Weekend den 20. september

Ugens Føljeton

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

En forurenende flue

Kunstig intelligens ankom så oppustet og overhypet af tech bros og dommedagsprofeter, at det – i en kort overgang – til forveksling kunne ligne en døgnflue. Tidligere på året trak erhvervsminister Morten Bødskov (S), der brugte det udtryk om KI i 2023, dog dén indskydelse tilbage. Han var i stedet begyndt at tro på techchefernes […]

Det bedste vi har set

Hil, store Meloni

Will the real Giorgia Meloni please stand up? Italiens premierminister er såmænd bare et billede på den “ny-autoritære” drejning, som Europa oplever i kølvandet på 40 års neoliberal politik, siger den italienske økonom Fabrizio Barca i denne langlæser af et portræt i The Guardian. Hun er den Cæsar-type, som appellerer til millioner af vælgere, som føler sig hægtet af og skubbet ud. Har neoliberalismen ført noget som helst godt med sig?

INVI er sin egen lykkes smed

En uge senere er der så landet en reportage fra Institut for Vilde Problemers stort anlagte lancering af den kunstige intelligens, der skal indsamle synspunkter fra de praktikere, der står med de vilde problemer i hverdagen, således at politikerne lettere kan gøre noget ved dem. “Jeg er ret pjattet med denne her model,” udtaler finansminister Nicolai Wammen til Altingets reporter. Efter den første ukritiske, begejstrede bølge af journalistik om INVI’s nye model, må der snart kommer noget, der forholder sig bare en smule kritisk. Det gjorde Føljeton som bekendt i en leder signeret chefredaktør David Dragsted på dag 1.

Digteren PJ Harvey

De fleste kender britiske PJ Harvey som sangerinde. Indtil hun for to år siden udgav digtet Orlam, som hun havde brugt otte år på at skrive, og som så sidste sommer fik et efterliv på albummet I Inside the Old Year Dying. Interview i Los Angeles Review of Books: “Jeg har ikke studeret engelsk, jeg har ikke studeret musik. Så på en måde er jeg selvlært […] Jeg tror ikke på, at man uden videre kan gå fra at være sangtekstforfatter til at blive digter. Det er en helt anden færdighed, og det er meget, meget sværere. Det kræver en masse arbejde. Ordene skal gøre det hele på en blank side. Du har ikke musik, du har ikke lys eller atmosfære. Det er bare ordene på en side, der bliver læst, enten i nogens hoved eller højt, og du skal få det til at fungere.”

Lidt at skulle have sagt i skolen

Fem medlemmer af Danske Skoleelevers bestyrelse har en kronik i Politiken om medbestemmelse i folkeskolen. “For mig, Madicken, var det historie og madkundskab, som for det meste ikke hørte under kategorien ‘kedelig og umotiverede undervisning’, som næsten alle andre fag gør. Min historie- og madkundskabslærer inddrog os elever jævnligt. Selv om hun ikke altid var bedste venner med klassen, havde hun en tydelig og klar passion for, at eleverne skulle inddrages. Hun brugte mindst 10 minutter af historietimerne på at tale eller diskutere med os, om hvilken mad vi skulle lave i madkundskabstimerne. På den måde gav hun os elever mulighed for at have ansvar for vores egen læring. Vi havde for eksempel plaget hende (en del gange), om vi ikke måtte få lov til at lave pizza, men det måtte vi altså ikke, og i stedet for at give et konsekvent nej så gav hun alternativer og fortalte os, hvordan de hang bedre sammen med en eksamen.”

Og lidt mørkere i Jylland

“Det kan være fristende at se forliget i 2021 om uddannelsesudflytning som en arvtager til bestræbelserne på at sikre, at lyset faldt over både by og land […] I stedet for et solidt vidensgrundlag skabte man en ideologisk bekvem modsætning mellem de større byer og deres universiteter og udkantsdistrikterne. Det var blot bekvem ideologi,” skriver tidligere dekan på Aarhus Universitet Johnny Larsen om udflytningen, der har haft den effekt, at uddannelsesudbuddet kun er styrket i få større bykommuner, mens det samlede uddannelsesniveau på Fyn og i Jylland er faldet: “Jyder og fynboer vil med tiden møde færre undervisere med de rette kompetencer og med det rette kompetenceniveau. Der vil i fremtiden blive lidt mørkere i Jylland.”

Sagligt og uskrøbeligt

Ingen kan løbe om hjørner med Informations Jørgen Steen Nielsen. Hvis du var i tvivl om, at han er en af Danmarks bedste klimajournalister, så læs det her interview med klimaminister Lars Aagaard (M), der mener, at det er svært at sætte meningsfulde reduktionsmål, men hellere sige ‘Please, tænk over det’ – altså tænk over at skifte cyklen ud med el eller at spise mindre kød. Steen Nielsen vender den om: Hvordan filosoferer Aagaard selv over regeringens satsninger på stort anlagte teknologier, der nu er blevet droppet?

Ugerevyen

Værsgo, DBU: En gratis kommunikationsstrategi

Er man sportselsker, og eksempelvis til falds for fodbold, motorsport, golf, tennis eller cricket (af en eller anden grund), vil man for længst have erfaret, at Saudi-Arabien er begyndt at spille en stor og stadig mere intimiderende rolle med sine mange sportsvaskende oliepenge. Siden diktaturstaten introducerede sin såkaldte “Vision 2030” tilbage i 2016 – der […]

Spisesedlen

Israel opskalerer angrebene i Gaza.

