor. Men hov – det er jo nogle af de støre syndere, når det kommer til havmiljøet. Carol Friend er vokset op langs Delawares kyster og har været vidne til den ødelæggelse af liv, der har været i området. Derfor har hun åbnet en østersfarm. Selvom det både i teorien og i praksis er blevet vist, at østersfarme kan genetablere et sundt havmiljø, bringe biodiversitet tilbage til havbunden og lave mange penge, møder Friend og andre østersfarmere stadig stor modstand. Læs om det i MIT Technology Review.
Slet ikke lige ud ad landevejen
Kan du forestille dig, at den eneste måde at køre mellem Aarhus og København, er langs en krusedulle af en landevej, fyldt med huller og checkpoints? Mens der mellem København og Vordingborg er en sekssporet motorvej? Tanken er absurd, men ret sammenlignelig med infrastrukturen i det irakiske Kurdistan. Her sidder to kurdiske partier på magten på hver deres del af området – og de vil ikke snakke sammen. Derfor er vejen mellem de to største byer noget, der ligner en landevej fra en forsømt kommune herhjemme.
Ugerevyen
Et blowjob for en puffbar, var den foruroligende overskrift hos TV 2 Fyn forleden. Et forældremøde på Munkebjergsskolen i Odenses 7. klasse fik forældrene til at fare i flint, da en inklusionsleder fortalte, hvordan eleverne sælger seksuelle ydelser for vapes:
“De fortalte, at i starten kunne pigerne selv købe de ulovlige puff bars, men så slap pengene op, og da var de blevet afhængige. Ved at sælge seksuelle ydelser kan de tjene til to-tre puff bars på fem minutter,” siger den ene forælder Martin Vizago.
“Bytte-sex-fænomenet”, der ifølge eksperterne hidtil har været narkotikarelateret, men nu handler om noget trods alt mindre uskyldigt som e-cigaretter, kan flere unge bakke op om eksisterer. Som den 14-årige Laura Holtough siger i artiklen: “Jeg har hørt, at der er piger på min egen alder, som giver sutter til nogen, og så får de noget for det”.
Ifølge projektleder i Sex & Samfund Jeppe Hald har de unge fået “nemmere ved at opsøge de her handler”, ligesom voksne tilsvarende har fået “nemmere ved at få fat i de unge på kanaler som Snapchat”. Det er sådan nogle nyheder, der får en til at sige, at alt var bedre i gamle dage, men det er næppe Snapchat, der er problemet.
Selvom unges mentale helbred unægteligt skal tages seriøst, var den slags overskrifter også normale for 20, 15, 10 og 5 år siden. “Vi har set, at pigerne giver blowjobs for mad på McDonalds eller en ny mobiltelefon,” kunne man eksempelvis læse en SSP-konsulent sige i 2003, og for få år siden var det sugardateren Gina Jacqueline, der på DR fik opmærksomhed for frivilligt at veksle dates for dyre tasker.
Her kan man også spørge, hvem der prøver at blæse problemerne op – eller ned. Det globale tobakfirma Philip Morris har inden næste måneds store møde i verdenssundhedsorganisationen WHO gang i en omfattende lobbykampagne for at droppe reguleringen af nikotinfri produkter: “WHO’s dagsorden er intet mindre end et systematisk, metodisk, forbudsbaseret angreb på røgfrie produkter,” står der i en lækket e-mail, som The Guardian har set.
Det altoverskyggende mål hos Philip Morris er selvfølgelig, at de kan tjene endnu flere penge, efter de for syv år siden gik væk fra traditionelle tobaksprodukter. Mon ikke også der er nogen, der har interesser den anden vej rundt? Hos Føljeton er der derimod ingen skjulte agendaer i de artikler, vi har bragt i ugen:
- Den tredobbelte tragedie i Israel og Gaza.
- Kollektiv afstraffelse, og traumerne på begge sider.
- Delstatsvalg i Bayern og Hessen.
- Portræt af nobelprisvinderen i økonomi Claudia Goldin.
- Kun 18 pct. er imod en klimaafgift på landbruget.
- Interview med Cataloniens udenrigsminister.
- Glemte minder i Filippinerne.
/Emma Louise Stenholm
Forfalsket død. Det kan altid betale sig at være kildekritisk. Netop som Claudia Goldin modtog ugens Nobelpris i økonomi for at undersøge løngabet mellem mænd og kvinder, skrev hun på X, at hendes indiske kønsforskningspionerkollega Amartya Sen var død. Men profilen var ikke hendes – og historien var også opdigtet: “Baba har det helt fint. Han underviser to gange om ugen på Harvard og arbejder på sin kønsbog – travl som altid!,” skrev familien kort efter. (YouTube)
+ Bag det falske tweet står den italienske “journalist” og “skolelærer” Tommasso de Benneti, der også har udgivet sig for at være Syriens præsident Bashar al-Assad. Gammelt portræt i The Guardian.
Ishylderne smelter. Over 7,5 tons flydende ismasser på de antarktiske gletsjere er forsvundet siden 1997. Det har ifølge et nyt studie fået det globale havniveau til at stige med seks millimeter: “Vi forventede, at de fleste ishylder […] hurtigt, men kortvarigt ville skrumpe, for derefter at vokse langsomt igen,” siger hovedforfatteren Benjamin Davison. “I stedet ser vi, at næsten halvdelen skrumper uden tegn på bedring.” (AFP)
Systemfejl. Man behøver nok ikke at være professor i økonomistyring for at se, at der er noget helt galt med det nye ejendomsvurderingssystem, hvor mere end hver tredje vurdering er skæv. Men “grotesk” er altså Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitets reaktion på nyheden om, at det udskældte it-system har kostet skatteyderne 600.000 kroner til konsulenter – om dagen. (TV 2)
+ Føljeton-interview med The Big Con-forfatter Rosie Collington: Konsulenter gør ikke staten mere effektiv, kun mere afhængig.
PiS af pinden. Det er ikke lidt, det polske regeringsparti har udrettet i dets otte år på magten: Forbudt abort, tilbagerullet mediefriheden og kæmpet mod domstolenes uafhængighed. Derfor er søndagens parlamentsvalg mere end afgørende for Polens fremtid: “Det var bestemt ikke det, min far kæmpede for,” siger Jaroslaw, søn af landets første demokratiske præsident Lech Walesa. (BBC)
Til kamp mod kunstig intelligens. The New York Times, Reuters, CNN, ABC, BBC og Danmarks Radio har alle blokeret virksomheden OpenAI i at træne sprogmodeller med deres materiale. Nu kan et nyt interessant værktøj også lade kunstnere give generativ AI langefingeren, så man ikke kan kopiere deres værker: ‘Have I Been Trained?’ (Wired)
447 millioner kroner. EU-Kommissionen bekræftede torsdag, at Tunesien har tilbagebetalt de kontanter, de har fået for at holde flygtninge ude af unionen. Alt syntes ellers fred og idyl, da aftalen blev underskrevet i juli, men den tunesiske præsident Kais Saied har fået nok: Dels er pengene blevet udbetalt langsommere end lovet, dels kommer nogle af dem fra en pulje, han skulle have haft alligevel. “Tunesien, som accepterer samarbejde, accepterer ikke noget, der ligner velgørenhed eller tjenester, fordi vores land og vores folk ikke ønsker sympati og ikke accepterer det, når det er uden respekt.” (Bloomberg)
Et sidste ord