»Hold de hellige i ro, ellers er fanden løs«

Hej Føljeton-læser

»Hold de hellige i ro, ellers er fanden løs,« udtalte den socialdemokratiske landsfader Thorvald Stauning, der trods 15 år og 9 måneder som minister ikke nåede at regere lige så lang tid som Bertel Haarder. Politikere kommer og går, men Bertel Haarder består. Staunings bevingede ord er dog på vej tilbage.

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder præsenterer her til formiddag en anti-radikaliseringsplan for den øvrige regeringstop, og i morgen er lederne af de andre partier indkaldt for at diskutere, hvordan der kan dannes værn mod de »rabiate imamer, som spreder dødskult,« som den tidligere indenrigs-, sundheds- og ikke mindst undervisningsminister beskriver problemets rod.

Bertel Haarder vil snart være danmarkshistoriens længst siddende minister, og derfor er det også kun rimeligt, at netop han får ansvaret for at løse det ondartede problem, som er vokset frem under skiftende regeringer: På yderkanten af vores samfund er et radikaliseret og ekstremt miljø af islamister, gangster-salafister og wannabe-wahabister ved at sprede sig – ikke mindst i de mest belastede betonghettoer. Heldigvis virker Bertel Haarder til at være den bedste mand til jobbet, ikke kun på grund af de mere tvivlsomme alternativer blandt ministerkollegerne, ej heller på grund af hans årelange erfaring, nej, snarere fordi han rent faktisk virker til at have en snusfornuftig tilgang til et påtrængende problem, som hverken skal relativeres eller dramatiseres yderligere, men konfronteres tålmodigt og gennemtænkt.

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen taler om at suspendere Grundloven, har Bertel Haarder fortsat jordforbindelse til dansk åndshistorie: »Når varmesystemet svigter på en skole, så kommer pedellen og tjekker det. Når de visne blade flyder i skolegården, kommer han og fejer dem op. Det her er ikke et stort ideologisk projekt, vi har startet. Det er et eftersyn, der skal føre til, at vi kan komme problemet til livs,« siger Haarder i dagens Politiko.

Frem for at annullere de liberale frihedsrettigheder er det mere potent at drage lære af det, som vi her i Danmark måske har været bedst til i hele verden: At tøjle de værste religiøse tosser. Direkte bekæmpelse af den bestialitet, der sprænger i Bruxelles den ene dag og terroriserer hvor som helst i morgen, er en presserende opgave for politi og efterretningstjeneste. Men den sociale og kulturelle kamp mod den snigende hverdagsradikalisering, hvor småkriminelle typer og andre desperadoer glider over i fascination for jihadisme, kan og skal vi alle som borgere hjælpe til at få stoppet. For ellers er fanden løs. Danmark har – måske – erfaringerne til at kunne gå forrest? Held og lykke, Haarder!

Det bedste vi har læst

Kvinderne i Mjølnerparken.Hvad er forklaringen bag Mjølnerparken? Hvorfor er det så svært at finde en plads i det danske samfund? Hvorfor har færre end hver tredje af de førstegenerationsindvandrerkvinder, som er flygtet fra lande som Irak, Libanon og Somalia, et job? Hvorfor er næsten hver fjerde langtidsledig en kvinde med ikke-vestlig baggrund? En af redaktionens absolutte yndlingsjournalister, Berlingskes Carolina Kamil har besøgt kvinderne i Café Nora i Mjølnerparken på Nørrebro for at få svar på spørgsmålene. Der er mange svar, men to skiller sig ud, når man spørger Samar Subhie: Systemet og mændene: »Jeg siger det her fra mit hjerte: De fleste kvinder vil gerne ud af deres lejligheder, møde andre mennesker og arbejde. De har ikke lyst til at sidde isoleret derhjemme. Men hvis vi skal være ærlige, er det ikke alle mænd, som støtter dem. Så mange ender med at give op.«

Når de bedste debaterer

Staten har tabt slaget: Vesten styres af teknologigiganter. Evgeny Morozov er en af de skarpeste kritikere af tekno-kapitalismen. Ikke på den der livsstilsmåde, som vi oftest møder i medierne (‘Er du afhængig af din smartphone?’), selv om han berømmeligt gemte sit ethernet-kabel i et pengeskab på sit kontor for at kunne koncentrere sig. Evgeny Morozov er fra Hviderusland og nåede som aktivist at mærke, hvad det vil sige at vokse op i et totalitært samfund. Han har som en af de stærkeste stemmer kritiseret det, han kalder internet-centrismen: Troen på, at internettet vil udfordre totalitære stater og bringe demokrati til Mellemøsten. Med sine to bøger The Net Delusion og To Save Everything, Click Here har han udfordret forestillingen om, at alle problemer kan knuses med en algoritme i Silicon Valley. Hvis du ikke er stødt på ham før, kan du starte her. Han er sur, grænsende til det misantropiske, og alligevel tager han ikke altid fejl. Teknologi er ikke løsningen på vestens krise, måske snarere forklaringen på den.

Og et sidste ord

I bogstaveligste forstand har 13 berømte forfattere udtalt deres sidste ord i interviews samlet sammen af forlaget Melville House. Den seneste udladning rummer ord fra bl.a. Ernest Hemingway og Jacques Derrida. Her på Føljeton holder vi mest af Lou Reed: »Første minde om lyd må have været din moders hjerteslag, og derfor elsker vi pwoh pwoh pwoh: Du ved, dét er så enkelt.«

Vi ses igen i morgen til nye hjerteslag og nederlag!