Danmark mister facilitatorrolle ved COP29.

49 borgmestre advarer Folketinget om forældet og skævt udligningssystem.

Et skib med 20.000 liter dieselolie er sunket tæt på Nanortalik i Grønland.

EU vil sende 160 mia. euro fra indefrosne russiske midler til Ukraine.

CERN, det europæiske center for partikelfysik, vil udvise hundredvis af forskere med tilknytning til russiske institutioner.

Fejl på fødegangene er blevet “normaliseret” i Storbritannien, vurderer tilsynsmyndighed.

Et sidste ord

Nogle gange er en undskyldning værre end ingenting. God weekend!

Et sidste ord

Nogle gange er en undskyldning værre end ingenting. God weekend!

Torsdag den 19. september

“Ligestillingsområdet har ført lidt af en skyggetilværelse i Danmark”

Problemet med regeringens prioritering af ligestilling er ikke, hvor tit ministeriet flytter. Men, at der hverken er penge eller politisk vilje til at følge op på regeringens egne mål, siger direktøren for EU’s ligestillingsagentur Carlien Sheele og kønsforsker Drude Dahlerup.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Gud, hvor sofistikeret

The New York Times, som ellers jævnligt (og muligvis med rette) beskyldes for at være lige lovlig Israel-venlig i sin dækning af – eller måske snarere i sin holdning til – Israels krig mod terrororganisationen Hamas i Gaza, havde onsdag en reporter med til den niårige Fatima Abdullahs begravelse i den libanesiske landsby Saraain. “Mange […]

Det bedste vi har set

Hogwarts møder Yellow Submarine

“På vej ned ad trapperne taler en gruppe tilhørere om hans vision for fremtiden. ‘Kan vi virkelig nå det inden 2030?’ spørger én.” Information har været en tur på Københavns Rådhus, der i sidste uge blev indtaget af klimaaktivisten Rob Hopkins. Han har skrevet et manifest med omkring 300 fantasifulde idéer til sit Ministerie for den fri fantasi, som han beskriver som en blanding af den magiske skole i Harry Potter og Beatles’ plade og film Yellow Submarine fra 1968. Fire af forslagene drejer sig om bæveres levevilkår. Det lyder umiddelbart lidt gakket, men ifølge Hopkins er fantasi fuldstændig afgørende for at skabe en bedre verden: “Fantasi alene er ikke nok, men uden den begrænser vi vores muligheder. Som forfatteren bell hooks sagde: ’Det, vi ikke kan forestille os, kan ikke blive til noget.’ Vi skal gentænke de fleste aspekter af vores liv for at reducere vores CO2-aftryk drastisk.”

Klein og Smith

To kloge mennesker havde for nylig en klog samtale om emner, der ellers er svære at gøre sig klog på. Ezra Klein har inviteret den britiske forfatter Zadie Smith med i podcaststudiet for at tale om følelser versus fakta, populisme og bedrageri. Det er en time og et kvarters tid, der er godt givet ud. Hvis man er mere til at læse end lytte, så findes transskriberingen lige her.

En weekend med Proud Boys

En sommerfugl blafrer med vingerne på den ene side af jordkloden, og så blæser det op til orkan på den anden. Donald Trump gentager under en præsidentdebat et rygte om, at haitianske migranter i byen Springfield i delstaten Ohio spiser katte og hunde, og ugen efter spørger en ni-årig pige, der er blevet hentet tidligt fra skole på grund af en bombetrussel, sine forældre: “Har vi nogensinde spist en kat?” Slate rapporterer live fra en by i skarpt spotlys.

Spisesedlen

Portugal får hjælp fra Spanien og Marokko til at bekæmpe skovbrande.

Boeing hjemsender titusindvis af ansatte midlertidigt efter strejke.

Svenske børn skal begynde et år tidligere i skole fra 2028.

USA’s centralbank sænker renten med 0,5 procentpoint – i den første rentesækning i fire år.

Peru indfører undtagelsestilstand efter flere måneder med skovbrande i Amazonas.

Oppositionsleder i Venezuela Edmundo Gonzalez siger, at han blev “tvunget” til at acceptere valgnederlag.

Hvert femte barn på landet går på privat- eller friskole.

Nærsynet

Fagforeningens forbandelse

Mens Taylor Swift og senest Billie Eilish har valgt at bakke eksplicit op om Kamala Harris, mangler Demokraternes præsidentkandidat stadig at blive omfavnet af USA’s magtfulde fagforening Teamsters, der tæller 1,3 mio. medlemmer. Nu tyder alt så også på, at Harris kommer til at vente forgæves. Efter en afstemning i fagforeningens bestyrelse meddelte Teamster-præsident Sean […]

Et sidste ord

Er du jobsøgende? Tag det roligt, spis en pizza, og måske kommer det helt af sig selv.

