Kære læser

Stoisk hjælp til pressede russere

Det danske succesband Nephew er lige på trapperne med deres kommende album "RingóióRing". Her er bandet fotograferet på spillestedet Hotel Cecil i indre København den 24. september 2018. Danske Nephew er albumaktuelle med "Ring-I-Ring", som gruppen har brugt det seneste halvandet år på at skabe. Med tilkomsten af bandmedlem Marie Højlund har det danske succesband genfundet sin kerne og identitet. Det skriver Ritzau, fredag den 28. september 2018.. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)

Kunne du tænke dig at arbejde, til du dør? Måske ikke, men det er ikke desto mindre et scenarie, som netop er blevet noget mere realistisk i Rusland. Efter at debatten i flere måneder har raset om et lovforslag, der ville hæve pensionsalderen til 65 år for mænd, og 60 for kvinder, kunne præsident Putin i går underskrive forslaget som ny lov. Det skete, efter at det russiske overhus havde stemt lovforslaget igennem på trods af langvarige, massive protester fra det russiske folk.

Nu lyder en ændring af pensionsalderen til henholdsvis 65 og 60 nok ikke så tosset i danske ører. Men det skal tages med i beregningen, at den gennemsnitlige levealder for mænd i Rusland kun er 67 år. Med forbehold for, at det ikke er sådan det med gennemsnit fungerer, lyder det jo unægteligt, som om de russiske mænd blot kan se frem til sølle to års frihed, inden de har spist deres sidste okroshka, og sagt deres sidste Прощай.

Helt ukarakteristisk for Putin er hans ellers massive popularitet da også dalet, efter at snakken i juni begyndte om ændringer i pensionsalderen. Faktisk ligger han ”kun” omkring de 67 pct. i tilfredshedsmålingerne, hvilket er det laveste procenttal siden den russiske annektering af Krim. De er mildt sagt ikke tilfredse i Rusland.

Og ja, det lader da også til, at der kan være brug for at tage en hel del dybe indåndinger og et par sjusser vodka, hvis den nye lov skal glide ned. Eller måske skal de kære russere i stedet skæve til den romerske stoiker Seneca, som tilbage i år 63 skrev værket Om sindsro. Her kan de læse Seneca skrive opmuntrende ting som ”Vi må altså gøre os klart, at det ikke er omgivelserne, vi lider under, men os selv” eller ”hele livet er trældom”. Senecas pointe er, at vi generelt får det meget bedre, hvis vi erkender, at vi ikke kan ændre på alting, og så ellers bare tager den lidt mere med ro.

Det var bud nummer et. Bud nummer to er, at russerne tager til Nephew-koncert her i weekenden. For her har forsanger Simon Kvamm meldt ud, at bandet simpelthen har inviteret Seneca-light, også kendt som Svend Brinkmann, med som konferencier. Måske hjælper det på humøret, at høre Brinkmann fyre filosofiske perler af såsom ”stå fast” og ”gå glip” mellem de stadion-rockede numre fra Nephews nye plade (som i øvrigt er strøget ind som nummer et på de danske hitlister). Og måske kan russerne i samme omgang finde visdom i tekststykker som denne fra Nephews nye nummer ”Grundvold”:

 

Morild, livsfare, Skærsild, kampklar

Mursten, revelsben, vejmand, rig mæcen

Solbad, sølvfade, guldfletning, birkeblade

Solskin, genskin, togskinne, min kvinde

Usikker, solsikker, bombesikker, afstikker

 

PS: Og nej, bare rolig. Vi har skam ikke glemt, at det danske folketing er åbnet i dag. Faktisk har vi tænkt så meget over det, at du senere i dag vil modtage første udgave af vores nye politiske nyhedsbrev dkpol i din mailindbakke. Helt ligesom du ellers plejer at modtage dit daglige skud Føljeton. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12