Weekendnyhed – torsdag
Natten mellem torsdag og fredag blev regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige med Dansk Folkeparti om et medieforlig for 2019-23. Aftalens indhold er særlig hårdt for Danmark Radio, som skal skæres med 20 pct, og public service-kanalen skal lukke to af deres i alt seks tv-kanaler. Også radiokanalen Radio24syv kommer til at opleve store beskæringer, og fra 2019, hvor kanalen kommer i udbud igen, vil tilskuddet til radiokanalen falde år for år. Det er også et krav, at den kanal, der fremover skal sendes på Radio24syvs frekvens, skal flyttes ud af hovedstaden. Hele administrationen og halvdelen af redaktionen på Radio24syv skal fremover befinde sig vest for Storebælt. For de (vi) internetbaserede nyhedsmedier var der dog lidt mere at juble over ved det nye medieforlig, for fra 2020 bliver printmedier momsfritaget ligesom trykte medier. Læs Føljetons kommentar til medieforliget.