Onsdag den 18. september

Et umage parløb

Hvad kan Keir Starmer lære af Giorgia Meloni om migrationspolitik? Åbenbart en del.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Centralisme i forklædning

Wow, der er virkelig grund til at hæve øjenbrynene, for når SVM-regeringen – for en sjælden gangs skyld – ikke taler om effektiviseringer og snedige rationaliseringer, bør man spærre øjnene op: Den nye sundhedsreform, som netop er blevet præsenteret her onsdag formiddag, handler slet ikke om at ville spare penge, må man forstå. Nej, nej, […]

Det bedste vi har set

Gribben, en undervurderet fugl

Noget kunne tyde på, at gribbe har fået et uretmæssigt dårligt ry. Som Washington Post skitserer, er de ådselsædende fugle nemlig “naturens undervurderede arbejdskraft”. Når gribbe på få timer spiser og nedbryder døde dyr med deres kraftige mavesyrer, forhindrer de sygdomme i at sprede sig. Samtidig giver de en smart klimabesparelse, da man ikke behøver at køre ådslerne til forbrænding. Og det er ikke bare noget, forskere gisner om. Nej, som en nylig videnskabelig undersøgelse viser, kostede det faktisk op mod 100.000 menneskeliv i Indien årligt, da store dele af gribbebestandene her forsvandt i 1990’erne.

Nike er stoppet med at sejre

Sneakers er for længst blevet samleobjekter og en hel videnskab i sig selv. Det kan vi bl.a. takke Nike for, der allerede tilbage i 1980’erne sagde “Just Do It” og indgik samarbejdsaftaler med Michael Jordan. Alligevel kan sportsgiganten ikke helt sætte flueben ved, at virksomheden også er cool. Spørger man Bloomberg, har Nike faktisk taget et bekymrende dyk i både aktiepriserne og agtelsen hos sneakerfans. Det skyldes – ifølge finansmediet – primært adm. direktør John Donahoe, der i de senere år har formået den tilsyneladende kraftpræstation at gøre Nike kikset (blød betalingsmur).

“Oppe i ‘et glastårn’, som vel er et mere skrøbeligt elfenbenstårn, sidder så jeg og mine litteraturuddannede kolleger og tvangslæser Hærværk, Stuk og andre ikke relaterbare titler. Det er denne retoriske konstruktion, der tillader Tesfaye – som en reinkarnation af Anders Fogh anno 2001 – at gøre ekspertviden til diskvalificerende i sig selv. Men glastårnet og logikken splintres straks ved et blik på selve listen. For hvordan defineres egentlig den højpandede litteratur?” Ph.d. i litteraturhistorie Elisabeth Skou Pedersen reagerer i Information på undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) nye bogklub.

Spisesedlen

Instagram introducerer nye “teenage-kontoer” for bedre at “beskytte” brugere under 18 år.

Moderaterne har tilbudt utilfredse medarbejdere fritstilling – hvis de accepterer en tavshedspligt.

Japan har blot 13 kvindelige adm. direktører blandt 1.643 virksomheder, viser ny opgørelse.

Ukrainsk droneangreb rammer den russiske by Toropets.

Regeringen vil give 20 mio. kr. ekstra til Fanø for at afhjælpe hul i kommunens budget.

SAS annoncerer 15 nye flyruter fra Københavns Lufthavn.

Fagforeningen 3F vidner i sag mellem Statens Vegvesen i Norge og den italienske byggegigant Itinera.

Nærsynet

Livsfarlig kommunikation

Som diverse spion- og actionfilm for længst har indprentet i vores kollektive bevidsthed, kan diverse kommunikationsredskaber hurtigt forvandles til sprængfarlige våben. Alligevel var det både opsigtsvækkende, 90’er-agtigt og dommedags-futuristisk, da op mod tusindvis af personsøgere – der også kaldes ‘bippere’ på dansk – tirsdag eksploderede simultant hen over Libanon. Mindst ni mennesker meldes dræbt og yderligere […]

Et sidste ord

Skal man have sit budskab igennem, gælder det om at tænke i ny(født)e baner.

Føljeton barsler med en ny udgave igen i morgen. Ses da!

Tirsdag den 17. september

Barnier: En macronistisk højredrejning

Efter en overvældende valgsejr til venstrefløjskoalitionen ved det franske parlamentsvalg valgte Macron alligevel at gå til højre med valget af sin nye premierminister.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Trumps knyttede næve

Måske bemærkede du, at vi ikke gjorde noget særligt stort nummer ud af det nye attentatforsøg mod Donald Trump i gårsdagens udgave. Begrundelsen kan egentlig koges ned til, at vi gerne ville lade historien ilte, mens alle andre – inklusive de fleste danske medier – gik i højeste breaking-beredskab. Brikkerne måtte gerne falde lidt mere på […]

Det bedste vi har set

Allans lyde

Hvis du kan lide serien Operarejsen på DR1, så kan du også lide Allan Gravgaard, komponisten også kendt som ‘Speaker-Allan’. Du er ikke den eneste. TV Avisen har lavet et fint 10 minutter langt portræt af manden. “Det er jo en gave, men det er i den grad en belastning, for jeg kan ikke filtrere det fra,” siger han. “Jeg hører samtaler. Hvis jeg sidder et sted, hvor der er mange, der taler, så hører jeg alle samtaler samtidig. Jeg kan huske ting, jeg husker jo folks børns navne, fødselsdage. Jeg kan gå forbi butiksvinduer, og så kan jeg se, hov, de har ændret opstillingen!” Med andre ord bliver der “fyldt op i hovedet nogle gange”. Måske man skulle til at se noget mere TV Avisen?

