Paladsrevolution i Højesteret
Udnævnelse til USA’s højesteret har ofte betydet mere end direkte valg af præsidenter og kongresmedlemmer. Og sådan ser det ud til at kunne gå igen, nu hvor den 81-årige og midtersøgende højesteretsdommer Anthony Kennedy har meddelt, at han trækker sig tilbage. Dermed får præsident Trump en historisk enestående chance for at påvirke balancen i den altafgørende højesteret. Den aldrende Kennedy har nemlig været tungen på vægtskålen i de seneste 12 år, da han skiftevis har stemt med liberale og konservative flertal. Afløseren vil imidlertid blive ultrakonservativ, og dermed kan bl.a. tilbagerulningen af abort i USA begynde. Det kan ikke overvurderes, hvor meget indflydelse den nye højesteretsdommer får af indflydelse i en generation frem. Det hæderkronede magasin The Economist er bekymret. Dybt bekymret.