Navnet er en selvmodsigelse – og passer derfor perfekt til tidsånden: Nye Borgerlige. Normalt ville ‘nye’ signalere et opbrud med det gamle, mens ‘borgerlige’ ville signalere et ønske om stabilitet og kontinuitet. Det nye parti, der ligger til højre for Dansk Folkeparti i indvandringspolitikken og til højre for Liberal Alliance i skattepolitiken og står til at komme i Folketinget ved næste valg, holder deres første årsmøde her i weekenden. Partiet har netop fremlagt en økonomisk plan, som virker lige så gennemregnet som Donald Trumps skattepolitik: Ned med skatten og op med humøret! Der er god grund til at forvente, at Nye Borgerlige som et andet kopiband i de kommende måneder vil gøre flere forsøg på at efterligne trumpetfanfarerne fra Det Hvide Hus. Ekkoet er kun lige begyndt.

Tiderne skifter hurtigt i de her år, specielt for mediebranchen. Folk, der for blot ti år siden sad på flæsket og var de største kanoner og ronkedorer, fatter ikke en lyd af, hvad der foregår, fordi intet er, som det plejer at være. Tag sådan en som Jørgen Ejbøl, JP/Politikens Hus’ forhenværende bestyrelsesformand. Når man læser Pansergeneralen, den nys udkomne portrætbog om ham, fornemmer man, at han var totalt i sit es under eksempelvis gratisaviskrigen i 00’erne (som han vandt). Men det var dengang. Det var virkelig dengang. Nu har vi sociale medier som Twitter og Facebook og i stedet for at forsøge at forstå dem, kalder Ejbøl dem bare for ”tyveknægte”. Nå, det vi ville frem til, er, at Politikens Lotte Thorsen har skrevet en helt fantastisk reportage, som avisens netredaktion – måske af frygt for ikke at generere nok klik til annoncørerne – har givet denne lidt trivielle overskrift: ‘Hanekamp: Ejbøl og Rose tørnede sammen i journalistisk klub‘.

Hvis du er kvinde, kan du godt tage resten af dagen fri. Og resten af året for den sags skyld. En række organisationer fejrer i dag ”Kvindernes sidste arbejdsdag”. Kvinder tjener i gennemsnit 15,7 procent mindre end mænd om året. Hvis lønnen skulle svare til arbejdsmængden, betyder det, at kvinderne har arbejdet nok for i år. God forlænget juleferie!

USA’s tidligere udenrigsminister, den nu 93-årige Henry Kissinger, optræder i The Atlantic, og han svarer temmelig selvbevidst og no nonsense-agtigt på nogle påtrængende spørgsmål om den globale sikkerhedssituation efter Donald Trumps sejr.

”Jeg vil komme med en generel erklæring. Jeg tror, at det meste af verdens udenrigspolitik har forholdt sig afventende i seks til ni måneder, mens man har afventet resultatet på vores valg. De har lige set os gennemgå en hjemlig revolution. De vil studere den i en periode. Men på et eller andet tidspunkt vil begivenheder tvinge dem til at træffe nogle beslutninger. Den eneste undtagelse for denne regel er ikke-statslige grupperinger; de kan have en tilskyndelse til at fremprovokere en amerikansk reaktion, der underminerer vores globale position.”

Med andre ord er det ikke usandsynligt, at sådan nogen som IS ret hurtigt efter Trumps indsættelse vil lave noget rabalder, som kan få den nye præsident til at handle overilet. Læs teksten. Det er spændende.

De seneste måneder har Trump næsten drevet sin valgkampagne, som om han var en uafhængig kandidat. Men det er nu engang Abraham Lincolns gamle parti, han er stillet op for. Denne tekst i Vox tager dig igennem Det Republikanske Partis historie ved hjælp af 13 kort. Det er vist det, man kalder en nedtur.