Bradbury og Moby-Dick

I 1954 skrev science-fiction-forfatteren Ray Bradbury (1920-2012) manuskriptet til filmversionen af Herman Melvilles klassiker Moby-Dick (1851). Det var et projekt, som filminstruktøren John Huston havde igangsat – med Gregory Peck i rollen som kaptajn Akab. Hvad kommer det mig ved, tænker du lige nu. Men Bradburys autoriserede biografist Sam Weller, som arbejdede med forfatteren i 12 år, skriver ret sjovt om filmprojektet i Los Angeles Review of Books, og anledningen er vel, at det er de der 70 år siden.

Frygtinducerende varmt

Tja. ‘Rekordenvarmen er tilbage, og måske har verden allerede overskredet klimaets røde linje.’ Artikel i Politiken.

Spisesedlen

FN fremhæver 40 kritiske forhold i den danske indsats på handicapområdet – og efterlyser en samlet handlingsplan.

Rykkere og strafrenter har kostet Forsvarsministeriet 5,2 mio. kr. de seneste tre år.

Portugal beder EU om hjælp til at bekæmpe skovbrande i Aveiro-regionen.

Mangel på hvedemel får Cubas regering til at skære den daglige brødration med en fjerdedel.

Putin vil udvide det russiske militær med 180.000 ekstra styrker.

Teknik- og miljøudvalget på Københavns Rådhus stemmer ja til at lave en Palæstina Plads.

Godt halvdelen af verdens lande har oplevet demokratiske tilbageskred over de sidste fem år, konkluderer tænketank.

Nærsynet

Dan Jørgensen, energi- og boligkommissær

Så kom fordelingen af de nye EU-kommissærer endelig. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har brugt de seneste uger på at sætte det rigtige navn på den rigtige post, men det har ikke været nogen nem klippeklister. Dels fordi hun skulle rette op på, at kun et enkelt land i første omgang havde nomineret både en […]

Et sidste ord

Mandag 16. september

Grænsekontrollens dominoeffekter

Tyskland har indført grænsekontrol til bl.a. Danmark. Hvad betyder det for den europæiske sammenhængskraft?

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Spejl med spejl med spejl på

Lolland-Falster Folketidende, en af Danmarks få tilbageværende eftermiddagsaviser, indeholdt lørdag en lille redaktionel genistreg. Et diskret avissnedkermæssigt raffinement, som giver én troen på papiravisens fremtid tilbage. Hen over et par sider i kultursektionen kunne man under overskriften ‘Dråben, der spejler havet’ læse en anmeldelse af Thomas Bobergs meget omtalte nye roman Insula om livet og menneskene […]

Det bedste vi har set

Intet mel i posen

Organisationen Mellemfolkeligt Samvirke er blevet udsat for heftig kritik efter B.T’s historier om, at nogle af organisationens medlemmer angiveligt ikke har rent mel i posen. Spørgsmålet er: hvis B.T’s historie var en pose mel, ville der så overhovedet være mel i den? Steffen Groth leverer i POV International en tiltrængt nuancering af debatten: “Det er en kolossal glidebane, hvis kritisable satiretegninger, som intet har med Mellemfolkeligt Samvirkes udviklingsarbejde at gøre, delt på organisationsmedlemmers private profiler kan føre til kollektiv, økonomisk afstraffelse af en hel organisation.”

Prince, så tæt på og dog så langt fra

Lidt læsning til Prince-elskere i The New York Times: “Dig, if you will, en lille bid af Ezra Edelmans ni timer lange dokumentar om Prince – et forbandet mesterværk, som offentligheden måske aldrig får at se.”

Folkefilosofi

Filosofien bliver i dag mest praktiseret i lukkede akademiske miljøer på universiteterne. Men behøver det være sådan? Ph.d.-studerende i filosofi Joseph Keegin fortæller i magasinet Aeon om, hvordan der i den amerikanske stat Illinois i 1860’erne opstod en sprudlende filosofisk kultur, hvor arbejdere og skolelærere samledes om at læse b.la. Platon og Hegel: “Det ultimative mål for gruppens fælles indsats var ikke produktionen af videnskabelige værker, men derimod skabelsen af gode menneskeliv gennem et kollektivt dannelsesprojekt.”

Spisesedlen

Donald Trump er uskadt efter et formodet attentatforsøg på en golfbane i Florida.

Indiens politi tilbageholder 104 strejkende ansatte, som demonstrerer mod lave lønninger på en Samsung-fabrik.

Frankrigs EU-kommissær Thierry Breton trækker sig fra sin post og angriber Ursula von der Leyens “tvivlsomme ledelse”.

Premierminister Benjamin Netanyahu udtaler, at Houthi-bevægelsen vil “betale prisen” for lørdagens missilangreb i Israel.

Jafar Hassan er blevet udnævnt som Jordans nye premierminister af landets konge Abdullah II.

Mexicos omdiskuterede retsreform, der bl.a. indebærer at dommere i fremtiden skal være folkevalgte, er trådt i kraft.

Danmarks største private pensionskasse PFA justerer forsikringsvilkårerne i tilfælde af en “krigstilstand eller lignende på dansk område.”

Nærsynet

Under vand

Flere end 1.000 mennesker har mistet livet i oversvømmelser i Nigeria, Niger, Chad og Mali. Op mod fire millioner personer er blevet påvirket af oversvømmelserne, der har tvunget næsten en million til at flygte fra deres hjem. “Det er konsekvensen af ​​klimaforandringer, som vi er vidne til lige nu,” siger forsker i klimatilpasning Olasunkanmi Okunola […]

Et sidste ord

Vi ville også have stemt på den lugtende pingvin.

