1. februar 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Hækkerup i farfars fodspor

“Vi skal have hånden på kogepladen,“ lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun mandag præsenterede den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som har været undervejs i snart to år, og nu endelig er landet. Danmark skal have et stærkere europæisk engagement med fokus på demokrati, menneskerettigheder og retsstat, lyder det bl.a. i strategien, […]

Kære læser

BoJo’s tragikomiske ballade

Hånden på hjertet: Hvad kan egentlig redde Boris Johnson? Ikke meget, at dømme ud fra tilhørerne i House of Commons. Se bare på manden nederst til venstre. Inkarnerer hans blik ikke den cocktail af forargelse, forvirring og skepsis, briterne modvilligt har bællet de forgangne uger? Manden ovenover har øjensynligt allerede drukket for meget – eller […]

Det bedste vi har set

Brillante og bøvede britiske baggrunde

Brillante og bøvede britiske baggrunde

Laver du mange videoopkald hjemmefra? Hvis du har brug for en federe baggrund end den, dit eget hjem kan levere, så har BBC stillet en masse fotos af scener fra deres gamle tv-shows og -serier til rådighed i meget høj opløsning. Det er alt fra Manuels værelse i Fawlty Towers (1979) over køkkenet i The Young Ones (1984) til pubben i EastEnders. Her har vi valgt restauranten i ‘Allo, allo! fra 1988.

Den meget faglige kommentar

Den meget faglige kommentar

Vores venner på Akademikerbladet (formerly known as Magisterbladet) har lavet en liste over mediernes mest citerede danske eksperter i 2021. (Tjek lige de mange gamle profilbilleder.) Nummer 1 og 2 er Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum. Men nr. 3 er lektor i matematik og fysik og naturvidenskab og miljø Viggo Andreasen, som ikke havde talt med en journalist om sit arbejde i 36 år, da telefonen på RUC begyndte at ringe i februar 2020. Læs hvad Andreasen siger til det hele her.

Myanmar, et år senere

Myanmar, et år senere

I dag er det et år siden, at Myanmars militær kuppede landets regering. Det ser ikke godt ud. Al Jazeera har bl.a. talt med Zin Mar Aung, der er udenrigsminister i en samlingsregering bestående af folkevalgte politikere, som militæret har fjernet fra magten. Hun har tidligere siddet i fængslet i 11 år (heraf ni i isolation) for politisk aktivisme: “Det er meget værre end noget, vi har set tidligere. Mange mennesker plejede at dø i fængslet og blive tortureret,“ siger hun. “Grusomhederne er ikke blevet mindre. Nu er det blevet værre – de plejede at gøre det bag lukkede døre, men nu gør de det offentligt. Uden en pragmatisk og effektiv intervention fra det internationale samfund vil det fortsætte.“

+ Analyse hos ngo’en Access Now: ‘Myanmar-juntaens cybersikkerhedslov vil være en katastrofe for menneskerettigheder’.

++ God kommentar i South China Morning Post (af Angshuman Choudhury, som er seniorforsker på Institut of Freds- og Konfliktstudier i New Delhi): ‘Kinas komplekse bånd til Myanmar skal ikke forveksles med diplomati’.

Spisesedlen

Frankrigs ambassadør har fået 72 timer til at forlade Mali. Det skyldes angiveligt, at Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, fredag betegnede Malis militære overgangsstyre som “ude af kontrol“ og “illegitimt“. Udvisningen sker efter en periode med spændinger mellem militærstyret og de internationale soldater i landet. Frankrig står i spidsen for Operation Barkhane i Mali og resten af Sahel-regionen.

USA og Rusland i verbalt sammenstød i FN’s sikkerhedsråd. På et møde mandag eftermiddag blev situationen ved Ukraines grænser drøftet. USA anklagede Rusland for at planlægge at sende flere militære styrker til Belarus, mens Ruslands FN-ambassadør kaldte mødet en “uacceptabel indblanding i indre anliggender“ og beskyldte USA for at “oppiske et hysteri“. Kort efter bad USA om, at familier til amerikanske regeringsansatte i Belarus skal forlade landet.

14 pct. af gejstlige i New Zealands katolske kirke er blevet anklaget for misbrug. Det viser en omfattende undersøgelse, der har kortlagt misbrug af børn og voksne i New Zealands statslige- og trosmæssige institutioner siden 1950. Undersøgelsen blev igangsat i 2018 af landets premierminister, Jacinda Ardern.

Kunstner Flemming Quist Møller er død. Tegneren, musikeren og forfatteren bag børnebogsklassikere som Cykelmyggen Egon og Jungledyret Hugo døde mandag i en alder af 79 år. Gennem sit liv modtog han en lang række film- og litteraturpriser som Storm P. Prisen, en Æres-Bodil og Gyldendals Børnebogspris. Han nåede også at sætte ord på sine tanker om liv og død.

Kirker udnytter særlig vetoret til at modarbejde vindmøller. En aktindsigt fra Bolig- og Planstyrelsen viser ifølge Information, at kirkernes stifter mindst ti gange siden 2017 har benyttet en ret, der giver mulighed for at nedlægge veto mod kommunale projekter, som kan forstyrre udsigten til eller fra kirken. Både røde og blå partier vil nu have fjernet vetoretten, der ifølge kritikere forsinker den grønne omstilling.

Et sidste ord

Nu er Piers Morgan generelt uden for pædagogisk rækkevidde, men lad det her være en påmindelse til alle andre om, at “jeg boller med din kæreste“-comebacks er lidt af et sats på det store, anonyme internet.

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12