Kære læser

Bedsteforældre for SU'en

Demonstration imod nedskærelser på uddannelse og SU d. 13. oktober 2016. Demonstrationen startede på Rådhuspladsen og endte udenfor Christiansborg. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

En generationskamp er under opsejling – med de unge som forudsigelige tabere. De ældre har nemlig opnået status af fredhellige. Ganske fordi de udgør et velorganiseret og tålmodigt flertal, mens de yngste optræder fragmenterede og kun flygtigt engagerede.

Ingen politiker med ambitioner om at blive genvalgt vil i de næste mange år stemme for indgreb, der for alvor rammer Danmarks største og mest aktive befolkningsgruppe. Folk over 60 år kan ånde lettet op: Babyboomer-generationen, også kaldet 68’erne, behøver hverken at frygte for friværdier eller kapitalpensioner. Så dumme er politikerne trods alt ikke.

Til gengæld står en anden – og langt mindre – gruppe i stigende grad for skud, når det handler om at hente penge ved såkaldte ‘reformer’: Folk under 30 år kan se frem til strammere vilkår, særligt alle de unge som lige nu sidder og sveder ved studentereksamenerne. De såkaldte Millennials kommer med statsgaranti ikke til at have en lige så let adgang til bolig- og jobmarkedet, som deres bedsteforældre havde.

Efter statsminister Lars Løkke Rasmussen har måttet droppe stort set alle reformforslag fra sin 2025-plan, herunder en senere pensionsalder, står nedskæringer i SU’en tilbage som ét af de få indgreb, som på én og samme tid kan spare penge og få flere til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. På papiret. I regeringsgrundlaget står, at man vil arbejde på at ”tilpasse SU’en til niveauet i andre lande”. Altså skære kontant og mærkbart ned.

Vismændenes spareplan

Vismændene kom i går regeringen til intellektuel undsætning. Det økonomiske råd vurderer, at der på den ene side vil kunne spares milliarder ved at omlægge SU’en til lån, og at det på den anden side ikke vil medføre, at unge fra fattige familier vil undlade at uddanne sig:

”Det samlede, danske støtteniveau på de videregående uddannelser er formentlig større end det, der kan begrundes ud fra økonomiske argumenter. Støtteniveauet kan reduceres ved at omlægge den samlede støtte, så lån kommer til at udgøre en større andel på kandidatdelen af de lange videregående uddannelser,” lyder anbefalingen fra vismændene, som tilføjer kontroversielt: ”En sådan omlægning vil formentlig kun have begrænsede konsekvenser for studieoptag og gennemførelse”.

Vismændene er også frække nok til at gennemhulle ét af de mest udbredte argumenter for SU’en, nemlig hensynet til social mobilitet. På knastør vis skriver de med en næsten ny-marxistisk undertone: ”Støtte til videregående uddannelser vil ofte komme personer til gode, der over et livsforløb vil være blandt de bedst lønnede. Det er derfor ikke umiddelbart hensynet til en lige indkomstfordeling, der kan begrunde offentlig støtte til videregående uddannelser”.

Rapporten rummer således dobbeltsidig skyts til en knibtangsmanøvre: Både den yderste venstrefløj og den mest business-venlige højrefløj kan finde beregninger, der understøtter, at Statens Uddannelsesstøtte er spild af penge. Fra den hårde venstrefløj lyder det, at SU’en har karakter af en bonuscheck til overklassens børn, som tilmed øger uligheden i samfundet. Fra biz-højrefløjen lyder argumentet, at de ca. 17 mia. kr., som hvert år uddeles som overførsler til studerende, ville give mere smæk for skillingen andre steder eller i det mindste kunne investeres med langt større afkast i selve uddannelserne.

Bedsteforældre for SU

Hvis de to fløje kunne finde sammen, ville hele SU-systemet står på spil. Men det kan de bare ikke, altså finde sammen.

Samtidig med at VLAK-regeringen fik leveret ammunition til at levere på løftet om at skære i SU’en, erkendte den ærligt åbenmundede uddannelsesordfører fra Liberal Alliance, sociologen Henrik Dahl, at projektet er dødfødt: ”Når et valg nærmer sig, så er der bare ikke rigtig nogen, der har lyst til at tage upopulære beslutninger,” erkender Henrik Dahl i Ekstra Bladet.

Formelt fortsætter forhandlingerne, men realpolitisk er den uhellige alliance mellem den hårde venstrefløj og biz-højrefløjen ikke stærk nok: ”Det er selvfølgelig altid hyggeligt at drikke kaffe med ordførerne, men jeg tror bare ikke, der kommer til at ske særlig meget,” siger Henrik Dahl.

Området er forligsbelagt, som det hedder på christiansborgsk. Det betyder, at bl.a. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har en slags vetoret mod ændringer på denne side af et folketingsvalg. Og landets to største partier har fornemmelse for strømningerne i vælgerhavet. DF’s uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl og Socialdemokratiets ditto, Mette Reissmann, ved udmærket, at det vil være en monumental tabersag at lægge sig ud med SU-modtagerne i et valgår.

Frygten skyldes imidlertid ikke de unge selv. Vælgerfrygten skyldes, at generationen af gamle studenteroprører, som i dag er blevet bedsteforældre, ikke vil acceptere nedskæringer over for de unge. Velkommen til ‘Bedsteforældre for SU’en’. Den midaldrende middelklasse fungerer som et bolværk – og ser ud til at redde de studerende. I denne omgang. /Lars Trier Mogensen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12