Ses i morgen!

Weekend den 13. september

Ugens Føljeton

 

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

En tam INVI-tation?

Har man befundet sig på en mark fyldt med køer, ved man godt, at de ikke er til at spøge med. Oplevet på nært hold er køerne nogle imposante dyr, og i flok udgør de en åbenlys trussel, hvis først de bestemmer sig for at løbe dig over. Alligevel var der noget sært komisk ved […]

Det bedste vi har set

For og imod ‘radikal’ aktivisme

Magasinet The Dial har også forsøgt at indkredse et svar på, om nogle klimaaktivister ender med at skade deres egen sag. Men som en 26-årig aktivist i den franske klimabevægelse Les Soulèvements de la Terre siger: “Hvis vi ikke gør noget, venter der os forfærdelige ting.”

Dødssygt, ikke-bæredygtigt spekulationsbyggeri

“Vi lever ellers i de store undskyldningers tidsalder. Der fortrydes som aldrig før. Men hvad hjælper fortrydelse, når skaden er sket? Hvad hjælper det, at man i Københavns Kommune et par år efter den stærkt omdiskuterede nedrivning af Slagtergårdene på Enghavevej meddeler offentligheden, at man fortryder? Hvad hjælper det Carlsberg Byen, at man beklager, at private spekulanter har kunnet sabotere den plan for den nye Carlsberg By, som ved en international arkitekturfestival i Barcelona i 2009 blev nomineret som ‘verdens bedste masterplan’?” Udmærket lille indlæg af professor emeritus Martin Zerlang i Politiken (gavelink).

Vildfarelser

“Det er ingen sejr at have gennemført et terrorangreb og taget civile gidsler eller at have kæmpet en guerillakrig mod en overlegen fjende i et tætbefolket område. Hverken for palæstinensere, for muslimer eller for arabere. Og det er en vildfarelse, at vestlige regeringer har bidraget militært og politisk til Israels voldsorgie i Gaza.” Mellemøstforskeren Sune Haugbølle, ja, ham Jyllands-Posten pludselig besluttede fast skulle varedeklareres som Israel-kritiker, er begyndt som skribent på Altinget. De kalder ham i øvrigt bare ‘professor i Global Middle East Studies’.

Tikkende privatlivsbombe

Journalisten Melissa Heikkilä undersøger, hvor meget de store KI-sprogmodeller (LLM) egentlig ved om hende, fordi: “Teknologivirksomheder som Google og OpenAI frigiver ikke oplysninger om de datasæt, der er blevet brugt til at opbygge deres sprogmodeller, men de indeholder nødvendigvis visse følsomme personoplysninger, såsom adresser, telefonnumre og e-mailadresser. Det udgør en ‘tikkende bombe’ for privatlivets fred online og åbner op for en lang række sikkerheds- og juridiske risici.” Det er i MIT Technology Review.

Pengeproblemer

“Problemet er, at finans er ubrugelig. Løsningen er at prøve at gøre noget nyttigt med det eneste, det producerer: de penge, det tjener til vinderne. Fordi gambling ikke har nogen mening, må folk, der har tjent penge gennem gambling, finde mening uden for det centrale, de har gjort med deres liv. Derfra kommer vigtigheden af ​​’filantropi’ for den finansielle milliardærklasse.” Den britiske journalist John Lanchester om finansverdenen og den “grotesk overordnede rolle”, den efterhånden spiller i vores hverdag. I London Review of Books: For hver vinder er der en taber.

Gay Taleses bedemand

“Jeg kommer til at gå derind med krum ryg og få et øjebliks stilhed, mens venner og familie kommer og stirrer på mig. Det er sidste stop,” siger den 92-årige forfatter Gay Talese om bedemanden Frank E. Campbell, som tager sig af begravelser for New Yorks rigeste. Det er folk som John Lennon, Jacqueline Kennedy, Ivana Trump. Og altså måske også Talese, der efterhånden selv har glemt hvor mange begravelser han har været til i forretningen.

Ugerevyen

Handler klimakampen også om Gaza?

Her er klimadebatten, som vi ville ønske, den fandt sted. Som en platonisk dialog.

Spisesedlen

Den danske stat har brudt centrale EU-regler i 34 år ved ikke at have miljøvurderet en række olie- og gasfelter.

WHO er “sikre” på at have poliovaccineret 90 pct. af Gazas børn under 10 år.

33.000 ansatte i Boeing går i strejke og sætter dermed virksomhedens produktion af kommercielle fly på pause.

Ørsted dropper den fabrik, der skulle levere brændstof til regeringens såkaldt grønne indenrigsfly.

Pia Kjærsgaard (DF) stopper i dansk politik.

Unge under 18 år skal ikke længere betale arbejdsmarkedsbidrag.

38 high street-butikker lukker dagligt i Storbritannien.

Et sidste ord

80 timer? Det er jo næsten en 4 dages arbejdsuge. Nu er den i hvert fald overstået – vi ses på mandag!

