Ja-siden står med en møgsag

De fire danske EU-forbehold fejrede 25 års jubilæum i går. Men ikke med fest og farver. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker inderligt at gøre op med de gamle forbehold, men han og det øvrige officielle Danmark er fanget i en kattepine: På den ene side er Danmark ved at blive degraderet til et andenrangsmedlem og på den anden side må ja-politikerne desillusioneret besinde sig på, at forbeholdene realpolitisk er umulige at slippe af med. Det går simpelthen for godt i Danmark og alt for kaotisk i Bruxelles, vurderer professor i international forvaltning Martin Marcussen fra Københavns Universitet: ”Paradoksalt nok vil det bedste, der kunne ske for ja-siden være, at der opstår en krise i Danmark parallelt med, at EU på mirakuløs vis omdanner sig til at blive en effektiv grænseoverskridende problemløser. Mens ja-siden venter på Godot, må vi nok stille os tilfredse med forsat at høre på, at EU-forbeholdene gør os fattigere, isolerede og sat uden for indflydelse,” skriver professoren i en kommentar i tidsskriftet Ræson.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12