13. juli

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Vi passer på vor egne

I been knocking on the door that holds the throne / I been looking for the map that leads me home / I been stumbling on good hearts turned to stone / The road of good intentions has gone dry as a bone Det var til tonerne af Bruce Springsteens We Take Care Of Our […]

Det bedste vi har set

I kapitalismens eget land

Jürgen Habermas er ikke mindre overrasket over Brexit end alle os andre: ”Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at populismen kunne besejre kapitalismens i det land, den kommer fra. Når man tænker på den eksistentielle betydning af banksektoren for Storbritannien, mediernes magt og City of Londons evne til at sætte sige igennem, var det helt usandsynligt at identitetsspørgsmålet ville vinde  over disse interesser.”

I et stort interview i Die Zeit siger Habermas, at han ikke ser noget lignende ske i Tyskland, som har haft større udbytte af Den Europæiske Union end Storbritannien – sågar af valutaunionen og selv under euro-krisen. Derfor har det været ”nemt” for Merkel at være den, der forsvarede Europa, og ingen i den tyske presse har interesse i at forklare tyskerne, hvorfor det kan ser helt anderlede ud for andre lande. (ok, interviewet findes også på engelsk, hvis tysk ikke er noget for dig)

Om dengang verden var nem

Da den britiske avis The Guardian sidste år skulle vælge ny chefredaktør, faldt valget på Katharine Viner. Dermed blev hun chef for den avis, der om nogen har omfavnet det åbne internet. Avisen har konsekvent modsat sig betalingsmure og har eksperimenteret med alle former for involvering af verden uden for avisen.  Stor respekt! Viner har nu skrevet en tekst, der advarer om hvordan internettet sluger sandheden, og den er blevet delt vidt og bredt. Når bekymringen nu kommer fra Viner, der styre verdens mest internet-agtige avis, er det værd at lytte og læse. Så gør lige det først og svar så på nedenstående.

Her på Føljeton har vi nemlig det problem, at vi ikke abonnerer på sortsynet. Eller rettere sagt tænker vi, at man skal være overordentlig præcis, når man ønsker at beskrive, hvorfor alting er blevet værre end det var før (derimod er vi mere tilgivende overfor for folk, der forsøger at bekrive hvordan verden kunne blive et bedre sted, selvom det ofte ender i det rene bullshit-bingo). Viner påpeger eksempelvis at vi nu efter bogens æra er ”fanget i en serie af forvirrende kampe mellem modsatrettede kræfter: sandhed  og usandhed, fakta og rygter, venlighed og ondskab”. Og her er spørgsmålet til alle jer kulturpessimister: Mener i virkeligt at ‘sandhed’ var et uproblematisk begreb i 16-tallet og at entydigheden var bedre end en serie af forvirrende kampe?

Det nordiske model i USA

Så er det ved at være slut med den amerikanske fascination af den skandinaviske model. Bernie Sanders forlader scenen, og snart vil det politiske establishment igen tale om det kinesiske skolesystem, den australske immigrationspoltik og den boomende vækst i Indien.  Så lad os lige nyde det en sidste gang, for det er som om andres nyfundne fascination er bedre til at begrunde, hvorfor vi gør som vi gør. Anledningen er en ny bog fra George Lakey, en pensioneret professor i social forandring: Viking Economics: How the Scandinavians Got it Right—and How We Can, Too.

Hvad kan USA lære af de nordiske lande? Og Lakey svarer blandet andet: ”Lighed er ikke blot et ideal, men en økonomisk fordel.”

Spisesedlen

Så er det i dag, at Storbritannien får ny premiermininster. David Cameron trækker sig, og dronningen vil i stedet pege på Theresa May som sin premierminister. May er allerede gået i gang med sin nye regering, og det kunne betyde et farvel til ellers så magtfulde finansminister George Osborn og et goddag til en hel del flere kvindelige ministre.

Endnu en udfordrer til Jeremy Corbyn. Det er travlt i britisk politik i disse dage og således også i Labour. Det er Owen Smith, tidligere medlem af skyggekabinettet, der vil være kalif i stedet for kaliffen. ”Jeremy har haft ret i mange ting, men han er ikke en leder, som kan vinde et valg for Labour”, siger han. Kampen om lederskabet blev udløst mandag, da den tidligere fagforeningskvinde Angela Eagle meddelte, at hun vil lede Labour.

Kina afviser afgørelse om Det Sydkinesiske Hav. Kina sagde onsdag at landet har ret til at opsætte luftforsvarsanlæg i Det Sydkinesiske Hav. Udmeldingen kom dagen efter at en FN-domstol entydigt afgjorde en uenighed om retten en række ressource i havet til Filippinernes fordel. Kinas videudenrigsminister fortalte at afgørelsen ingen betydning vil have for Kinas suverænitet i området.

En tvivlsom krammer: Søren Krarup foretrækker Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen. Det har ellers været en lang kamp mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om  udlændingepolitikken, men nu mener Søren Krarup, en af Dansk Folkepartis mest centrale skikkelser gennem 00’erne, at partiet vil få mere ud af at pege på Mette Frederiksen end på Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

 

Holocaust museer frabeder sig Pokemon Go. Det er kun lige begyndt, og allerede nu starter modbevægelsen: Holocaust museet i Washington, USA, og museet i Auschwitz-Birkenau, Poland, har bedt skaberne af Pokemon Go fjerne museerne fra deres spil. Det er tale om en ‘trivialisering af historien’. Sådan bliver fremtiden: Kampen om de virtuelle udlægninger af fysiske steder.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12