Torsdag den 12. september

“Vi har brug for en kulstofinflation. Det skal gøre lidt ondt”

Politikere over hele Europa er blevet lullet ind i fortællingen om, at den grønne omstilling nok skal komme af sig selv, så længe det bliver billigt nok. Den idé afslører en grundlæggende misforståelse af, hvordan energimarkedet fungerer, siger den økonomiske geograf Brett Christophers.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Retsprincipper og civil modstand

Tidligt onsdag var Venstres retsordfører igennem på DR-kanalen P1’s morgenradioflade. Preben hedder han, Preben Bang Henriksen. Preben havde lagt ansigtet i alvorlige folder, kunne man høre. Prebens stemme dirrede af harme. Preben var ved at gå ud af sit gode skind over, at danske klimaaktivister nogle gange bruger metoder (civil modstand), der går ud over […]

Det bedste vi har set

Guddommelig latter

Paven og flere end 100 komikere går ind i et freskofyldt rum i Vatikanet, og… ja, hvad sker der så? Det kan komiker David Sedaris heldigvis fortælle meget mere om i The New Yorker. Sedaris var nemlig én blandt mange sjove mennesker – herunder Chris Rock, Julia Louis-Dreyfus og Conan O’Brien – der tilbage i juni blev inviteret til at møde pave Frans med den begrundelse, at “latter får verden til at dreje rundt”. Selv var Sedaris dog mest optaget af at købe sin egen præstekjole; for når man ikke er religiøs, er der trods alt grænser for, hvor andægtigt det kan blive at møde den katolske kirkes overhoved.

Panik i det store billede

Som The Atlantic bemærker, har bestseller-historikeren Yuval Noah Harari flere karaktertræk, der gør ham til en oplagt Silicon Valley-guru. Han mediterer to timer dagligt, bruger ikke en smartphone, ynder at tage på stilheds-retræter og lever overvejende vegansk – og tada, typer som Mark Zuckerberg og Jeff Bezos elsker ham for det. Hvilket så også kunne hænge sammen med, at Harari køber KI-hypen og den dertilhørende alarmisme, og derfor nu har skrevet bogen Nexus: A Brief History of Information Networks From the Stone Age to AI. Problemet er bare, at Hararis analyse stadig er temmelig grovkornet.

En ekstra håndsrækning

“At der i Danmark i teorien selvtilfredsstilles med kinesisk arbejdskraft fra eksempelvis DINGFU, at smidige hænder fra Guangdong-provinsen pryder på hylder og kommoder, nu i nye, seksuelle modi, gør det hele lidt mystisk igen. Ham der med tæppet foran grøntsagsboden på den store boulevard har næppe vidst, at hans arbejde skulle ende som et instagram-post hos en dansk influencer, næppe overvejet at hans tid på fabrikken i grunden ender som en identitetsmarkør på et lokalt mikrobageri i Danmark, penisstimulans og klitorismassage.” Atlas’ Kristoffer Rich Henningsen skriver sjovt og klogt om sexlegetøjets rejse fra kinesisk fabrik til nydelsessøgende Nørrebro.

Spisesedlen

Mindst 18 mennesker – herunder seks FN-nødhjælpsarbejdere – dræbt i Israelsk angreb på skole i Gaza.

Delstaten Manipur i det nordlige Indien indfører udgangsforbud og begrænser internetadgang efter studenterprotester.

Danmark returnerer hellig fjerkappe til Brasilien efter 335 år.

Flere end 300.000 amerikanere har besøgt valghjemmeside efter opfordring fra Taylor Swift.

Det danske rumprojekt Space Commercialisation Denmark får 70 mio. kr. over fire år.

Pernille Rosenkrantz-Theil officielt valgt som Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København.

17 populære computerspil, såsom Fortnite og Minecraft, anmeldt af Forbrugerrådet Tænk for at bryde markedsføringsloven.

Nærsynet

Sygt sundhedsvæsen

Skulle man pege på én institution, der har noget nær hellig status i Storbritannien, ville det bedste bud nok være National Health Service (NHS), det offentlige sundhedsvæsen, der står som en stolt hjørnesten i det ellers haltende britiske velfærdssystem. Som en ny rapport bestilt af premierminister Keir Starmer onsdag kunne slå fast, er hjørnestenen dog […]

Et sidste ord

Bliver du også irriteret, når havdyrs-emojis ikke er anatomisk korrekte? Så er du åbenbart ikke alene.

Vi 🐙 i morgen.

Onsdag den 11. september

Skorstensfejernes hemmelige liv

Norske Dag Johan Haugeruds Sex (Drømme) (Kærlighed) er en lang kærlighedserklæring til omsorgsfulde samtaler og midaldrende mandlige venskaber.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Trump tabte til sig selv

Trump er sin egen værste fjende, og Kamala Harris behøver derfor blot at lade ham blamere sig selv. I nattens tv-duel mellem republikanernes tidligere præsident Donald J. Trump og den nuværende demokratiske vicepræsident Kamala Harris mistede han flere gange besindelsen, fremprovokeret af hendes mere eller mindre subtile stikpiller. Hun bevarede omvendt roen, og kom dermed […]

Det bedste vi har set

En svær cost-benefit

På en eller anden måde går vi ikke ud fra, at du som Føljeton-læser kunne finde på at bruge i omegnen af 11.000 danske kroner på et Hermès-halsbånd til din hund. New York Magazine har dog lavet en ret sjov lille quiz: Vil du helst have en (falsk) pelsjakke fra Bottega Veneta eller elektrisk gulvvarme i hele din lejlighed? Prada-overalls eller en brugt John Deere-traktor fra 1981 med monteret plæneklipper? Modeindustrien bør virkelig omlægges.

