13. august 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Europa bør afsætte Lukasjenko

I ly af den brændende container forbander en ung fransk kvinde sagte byplanlæggeren Georges-Eugène Haussmann. Mens hun fra sit skjul ser, hvordan sikkerhedsstyrkerne så let som ingenting bryder igennem demonstranternes interimistiske vejspærringer, husker hun på, hvordan det var Haussmann, der i midten af 1800-tallet stod i spidsen for renoveringen af Paris og dermed skabte byens […]

Kære læser

QAnon har kurs mod den amerikanske kongres

Helligbrøde. Så er den igen gal med QAnon, den gakkede amerikanske konspirationsteori, der har gjort troen på Donald Trumps ufejlbarligheder til noget nær en religion. Onsdag stod det klart, at den stærkt kontroversielle Marjorie Taylor Greene har vundet kampen om at blive Republikanernes kandidat til Repræsentanternes Hus i et af distrikterne i delstaten Georgia. Dermed står […]

Det bedste vi har set

Smalt tv i provinsen

Smalt tv i provinsen

I går skrev vi rosende om DR 2’s nye kulturprogram ArtyFarty, men hvad blev der af de kulturprogrammer, hvor der sidder nogle rigtige fagnørder og diskuterer et givent emne? Altså en type begavet og intellektuelt stimulerende (men ofte visuelt kedeligt tv), man vel ikke har set herhjemme siden begyndelsen af 1990’erne. Vi har fundet det – af alle steder på TV 2’s regionale tv-station TV Syd, som hovedsageligt ses af sønderjyder. I udsendelsesrækken Perspektiv ser ”hovedstadsområdets førende forskere” nærmere på ”livets store og små spørgsmål”. Omdrejningspunktet for den seneste udsendelse er Svetlana Alejsijevitj, og hvis du ikke lige kan placere hende i en håndevending, så er hun jo hende den nulevende hviderussiske forfatter, der modtog nobelprisen i litteratur i 2015. Det er smalt, og det er lækkert.

Quiet, please!

Quiet, please!

Hvorfor skal publikum forholde sig så dødstille til tennis? Magasinet Atlas Obscura har en udmærket tekst om det, og antyder allerede i underoverskriften, at sportsgrenens ”lange, underlige, elitære historie” leverer nogle ledetråde. Game, set og match!

Olieudslippet ved Mauritius

Olieudslippet ved Mauritius

En japansk olietanker gik på grund ud for Mauritius’ kyst, og mere end 1.000 tons olie er sluppet ud. Det er en katastrofe for havmiljøet, og det er en katastrofe for Mauritius. De japanske ejere har sagt ”undskyld”. Men hvad nu med Mauritius? The Atlantic har en billedserie, og The Guardian har satellitbilleder. Deprimerende.

Spisesedlen

Ingen aftale om fase fire. Folketingets partier har i går forhandlet om en yderligere genåbning af Danmark, men da de i nat gik hver til sit, var der endnu ikke landet en aftale. Den såkaldte fase fire af genåbningen skulle egentlig være begyndt ”primo august,” men det stigende smittetal fik regeringen til at varsle, at der ikke vil blive åbnet så meget som ventet.

Biden og Harris i første optræden. Joe Biden og Kamela Harris havde sent i aftes dansk tid deres første optræden sammen som henholdsvis de amerikanske demokraters præsident- og vicepræsidentkandidat. Her gik de direkte i kødet på den nuværende præsident Donald Trump. ”USA råber på lederskab, men alligevel har vi en præsident, der går mere op i sig selv end de mennesker, der har valgt ham,” lød det fx fra Harris.

Norge fraråder rejser til to danske regioner. De norske myndigheder har strammet landets rejsevejledning således, at nordmænd nu blandt andet frarådes at rejse til Region Midtjylland og Region Sjælland. Indrejse i disse område vil udløse ti dages karantæne ved hjemrejse, fortalte den norske regering i går på et pressemøde.

Jeppe Kofod kritiserer Hviderusland. ”Hviderusland er en skamplet på Europa,” udtaler den danske udenrigsminister i kølvandet på søndagens kontroversielle valg i landet, der endte med sejr til landets siddende præsident Aleksandr Lukasjenko. Præsidenten beskyldes for kun at vinde valget ved hjælp af valgfusk. Jeppe Kofod åbner også for sanktioner over for styret i Hviderusland.

Falske sundhedsråd om corona har kostet hundredvis af liv. Mindst 800 mennesker er døde i løbet af årets første tre måneder, efter de har indtaget livsfarlige midler, som de troede ville beskytte dem mod coronavirus. Det skriver TV2 på baggrund af en ny undersøgelse foretaget af det videnskabelige magasin American Journal of Tropical Medicine and Hygiene. Forskerne har på netmedier og sociale medier fundet 2.300 forskellige sundhedsråd, konspirationsteorier og rygter om coronavirus, hvoraf 82 pct. viste sig at være falske.

Et sidste ord

2020 har været en lang række af ulykker. Her har vi rædselsåret opsummeret på bare ti sekunder.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12