De skjulte embedsmænd

“Repræsentanter for ministerier og styrelser optræder i stigende grad i medierne som kilder i videnskabelige spørgsmål, lige fra klimafysik til natur og samfund. Deres roller som embedsmænd fremgår dog ikke altid klart, når de toner frem i radio og på tv eller i andre medier,” skriver fire klimaforskere i et fælles indlæg i Politiken. At embedsmænd “grundlæggende ikke er uvildige”, fordi de er underlagt regeringens politiske linje, gælder også ellers umiddelbart objektive instanser som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) – som vi har det med at glemme er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det betyder ikke, at det aldrig kan være fornuftigt at lytte til meteorologerne, men at varedeklarationen mangler.

Egernet er den nye ulv

Storbritannien er ramt af en egernbesættelse, skriver The Dial. I dag ser mange briter de røde egern som de indfødte egern, mens de grå, der har været på britisk grund siden det 19. århundrede, bliver beordret jagtet og forgiftet af regeringen såvel som kong Charles. Med den årsag, at de truer med at udrydde den oprindelige egernbefolkning, selvom der angiveligt ikke har været mange beviser for påstanden: “For Charles og mange af hans jævnaldrende synes bevaring af røde egern mindre at handle om at genoprette økosystemer end om at udøve en elitebeføjelse over landområder – og at holde liv i en myte om et engelsk landskab, hvis værdiansættelse i litteratur og kunst har skabt miljøødelæggelser over hele kloden.”

Spisesedlen

Ursula von der Leyen udskyder præsentationen af, hvordan posterne i EU-Kommissionen skal fordeles.

Israel fortsætter med at bombe sikkerhedszoner i Gaza.

Coop Bank har opkrævet ulovlige gebyrer fra kunderne.

Rusland investerer ca. 4 mia. kroner i internetcensur.

Ny tilskudsordning til landbruget sætter krav om at holde ikke-økologiske kvæg indendørs hele året.

Pludseligt prisdyk på Ozempic skyldtes aftale mellem Novo Nordisk og Lægemiddelstyrelsen, viser aktindsigt fra DR.

USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland sanktionerer Iran for at sende ballistiske missiler til Rusland.

Nærsynet

Både flygtninge- og fangelejr

I sidste uge takkede en otteårig dreng og hans mor ja til at blive hentet hjem fra al Roj-lejren i Syrien. Det er advokaten Knud Foldschack, der har fået sagen om Syriens-børnene hele vejen til Højesteret, som altså har vurderet, at det strider mod Danmarks internationale forpligtelser at lade dem blive. Mens Foldschack og hans […]

Et sidste ord

Kunne alle byer ikke bruge en træ-hær?

Ses i morgen!

Tirsdag den 10. september

Hvor blev Harris’ momentum af?

En ny meningsmåling fra The New York Times og Siena College melder dødt løb mellem Donald Trump og Kamala Harris. Fronterne er dermed trukket op før tirsdagens præsidentkandidatsdebat.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Klimaet kommer næstførst

Hvem er de “første ofre” for klimakrisen? Det “svageste led” i landbrugets værdikæde? Eller “blandt de første til grundlæggende at mærke virkningerne” af de stigende temperaturer? Det kunne være de 100 mio. mennesker – ekstra – som Verdensbanken estimerer i takt med stigende temperaturer vil ende i fattigdom inden 2030, udelukkende drevet af klimakrisen. Den […]

Det bedste vi har set

Taberen: naturen

“Aftalen er langt fra god nok for klimaet, og den er skod for naturen. Havde man tænkt på biodiversiteten, havde aftalen set helt anderledes ud. Fokus har været at finde en klimaløsning som også landbruget kunne leve med, og det er lykkes.” Det er Biodiversitetsprofessor Carsten Rahbek, der taler. I et interview på Videnskab.dk kommenterer han den aftale, som Den Grønne Trepart nåede frem til før sommeren. Han er ikke specielt imponeret.

+ Biodiversitetsrådets nye virkemiddelkatalog. Bare gør det, der står her, og ikke så meget fis.

Zau er et spejl

Den sydafrikanske forfatter og filmmager Tsogo Kupa skriver om computerspillet Tales of Kenzera: Zau, som er baseret på en gobelin med bantu-folkets historie, og måske skulle man prøve det. “Sorg er livets uafvendelige tragedie, og indtil jeg spillede dette spil, har jeg ikke følt, at det er blevet udforsket tilstrækkeligt af dette medie.” Og det er i Africa Is a Country.

Kunstmuseum-etikette for dummies

En skæg, lille tegnet sag i The New York Times af tegneren Margaret Flatley: Hvordan man får det bedste ud af en såkaldt blockbuster-udstilling. For det første: Lad være med at komme på åbningsdagen.

Spisesedlen

Israel dræber mindst 40 mennesker i nattens bombning af flygtningelejren Al-Mawasi, der ligger i en humanitær zone i Gaza.

EU skal investere mindst 800 mia. euro ekstra om året for at sikre sin konkurrenceevne, skriver den tidligere italienske premierminister Mario Draghi i længe ventet rapport.

Tyskland indsætter midlertidig grænsekontrol ved samtlige landegrænser for at bekæmpe “irregulær migration” og “islamistisk terror”.

Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond donerer 180 mio. kr. til psykiatrien målrettet børn og unge i Region Nordjylland.

Ukraine affyrer 144 droner mod Moskva og det vestlige Rusland.

To ud af tre børn og unge har oplevet digitale krænkelser inden for det seneste år.

Søren Espersen, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, stopper i dansk politik.

Nærsynet

Vestagers sidste sejr

Tirsdag formiddag vandt Margrethe Vestager sin mangeårige kamp mod techgiganterne Apple og Google – i sidste øjeblik inden hun afslutter sit mandat som EU’s konkurrencekommissær. EU-Domstolen har fastslået, at Apple skal betale sin 100 mia. kr. store skattegæld til Irland – mens domstolen samtidig bakker op om tidligere afgørelser om at Google har begået konkurrenceforvridning […]

Et sidste ord

USA’s demokratiske vicepræsidentkandidat Tim Walz spiller åbenbart virkelig meget videospil, så hvorfor ikke game med ham?

Mandag den 9. september

Explaineren

Bertel Thorvaldsens dør stod altid åben

I weekenden åbnede den kulturhistoriske festival Golden Days på Thorvaldsens Museum i København. Temaet i år er ‘arbejde’. Føljetons Oliver Stilling var vært ved åbningsarrangementet og holdt en tale på museets store trappe ud mod Bertel Thorvaldsens Plads, hvor han berørte både Thorvaldsen og en ofte generisk aktør, der desværre fylder alt for meget i vores arbejdsliv: den talentløse chef.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Sjove grønne fornemmelser

Brat summer blev officielt lagt i graven for en uge siden, men det er tydeligvis ikke et memo, som vejret har fået. Som en anden møgunge, der nægter at gå i seng, har sommerheden bagt derudad hen over weekenden og forlænget fornemmelsen af… Afmagt? Forvirring? Længsel? På Bornholm var der natten til mandag den senest […]

Det bedste vi har set

At læse eller ikke at læse – igen

På Føljetons redaktion opstod der for nylig en samtale om værdien af at genlæse bøger. Nogle mente, at tiden brugt på at genlæse var spildtid, som kunne bruges på at læse andre værker. Andre var mere opstemte – hvis en bog er fed, hvorfor ikke læse den flere gange?  I The Paris Review indtager journalist Oscar Schartz det førstnævnte standpunkt: “I et liv, der marcherer ubønhørligt frem mod sin afslutning, kan genlæsning virke som et våben mod det uundgåelige. Men naturligvis er det ikke tilfældet. Den samme skæbne venter os alle, uanset om du har genlæst Proust eller ej.”

Drakes druknende imperium

Hvordan går det egentlig med Drake efter fejden med ærkerivalen Kendrick Lamar tidligere på året? Ikke så godt, hvis man spørger New Yorker’s Brady Brickner-Wood, som giver en status på rapstjernens liv og efter sigende sørgelige kulturelle outputs: “Hans seneste albums er hverken relaterbare eller opfindsomme – de er beskeder fra helvede. Som et af de mest berømte nulevende mennesker fremstiller han sig selv som eksisterende i en ophøjet verden: En Michael Corleone, isoleret i sin palæ, magtfuld og paranoid, mens han klamrer sig til sit stadig mere skrøbelige imperium.”

Svineriet fortsætter

Mens flere afrikanske lande kæmper med underernæring, fodres danske grise med så mange proteinrige sojabønner, at dansk landbrug forbruger mere protein, end det producerer til verden. Det forklarer Den Dyriske Time-biolog Alexander Holm i Altinget: “Noget så bizart bør få enhver til at fremstamme et Lars Aagaardsk ‘what the fuck?’ (…) Der er magtforskere, der kalder landbrugslobbyens magt for et demokratisk problem. Med de nye tal fra Klimarådet in mente, vil jeg også kalde det superanimalske danske landbrug et problem for den globale fødevaresikkerhed.”

Spisesedlen

Hver anden læge har oplevet at blive seksuelt krænket af patienter, viser internationalt studie.

FN-eksperter opfordrer til, at der øjeblikkeligt indsættes en uafhængig fredsstyrke i Sudan.

Edmundo González – oppositionskandidaten, som ifølge den amerikanske regering vandt præsidentvalget i Venezuela – er flygtet til Spanien.

Ny meningsmåling viser dødt løb mellem Donald Trump og Kamala Harris her 60 dage før det amerikanske præsidentvalg.

Indlandsisen er svundet ind med 80 gigaton i løbet af det seneste år.

Natten til mandag blev den seneste tropenat i dansk vejrhistorie.

En række kommuner brænder over halvdelen af indsamlet tekstilaffald, selvom det er blevet sorteret.

Nærsynet

Nyt israelsk angreb i Syrien

Israelske luftangreb i det centrale Syrien har søndag dræbt mindst 18 mennesker og efterladt 32 sårede, oplyser informationsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder. De har b.la. ramt et militært forskningscenter i byen Masyaf, hvor iranske militæreksperter involveret i våbenproduktion angiveligt opholdt sig. “Vi fordømmer på det stærkeste det kriminelle angreb begået af det zionistiske regime […]

Et sidste ord

I det mindste er Australien nu blevet en grinende frø rigere.

På gensyn i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12